Aarhus Universitet Technical Sciences

Klimabekymringer ser ikke ud til at påvirke vores mentale helbred

Del

Helt modsat hvad tidligere studier har fundet frem til, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at unge voksnes klimabekymringer ikke ser ud til at føre til et dårligere mentalt helbred.

Selvom andre studier har fundet en sammenhæng mellem klimabekymringer og vores mentale helbred, kunne forskerne bag det nye studie ikke vise, at det forholder sig sådan.
Selvom andre studier har fundet en sammenhæng mellem klimabekymringer og vores mentale helbred, kunne forskerne bag det nye studie ikke vise, at det forholder sig sådan. Foto: Leonardo Basso / Unsplash.com

Vi har hørt det igen og igen.

De unge er bekymrede for klimaet. De unge har flere psykiske problemer end tidligere generationer – og de to ting hænger nok sammen på en eller anden måde.

Det er i hvert fald, hvad tidligere studier er kommet frem til.

Derfor var det også noget af en overraskelse for Dan og Katie Major-Smith, to ud af tre forskere bag de nye resultater, at de ikke fandt en sammenhæng.

- Vi var faktisk ret chokerede. Jeg har arbejdet med klimaforskning i en årrække nu, og jeg har mødt mange aktivister og andre bekymrede mennesker, som er meget påvirkede af manglen på klimahandling, siger Katie Major-Smith.

Hendes mand, Dan, talknuseren af de to, tilføjer:

- Vores resultater var overraskende, men vi skal ikke lade os rive med. Vi har ikke særligt gode data på klimaangst. Vi har data på klimabekymringer, og det er ikke nødvendigvis det samme som angst.

- Hvis vi lavede det samme studie, men havde gode data på klimaangst, tror jeg, at resultaterne have set markant anderledes ud.

Mand og kone forsker sammen

Tidligere i år skiftede Dan og Katie til Aarhus Universitet. De er begge vokset op i England og har boet der det meste af deres liv med undtagelse af et par forskningsophold i Filippinerne. 

Egentlig har de vidt forskellige forskningsinteresser, som normalt ikke overlapper. Dan er evolutionsantropolog, men har senere specialiseret sig i epidemiologi. Katie er samfundsvidenskaber og forsker i bæredygtig mad.

Men en dag opstod muligheden for at samarbejde alligevel.

- I Bristol, hvor vi plejede at bo, arbejdede jeg med data fra Avon Longitudinal Study of Parents and Children – i daglig tale kaldet “Børn af 90’erne-studiet”. Det er et stort forskningsprojekt som har løbet i mere end 30 år. I 1990’erne rekrutterede forskerne bag over 14.000 gravide kvinder til studiet, og de har siden fulgt både kvinderne og deres børn.

- Med adgang til den data fik jeg den idé, at jeg ville undersøge koblingen mellem klimabekymringer og mentalt helbred. Jeg havde ikke lavet klimaforskning før, så jeg bad Katie om at hjælpe.

Katie medbragte sin ekspertise i klimavidenskab og hjalp med at rammesætte og skrive introduktionen til studiet. Dan klarede databearbejdningen.

- Det var sjovt at lave noget forskning sammen, og jeg synes altid, at det er berigende at få nye perspektiver ind fra forskellige forskningsfelter, siger hun.

Dataen bag studiet kommer fra Børn af 90'erne-studiet. Et stort britisk forsøg, hvor forskere har fulgt 14.500 kvinder, der var gravide i 1991 og 1992 og deres børn og børnebørn. Her er tre generationer samlet. Foto: Children of the 90s / Bristol University

To brændende spørgsmål

Da Dan og Katie satte sig ned for at planlægge det nye studie, havde de to brændende spørgsmål, de gerne ville have besvaret.

Først og fremmest ville de gerne undersøge, om klimabekymringer direkte påvirker unge voksnes mentale helbred. Størstedelen af den tidligere forskning på området har fundet en sammenhæng – en association – men at vise en kausal sammenhæng har vist sig svært.

Dan og Katie ville gerne undersøge, om det var muligt at vise denne kausale sammenhæng.

- Der sker meget inden for forskningen i klimaangst og klimabekymringer i øjeblikket. Men vi ved stadig ikke, i hvilken retning associationen mellem klimabekymring og vores generelle mentale helbred peger. Får nogle mennesker klimaangst, fordi de allerede har mentale problemer? Eller er det omvendt? Eller bevæger påvirkningen sig i begge retninger?, siger Dan.

Dataen fra ‘Børn af 90’erne-studiet’ er ret unik, fordi forskerne gentagne gange i løbet af 30 år har indsamlet data om deltagernes mentale helbred og deres opfattelse af klimakrisen.

Med data, der spænder over mange år, er det muligt at fastslå, om der er en kausal sammenhæng, fordi det er muligt at måle, hvordan deltagernes mentale helbred og deres klimabekymringer udvikler sig over tid.

Det var derfor en noget overrasket Dan, der ikke fandt en klar sammenhæng.

- Det var på en måde skuffende, men også interessant. Måske er deltagerne i studiet bare ikke bekymrede nok for klimaet til, at det påvirker deres mentale helbred, siger han.

Det andet spørgsmål, de gerne ville have besvaret, gik på, hvorvidt klimabekymringer og deres påvirkning af det mentale helbred blev formildet ved at deltage i klimahandlinger. Men igen fandt de ingen sammenhæng.

- Vi ville gerne vide, om det at plante træer eller bruge mere offentlig transport påvirkede folks klimabekymringer. For mig giver det god mening, at det at handle og være en del af en bevægelse, der forsøger at ændre på tingene, dæmper dine bekymringer. Men igen fandt vi ingen sammenhæng, siger Katie.

Vi ved ikke, hvorfor der er disse forskelle. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, som jeg håber vil blive besvaret i fremtiden.

- Dan Major-Smith, postdoc, Aarhus Universitet

Mange ubesvarede spørgsmål

‘Børn af 90’erne’-deltagerne er alle omkring 30 år nu. Deres alder kan måske forklare, hvorfor Dan og Katie ikke finder nogen sammenhæng, vurderer de.

- De fleste andre studier har undersøgt unge, der er markant yngre. Typisk har de været under 25 år og været mere involveret i klimabevægelsen. Det, tror jeg, kan forklare, hvorfor vi ikke fandt nogen sammenhæng. Men vi kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, siger Katie.

Forskellen mellem aldersgrupper og deres klimabekymringer er bare et af en række ubesvarede spørgsmål på området. For hvorfor finder forskerne disse aldersforskelle? Er det generationsforskelle? Er det fordi de helt unge er vokset op i et andet politisk klima? Eller hvad kan være forklaringen?

Èn forklaring på, hvorfor Dan og Katies studie ikke fandt en sammenhæng, kan være den indsamlede data. Dataen viste, som Dan tidligere nævnte, klimabekymringer og ikke klimaangst, som flere andre studier ellers har undersøgt. 

- For at besvare vores spørgsmål har vi brug for lange dataserier, der dykker ned i klimaangst og ikke klimabekymringer, siger Dan, mens Katie tilføjer:

- Jeg håber, at fremtidig forskning vil give os en bedre forståelse af sammenhængen mellem klimaangst og mentalt helbred. På den måde kan vi bedre hjælpe de mennesker, som oplever disse symptomer.

En række andre nye studier har desuden fundet ud af, at der er store forskelle mellem de europæiske lande. I nogle lande er unge mere bekymrede for klimaet end andre, og her finder forskerne en effekt på mentale helbred. I andre lande kan de ikke finde nogen sammenhæng.

- Vi ved ikke, hvorfor der er disse forskelle. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, som jeg håber vil blive besvaret i fremtiden, siger han.

Bag om forskningen

Studietype:
Analytisk studie

Om Børn af 90’erne-forsøget:
Børn af 90’erne-forsøget – også kaldet Avon Longitudinal Study of Parents and Children (ALSPAC) – er et langvarigt forskningsprojekt som i 1991 og 1992 rekrutterede 14.500 gravide, engelske kvinder. Studiet bor på University of Bristol. I mere end 30 år har forskere fra universitetet fulgt mødre, børn og nu også børnebørnenes helbred i detaljer. Projektet er finansieret af det britiske Medical Research Council, Wellcome Trust og University of Bristol.

Ekstern finansiering:

Studiet er finansieret af det britiske Medical Research Council, Wellcome Trust og et legat fra John Templeton Foundation.

Interessekonflikter:
Forskerne erklærer, at der ikke er nogen interessekonflikter.

Link til den videnskabelige artikel:
Does concern regarding climate change impact subsequent mental health? A longitudinal analysis using data from the Avon Longitudinal Study of Parents and Children (ALSPAC)

Nøgleord

Kontakter

Jeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidlerFaculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet

Tlf:93508148jkk@au.dk

Links

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye