Aarhus går ind i årets travleste krydstogtuge: Over 16.000 gæster går i land
Fem krydstogtskibe besøger Aarhus fordelt på bare fire dage i uge 29 med i alt 16.298 gæster. Med andre ord bliver det årets travleste krydstogtuge på havnen i Aarhus, der også bringer rekordmange turister til smilets by.

Når krydstogtskibene Mein Schiff 1 og VISTA lægger til kaj i Aarhus mandag den 14. juli, markerer det starten på en helt særlig krydstogtuge i Aarhus.
Med fem krydstogtsanløb og i alt 16.298 gæster fordelt på bare fire dage bliver det nemlig årets travleste krydstogtuge på havnen i Aarhus. Her samarbejder Aarhus Havn med VisitAarhus om at give turisterne den bedst mulige ankomst til Smilets By.
”Det bliver en helt speciel uge, og det er et resultat af, at rederierne i stigende grad prioriterer Aarhus som en attraktiv turistdestination, og at vi leverer en rigtig god service som havn og destination i samarbejde med VisitAarhus. Krydstogtgæsterne skaber værdi for byens kulturinstitutioner, butikker og attraktioner, og derfor er det også glædeligt, at vi i år er med til at bringe rekordmange krydstogtgæster til byen,” siger Thomas Haber Borch, CEO hos Aarhus Havn.
Mere landstrøm og flere gæster end nogensinde
2024 var et rekordår, da Aarhus Havn tog imod 193.000 krydstogtgæster, men forventningen er, at over 200.000 krydstogtsgæster fordelt på 62 anløb er gået i land, når 2025 er omme.
De 16.298 krydstogtgæster i uge 29 vil primært være fra Tyskland og USA. Det er det næsthøjeste antal krydstogtgæster på en uge i Aarhus – kun overgået af en historisk uge 21 i 2024 med cirka 18.000 krydstogtgæster.
Det er ikke kun rekorder på antal gæster, der bliver slået. Forventningen for 2025 er, at cirka 80 procent af de anløbne krydstogtskibe på havnens bynære krydstogtkaj vil benytte sig af landstrømsanlægget. Det er rekordmange, for i 2024 var tallet 68 procent.
”Vi oplever en stor vilje blandt rederierne til at bruge landstrøm, når det er muligt. Det er rigtig positivt, for når skibene kan slukke dieselgeneratorerne og i stedet forsyne sig med strøm, så giver det både gæsterne og aarhusianerne en bedre oplevelse,” siger Thomas Haber Borch.
Aarhus Havn indførte sidste år også en grøn afgift, som gør det dyrere for krydstogtskibene at fravælge landstrømmen. Det betyder en ekstra afgift på op til 80.000 kroner til de krydstogtskibe, der anløber krydstogtkajen og ikke kobler sig på landstrøm.
De fem krydstogtsanløb i uge 29 markerer også midtpunktet på krydstogtsæsonen målt på antal skibe. I årets sæson har der indtil videre rundt regnet været 86.000 gæster på besøg i Aarhus fordelt på 110 nationaliteter, hvoraf 70 procent har været fra Tyskland.
Herunder er et overblik over, hvornår de fem krydstogtskibe ankommer i løbet af uge 29:
- Mandag den 14. juli: Mein Schiff 1 (2.894 krydstogtgæster)
- Mandag den 14. juli: VISTA (1.469 krydstogtgæster)
- Onsdag den 16. juli: AIDAmar (2.686 krydstogtgæster)
- Torsdag den 17. juli: CARNIVAL MIRACLE (2.649 krydstogtgæster)
- Fredag den 18. juli: AIDAnova (6.600 krydstogtgæster)
Kontakter
Martin ChristensenCommunications Specialist
Tlf:+45 30502342mach@portofaarhus.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havn ansætter midlertidig administrerende direktør16.12.2025 09:30:46 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har per 16. december 2025 ansat Kåre Clemmesen som interim CEO. Kåre Clemmesen har omkring 25 års ledererfaring fra ministerier, styrelser, kommuner og offentligt ejede selskaber.
Aarhus Havns administrerende direktør fratræder sin stilling15.12.2025 09:30:07 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havns bestyrelse og CEO Thomas Haber Borch har efter fælles overenskomst aftalt, at Thomas Haber Borch fratræder sin stilling hos Aarhus Havn fra og med 15. december 2025.
Aarhus Havn forventer rekordmange krydstogtskibe i 202624.11.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
73 krydstogtskibe forventes at besøge Aarhus i 2026 med op mod 257.000 gæster og besætningsmedlemmer ombord. Det er ny rekord. For første gang nogensinde får Aarhus også besøg af krydstogtgæster i alle årets 12 måneder.
Danmarks største erhvervshavn leverer bedste kvartal nogensinde med ny containerrekord28.10.2025 09:15:35 CET | Pressemeddelelse
Det har været rekordernes år hos Aarhus Havn, der i årets første ni måneder har haft en containervækst på 27 procent. Nu har Aarhus Havn i årets tredje kvartal opnået den højeste containeromsætning nogensinde i havnens historie.
Rikke Bjørn Sørensen er ny CFO hos Aarhus Havn22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som mangeårig partner i BDO og senest som CFO i ejendomsudviklingsbranchen kommer Aarhus Havns nye CFO Rikke Bjørn Sørensen til Danmarks største erhvervshavn som erfaren leder med solid erfaring fra dansk erhvervsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


