Forskere: Indfør lydmærkning for boliger

Lyden af trin fra andre lejligheder eller trappeopgangen, larm fra trafikken, børneløb hos overboen, eller naboer der har højlydte diskussioner på den anden side af stuevæggen. 

Støj i boligen kan have alvorlige konsekvenser for sundhed, privatliv og sociale relationer, og som det er nu, kan man som boligkøber eller lejer ikke vide, hvilke lydforhold man flytter ind i. Derfor foreslår Birgit Rasmussen fra Aalborg Universitet og Ayca Sentop fra NTNU i Norge, at der indføres en obligatorisk lydmærkningsordning for boliger, ligesom vi kender det fra energimærkning.

Støjgener i hjemmet kan bl.a. føre til stress, søvnproblemer, dårligt naboskab og sociale konflikter. Ifølge danske sundhedsundersøgelser er ca. 35 % af beboere i etagebyggeri generet af nabostøj. En mærkningsordning vil reducere problemerne på flere måder. For det første vil forbrugerne kunne vælge bolig på et oplyst grundlag. For det andet vil en mærkningsordning påvirke vurderingen af ejendomme og på den måde få udlejere og bygherrer til at tage problemet seriøst.

"En lydmærkning vil give en markant forbedret information til forbrugerne på boligmarkedet. Samtidigt er det min klare forventning, at en mærkningsordning for boliger over tid vil føre til en forbedret boligmasse, simpelthen fordi der vil komme fokus og konkurrence på området. På den måde vil en lydmærkning på sigt forbedre livskvalitet og sundhed for den brede befolkning", siger Birgit Rasmussen fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

Birgit Rasmussen og Ayca Sentops forskning viser, at støj opleves forskelligt afhængigt af kilden. Når naboerne taler højt, fører det til vrede mod naboen frem for at stille spørgsmålstegn ved om bygningen er ordentligt lydisoleret, mens bygningens kvalitet oftere får skylden for andre lyde som f.eks. toiletskyl. Til gengæld er vi generelt mere tolerante overfor lyden af børn.

Forskerne har blandt andet analyseret 723 kommentarer på sociale medier på baggrund af to avisartikler om nabostøj og lydmærkning af boliger. Undersøgelsen dækker alle Danmarks 11 regioner, men forskerne erkender begrænsningen ved at basere sig på frivillige kommentarer, som ikke nødvendigvis repræsenterer hele befolkningen.

"Forskning baseret på kommentarspor på sociale medier har selvfølgelig sine svagheder, men vores resultater er helt i tråd med den omfattende øvrige forskning på området. Det er klart, at en lydmærkning af boliger vil kræve en indsats og koste tilsvarende ressourcer. Men hvis vi omvendt ser det fra forbrugernes synspunkt, er boligkøb for langt de fleste den absolut største investering, de foretager i livet. Sammenholdt med risikoen for alvorlige konsekvenser for søvn, livskvalitet og sundhed, er det ikke urimeligt, at den investering bliver taget på et så oplyst grundlag som muligt, siger Birgit Rasmussen.