E.ON Drive Infrastructure Denmark har sat strøm til danske kroer og hoteller i partnerskab med Small Danish Hotels
Siden 2022 har E.ON Drive Infrastructure Denmark fået sat strøm til intet mindre end 21 Small Danish Hotels kroer og hoteller, og flere er på vej til gavn for både lokale, forbifarende elbilister og ikke mindst overnattende gæster.

Med næste 500.000 indregistrede elbiler i Danmark, 1,5 mio. elbiler i Tyskland og 800.000 elbiler i Norge er det blevet vigtigere for hospitality sektoren at kunne tilbyde opladning til både elbilister på farten, og til gæsterne der ankommer i elbilen.
E.ON Drive Infrastructure Denmark og Small Danish Hotels satte i 2022 strøm til partnerskabet, der i dag tæller intet mindre end 21 kroer og hoteller, og flere er på vej ind i partnerskabet beretter Head of Commercial & Partnerships, Lasse Rosholm fra E.ON Drive Infrastructure Denmark.
"Vi ønsker at tilbyde en bred vifte af opladningsmuligheder over hele landet. Vi er overbeviste om, at det ikke kun er overnattende gæster på hotellerne, der har fået gavn af de allerede installerede ladestandere, men også elbilister, som foretrækker at bruge ladetiden til en god kop kaffe eller et måltid. Navntligt det sidste ser vi i højere grad er et ønske fra vores kunder, mens de lader".
Partnerskabet mellem E.ON Drive Infrastructure Denmark og Small Danish Hotels betyder, at den europædiske ladestanderoperatør kan indgå aftaler med de enkelte hoteller om etablering og drift af el-ladestandere på overnatningsstederne. Hotellerne stiller i princippet parkeringspladser til rådighed, mens E.ON Drive Infrastructure Denmark står for drift, service og vedligehold. Hotellet skal således ikke bekymre sig om hverken forbrug, afregning, vedligehold eller opdatering af hardware.
Og det er ikke kun hos E.ON Drive Infrastructure Denmark man ser en øget efterspørgsel på opladningsmuligheder ved kroer og hoteller i Danmark, for hos Small Danish Hotels tegner sig samme billede, siger Finn Kræfting, som er administrende direktør i Small Danish Hotels.
”Vi oplever en stigende efterspørgsel fra hotelgæster med elbil, og det vil vi gerne imødekomme. Tidligere var energikilden til gæsternes transportløsninger ikke en naturlig del af hotel- og hospitalitybranchen, men i dag er det en hygiejnefaktor. Mange danske, tyske og norske gæster kommer i elbil, og tendensen går samme vej blandt svenske gæster. Vi vil gerne være et skridt foran, og derfor er vi godt tilfredse med dette partnerskab med en europædisk ladestanderoperatør, der tør satse på gode, lokale partnere til den grønne omstilling".
Partnerskabet med Small Danish Hotels har siden starten også udvidet sig til Best Western kæden i Danmark, der er partnerhoteller i Small Danish Hotels, hvor de første hoteller også har fået opsat ladestandere fra E.ON Drive Infrastructure Denmark.
Kontakter
Lasse RosholmHead of Commercial and Partnerships
Tlf:+45 3143 6235partners.dk@edri.comMorten HersougAdm. DirektørE.ON Drive Infrastructure Denmark
Tlf:+45 3143 6210morten.hersoug@edri.comBilleder





Links
OM E.ON Drive Infrastructure
E.ON Drive Infrastructure (EDRI) er en paneuropæisk markedsledende operatør af ladestationer, som ejes af E.ON-koncernen. EDRI bygger, ejer og driver offentlig ladeinfrastruktur til alle typer af elektriske køretøjer. Virksomhedens formål er at skabe en bæredygtig verden ved at tilbyde opladning til alle overalt. Teamet beskæftiger i øjeblikket 100 personer og driver mere end 6.000 offentlige ladepunkter i 11 europæiske lande: Sverige, Danmark, Tyskland, Polen, Østrig, Storbritannien, Tjekkiet, Norge, Italien, Ungarn og Rumænien. Sammen med lokale partnere vil EDRI udvide sit netværk ved at installere 1.000 ekstra lynladere om året.
Find mere information på www.edri.com

Følg pressemeddelelser fra E.ON Drive Infrastructure Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.