Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade
10.7.2025 17:42:21 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Besøget kommer i direkte forlængelse af udenrigsministerens samtaler med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio i Washington D.C. og konference i Rom om den fortsatte støtte til Ukraine i krigen mod Rusland.
Danmarks fornyede fokus på Bosnien-Hercegovina og Vestbalkan markeres med genåbningen af ambassaden. Udenrigsministeren vil under sit besøg lancere ny bilateral støttepakke til landet på DKK 50 mio. Bidraget skal bl.a. understøtte initiativer indenfor ligestilling, uafhængige medier og demokratisk inklusion. Målet er at styrke menneskerettigheder, civilsamfund og demokrati.
Udenrigsministeren skal bl.a. deltage ved mindehøjtideligheden, der skal markere 30-året for folkedrabet i Srebrenica, hvor 8.000 bosniske muslimer blev slået ihjel.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Vestbalkan udgør en vigtig del af ligningen, hvis vi ønsker et stabilt Europa, ikke mindst siden Ruslands krig i Ukraine. Vi skal samtænke europæiske sanktioner med amerikanske, så vi kan tage bunden ud af Putins krigsmaskine. Med genåbningen af vores ambassade sender vi et signal om, at vi tager sikkerheden alvorligt i en region, som Putin anser for russisk interessesfære, og at de her lande hører til på europæisk banehalvdel.”
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum