Syg på ferien? Tænk dig om, når du køber medicin i udlandet
Det kan ende rigtig galt, hvis du får brug for medicin på ferien. For forfalsket medicin er et udbredt problem, selv i populære ferielande. Så tænk over, hvor du køber medicinen, og hvad du tager med hjem.

Det kan virke uskyldigt at købe hovedpinepiller, hostesaft eller antibiotika i en lokal butik på ferien, men det kan i værste fald være farligt.
WHO antager, at op mod 10 procent af al medicin, der findes på verdensplan, er forfalsket og dermed ikke indeholder de lægemiddelstoffer, som den skal. Derfor er det vigtigt altid at købe medicin på autoriserede apoteker, også uden for Danmarks grænser.
”Hvis medicinen er forfalsket, kan det betyde, at medicinen enten ikke indeholder det lovede aktive stof, har forkert dosering eller i værste fald indeholder skadelige stoffer,” siger Marie Grabow Westergaard, kommunikationschef i Lif, Lægemiddelindustriforeningen.
Problemet er ikke begrænset til udviklingslande. Også i populære turistmål som Thailand, Tyrkiet og visse sydeuropæiske lande rapporteres der jævnligt om medicin i omløb, som ikke lever op til standarden.
”Forfalskede lægemidler kan have alvorlige konsekvenser for dem, der spiser dem. I bedste fald virker de ikke, hvilket også kan være et problem, hvis man har en infektion, der kræver antibiotika. I værste fald kan de indeholde giftige stoffer, som skader nyrer, lever eller hjerte,” siger hun.
Derfor er rådet altid at købe sin medicin på et autoriseret apotek – eller tage medicinen med hjemmefra, hvis man ved, man har brug for den. Her skal man dog huske at tjekke, hvilke regler der gælder for at indføre medicin til et andet land.
Er medicinen købt i udlandet, skal man være opmærksom på, at man ikke er dækket af Patienterstatningen efter lov om klage- og erstatningsadgang. Det gælder kun medicin, der er udleveret i Danmark gennem et apotek, et sygehus, en læge eller et godkendt salgssted.
”Tager du receptpligtig medicin, så overvej, om det ikke er muligt at tage den med hjemmefra, inden for de regler, der gælder i det pågældende land. Eller vælg altid et autoriseret apotek. Så kan du være sikker på, at medicinen er opbevaret korrekt, er godkendt af de relevante myndigheder og kommer fra kontrollerede leverandører, noget, man ikke kan forvente i supermarkeder, kiosker eller uofficielle butikker,” siger Marie Grabow Westergaard.
I EU er der fælles regler for medicin og apoteker. Vi har et europæisk godkendelsessystem, der sikrer medicinens effektivitet, sikkerhed og kvalitet, og vi har et verifikationssystem, der sikrer mod forfalskninger, når medicinen købes på autoriserede apoteker.
Uden for EU er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, hvordan autoriserede apoteker ser ud, og hvor man finder dem. I mange lande kan du finde officielle lister online over godkendte apoteker via landenes sundhedsministerier eller ambassader.
Tre gode råd:
- Tag din medicin med hjemmefra, hvis muligt.
- Ellers køb din medicin fra et autoriseret apotek i udlandet. Som udgangspunkt vil recepter udstedt af danske læger kunne indløses på apoteker i andre EU-/EØS-lande.
- Tjek myndighedernes regler for at tage medicin med på rejsen – både når du rejser til udlandet, og når du rejser hjem til Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Flere apotekslægemidler får tilskud – til fordel for patienterne9.7.2025 14:14:52 CEST | Nyhed
Nye tal i Lifs Medicintilskudsmåler viser en mindre stigning i antallet af apotekslægemidler, som virksomhederne søgte om tilskud til i 2024 – og for 2025 tegner udviklingen positiv.
Lif og LMI øger samarbejdet: Signum opkøber Farmastat og udvider til hele Norden2.7.2025 14:37:58 CEST | Pressemeddelelse
Signum Life Science køber aktiemajoriteten i den norske analyse- og datavirksomhed Farmastat. Opkøbet vil give lægemiddelindustrien i Norden endnu bedre muligheder for databaserede analyser og indsigter, og vil øge samarbejdet på tværs af landene.
Et stærkere EU begynder med en stærkere life science-sektor2.7.2025 13:25:43 CEST | Pressemeddelelse
EU har onsdag fået sin første life science-strategi, og med et solidt fokus på at forbedre konkurrenceevnen, er der grund til at glæde sig over de ambitioner, der er lagt for dagen med strategien, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
Flertal af apotekskunder er klar til elektroniske indlægssedler24.6.2025 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Papir eller digitalt? En ny undersøgelse har set på, om danske apotekskunder er klar til at udskifte de velkendte papirindlægssedler med en elektronisk udgave. Og i givet fald, hvordan kan information om lægemidler gives på den bedst mulige måde.
Stor ros til regeringen for en ambitiøs AMR-handlingsplan11.6.2025 11:22:37 CEST | Pressemeddelelse
“Et afgørende skridt mod den sundhedstrussel, vi potentielt står overfor.” Sådan lyder modtagelsen af regeringens nye handlingsplan for antimirobiel resistens (AMR) fra Lif.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum