Han kæmper for at bringe forskning ud i virkeligheden: Aarhus-professor modtager international hæder

Han har aldrig haft det store behov for at tage æren. Tværtimod peger Peter Gorm Larsen som regel på andre, når talen falder på de mange resultater, han har været med til at skabe. På sine samarbejdspartnere, sine ph.d.-studerende og de virksomheder, som har lagt tillid og data i hans hænder.

Men den 21. juli i år står han i centrum, når universitetet i York hædrer ham med titlen som æresdoktor for sit livslange bidrag til forskning og samfund.

”Det er med stor ydmyghed og dyb taknemmelighed, at jeg tager imod denne ære,” siger Peter Gorm Larsen og tilføjer: ”Jeg kunne ikke have forestillet mig at få en så fornem anerkendelse.”

Han fremhæver samarbejdet med kollegerne i York - særligt professor Ana Cavalcanti og professor Jim Woodcock - som en af hjørnestenene i sin karriere. Samarbejdet begyndte allerede i slutningen af 1980’erne i det felt, der hedder formelle metoder, og har siden udviklet sig til en vedvarende forskningsalliance med fælles projekter og konferencer - også efter Brexit.

Forskning med formål
Det er ikke tilfældigt, at det netop er universitetet i York, der nu udnævner Peter Gorm Larsen til æresdoktor. Universitetet roser ham for at være en enabler - en der gør det muligt at bringe umoden teknologi på markedet gennem offentlig-private samarbejder.

Og det er netop her, Peter har lagt sin største energi: At få forskningen til at gøre gavn.

Han har været blandt pionererne i Danmark inden for digitale tvillinger - de avancerede softwaremodeller, der gør det muligt for virksomheder at simulere, teste og videreudvikle produkter, længe før de bliver fysisk virkelighed. På Aarhus Universitet står han i dag i spidsen for Center for Digitale Tvillinger, hvor mere end 200 virksomheder med knap to milliarder kroner i bagagen, samarbejder med forskere i krydsfeltet mellem softwareudvikling, dataanalyse og industriens behov.

Men for ham handler det ikke kun om teknologi. Det handler om, hvad teknologien kan udrette i virkeligheden.

”Der er et kæmpe behov i industrien for brugen af digitale tvillinger,” har han tidligere udtalt. ”Men hvis Danmark skal klare sig i international konkurrence, kræver det, at vi ikke snyder os selv for den synergi, der opstår ved at bringe tidlig teknologi på markedet gennem spin-outs. Det er dér, impact opstår – og det er dér, vi halter bagefter.”

En brobygger mellem verdener
Peter Gorm Larsen kom selv til universitetet med erfaring fra det private erhvervsliv. Han tog en erhvervs-ph.d. tilbage i 1990’erne, arbejdede 17 år i erhvervslivet, blev lektor på Ingeniørhøjskolen i Aarhus i 2005, og da højskolen i 2011 blev en del af Aarhus Universitet, blev han professor, og siden 2017 har han været leder af universitetets digitaliseringscenter, DIGIT.

Det har givet ham et særligt blik for, hvad virksomheder har brug for, og hvad universiteterne kan – hvis de tør. Han har åbent kritiseret det danske systems tøven over for kommercialisering og ønsket sig et større fokus på akademisk iværksætteri og mere fleksible juridiske rammer, der gør det lettere for universiteterne at være medejere af opfindelser.

”Nybrud sker i samspillet mellem virksomheder og videnscentre, og når vi tør kommercialisere forskning,” har han udtalt. ”I Danmark er vi langt mere bekymrede for armslængdeprincipper end vores nabolande, og det betyder, at vi taber terræn.”

Digital teknik med virkelige konsekvenser
Fagligt spænder Peter Gorm Larsens forskning bredt – fra de teoretiske fundamenter for softwareudvikling til industrinære anvendelser. Han begyndte med formelle metoder, et felt der handler om at bruge matematiske modeller til at sikre, at komplekse softwaresystemer opfører sig, som de skal. Han har blandt andet arbejdet med den såkaldte Vienna Development Method (VDM), som anvendes til at udvikle kritiske systemer i alt fra togkontrol til medicinsk udstyr. I perioden, hvor han arbejdede med formelle metoder i industrien, er hans VDM-værktøjer blevet anvendt til udviklingen af den software, der sidder i 370 millioner mobiltelefoner i Japan.

Siden har han fokuseret på realtids indlejrede systemer, som er software, der styrer fysiske systemer som robotter, biler og produktionsanlæg, hvor fejl ikke er en mulighed.

I dag er han internationalt anerkendt som en af de førende eksperter i digitale tvillinger - simulerede versioner af fysiske systemer, som gør det muligt at teste og optimere produkter, før de overhovedet er bygget.

Hans team på Aarhus Universitet har blandt andet udviklet avancerede modelleringsværktøjer, som bruges af både store industrikoncerner og små startups til at gøre produktudvikling mere præcis, hurtigere og bæredygtig. I samarbejde med virksomheder som Grundfos, Terma og Lego har han vist, hvordan digitale tvillinger kan blive en nøgleteknologi i samfundets grønne omstilling med en digital transformation.

En forsker med en mission
Peter Gorm Larsen har aldrig skilt sig af med missionen. Tværtimod har den været tydeligere med årene. Det handler ikke kun om at skrive artikler og lede projekter. Det handler om at sikre, at den viden, der skabes på universiteterne, også kan blive til nye løsninger i virkeligheden - i særdeleshed for de små og mellemstore virksomheder, som ikke har egne udviklingsafdelinger eller simpelthen mangler digitale kompetancer.

Han har været en teknologisk stemme, der har talt for brobygning, imod silotænkning - og for fremtidens digitale muligheder.

”Søg ikke bare den højeste løn,” er hans råd til nyuddannede ingeniører fra universitetet i York: ”Søg de miljøer, hvor du kan lære noget. Dét er essensen af livslang læring.”

Den 21. juli modtager Peter Gorm Larsen æresdoktorgraden fra universitetet i York. Men som han selv siger: “Den ægte ære består i at få forskning til at gøre en forskel”.