Hver anden dansker tager arbejdet med på ferien
14.7.2025 08:30:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse
Mails og møder følger med til Middelhavet. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks største rejsearrangør, Spies, og analyseinstituttet YouGov. Hver anden dansker har arbejdet på en ferie, mens næsten hver femte dansker svarer, at de ofte har arbejdet i ferien.

For mange danskere bruges ferien til afslapning. Arbejdsopgaver og hverdagstrommerum fordufter i takt med, at måleren på varmetermometeret stiger, og bølgerne bruser, mens tiden forsvinder ved poolen.
Det er dog ikke alle, der kan undgå at tjekke arbejdsmailen, trods ferien er begyndt. En undersøgelse foretaget af YouGov, på vegne af Spies, viser, at 51 procent af danskerne har arbejdet ofte eller en gang imellem, når de har været på ferie. Næsten hver femte dansker svarer, at de ofte har arbejdet i deres ferie.
"Ferien er for mange det vigtigste frirum i løbet af året, men tallene viser, at det for en stor gruppe er blevet sværere at trække stikket helt. Den konstante tilgængelighed har sneget sig med i kufferten," siger Sofie Folden Lund, kommunikations- og pressechef i Spies.
Tiderne skifter
Ifølge Susanne Ekman, Lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på RUC, er tallene et eksempel på, at vi i dag er mere afhængige af at være en del af alt, der foregår omkring os – og det hjælper de digitale muligheder os med. Hun peger på, at danskerne i højere grad udvisker linjerne mellem arbejde og ferie.
”En af forklaringerne kan være, at det kan virke stressende at gå fra 100 procent på arbejdet til en ferie på 0 procent, hvor man skal koble helt af, for så at vende tilbage på arbejde to uger efter. Der skal man ikke nødvendigvis sætte grænserne så skarpt, men i stedet lave en bevidst udfasning og gradvis opstart i forbindelse med ferier,” siger Susanne Ekman.
Tilgangen til arbejde på ferien har ændret sig for danskerne. Og der er da også store fordele ved det, mener Sofie Folden Lund, der peger på ’workation’ som et nyt tiltag i vores arbejdsliv.
”For nogle år siden introducerede vi vores workation-pakker, hvor gæsterne får et hæve-sænke-bord, ekstra skærm og en god kontorstol på værelset. For de gæster, der har muligheden for det, er det jo fantastisk at kunne sidde på Gran Canaria med arbejdscomputeren og nyde udsigten og bruge pausen på et dyp i poolen,” siger hun.
Ferien er stadig hellig for halvdelen
Undersøgelsen viser samtidig, at hver anden dansker helt undgår at arbejde i ferien – og at tendensen til at holde fri er mest udbredt blandt voksne uden børn og pensionister, der svarer, at de aldrig har arbejdet på en ferie.
"Vi ser generelt en efterspørgsel på destinationer med ro, wellness og natur. Selvom mobil og computer stadig er med, ser vi flere, der gør en indsats for at holde arbejdslivet på afstand – bare for en stund. Det er ikke et digitalt opgør, men et behov for at genfinde balancen," siger Sofie Folden Lund.
Undersøgelsen er foretaget af YouGov på vegne af Spies i perioden 25. til 28. juni 2025 blandt 1.035 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 år og opefter.
Udvalgte resultater fra undersøgelsen
- Mændene tager arbejdet med sydpå: 59 procent af de adspurgte mænd har arbejdet på en ferie i udlandet. Det er markant flere end blandt kvinderne, hvor andelen er 44 procent.
- Unge er mest online på ferien: 61 procent af danskerne i alderen 30–39 år har arbejdet på ferie. Blandt de 18–29-årige er det 51 procent. Til sammenligning gælder det kun 39 procent af de 40–49-årige.
- Hovedstaden holder mindst ferie fra arbejdet: Hele 64 procent af borgerne i Region Hovedstaden har arbejdet på en ferie – det er den højeste andel i hele landet.
- Midt- og vestjyderne er bedre til at koble af: I Region Midtjylland og Syddanmark har kun 42 procent arbejdet i ferien – væsentligt færre end landsgennemsnittet.
- Funktionærer og selvstændige topper: Blandt funktionærer svarer 69 procent, at de har arbejdet på ferie. Blandt selvstændige er tallet 73 procent.
Nøgleord
Kontakter
Zacharias ThomhavStudentermedhjælper, Kommunikation & PR
Tlf:+45 60 53 67 67zacharias.thomhav@spies.dkSpies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Rekordmange danskere på charter i efterårsferien – kun 200 pladser tilbage6.10.2026 06:58:17 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien bliver den største nogensinde hos Spies målt på antallet af chartergæster. Mere end 10.000 charterpladser er sat til salg i uge 42, og få dage før de første store afrejsedage er kun omkring 200 tilbage. Alene fra torsdag til mandag sender Spies 49 charterfly fra Danmark mod syden. Størst chance for at sikre sig en af de sidste rejser er lige nu lørdag fra København til Mallorca.
Danskerne pakker til efterårsferien: Kaffe, vaskemiddel og hårtørrer skal med sydpå5.10.2026 06:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien nærmer sig, og mens badetøj, solcreme og pas er selvskrevne i kufferten, finder en række mere hjemlige ting også vej ned mellem shorts og sandaler. Mere end hver fjerde i Spies’ rejsepanel tager kaffe eller te med hjemmefra, mens næsten hver sjette pakker vaskemiddel.
Spies introducerer ny børnemenuboks ombord på alle Sunclass-fly2.10.2026 05:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Når tusindvis af danske børnefamilier i næste uge sætter kurs mod syd i efterårsferien, bliver flymaden for de yngste gæster lidt mere farverig. Den nye børnemenuboks er netop blevet lanceret på alle flyvninger fra Danmark, Sverige, Norge og Finland og har allerede løftet gæstetilfredsheden. Nu forventer selskabet, at salget af børnemenuer vil stige med 10 procent.
Mere krydderi og et hav af specialønsker: Sådan har flymaden ændret sig gennem 70 år29.9.2026 12:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Flymad skal smage kraftigere i luften, gæsterne efterspørger langt flere specialmenuer, og gamle favoritter som flyvefisken, de lune boller og kaffen vækker stadig stærke følelser. På 70 år har flymaden hos Spies udviklet sig markant.
Charterferiens rejse fra luksusvare til folkeeje: Så dyrt var det at rejse i 195616.9.2026 10:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Da Spies for 70 år siden indrykkede den første annonce, kostede den fire ugers lange ferie på Mallorca næsten en hel månedsløn. I dag kan en tilsvarende ferie købes for omkring en fjerdedel af en gennemsnitlig månedsløn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum