Festivaltrafik og vejarbejde kan give trængsel omkring Skanderborg
Trafikanter skal forberede sig på forlænget rejsetid, når dette års Smukfest løber af stablen fra søndag 3. august til søndag 10. august – midt i en periode med vejarbejde på E45.

Når tusindvis af mennesker om få dage sætter kurs mod Skanderborg og dette års Smukfest, vil mange tage turen ad festivalens hovedfærdselsåre, E45, hvor Vejdirektoratet i disse år har gang i det helt store vejarbejde med udvidelsen af motorvejen.
Denne kombination betyder et ekstraordinært stort pres på vejnettet, og Vejdirektoratet opfordrer derfor festivalgæster og øvrige trafikanter i området til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Risikoen for at havne i en kø på E45 er størst ved frakørslerne til Ejer Bavnehøj og i tidsrummet fra morgen til midt på eftermiddagen.
Gode råd til trafikanter
For gæster til Smukfest:
- Kør hjemmefra i god tid. Trafikken vil især være påvirket søndag 3. august, tirsdag 5. august og onsdag 6. august. På alle dage forventes der at være størst risiko for kødannelser i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 16.00.
- Slå navigationen fra og følg de gule skilte i området med teksten ”Smukfest”.
- Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, inden du kører.
- Lyt til P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
- Forvent kødannelser i og omkring Skanderborg hele ugen – særligt på E45 mellem Skanderborg og Ejer Bavnehøj. Risikoen for kø er størst mellem kl. 11.00 og 14.00.
- Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, inden du kører.
- Lyt til P4 Trafik, mens du kører.
For rejsende med kollektiv trafik:
- Tjek Rejseplanen og Midttrafiks hjemmeside.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på vejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Søg information på Midttrafiks hjemmeside
Læs mere om trafikken på Trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Cykelsti på motorvejsbro i Bagsværd skal renoveres28.7.2025 10:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udføre vedligeholdelsesarbejde på den dobbeltrettede cykel- og gangsti på motorvejsbroen ved Skovdiget i Bagsværd. Arbejdet bliver udført i perioden 4. august til 30. september.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Fredericiavej i Vejle25.7.2025 14:46:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag 30. juli og fem uger frem skal trafikanter forvente aften- og nattespærringer, mens Vejdirektoratet fornyer asfalten på en strækning af Fredericiavej mellem Børkopvej og Toldbodvej.
Til- og frakørsler spærres ved <50> Hørning og <49> Aarhus S på E4524.7.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør skal lægge sidste hånd på de nye til- og frakørsler ved <50> Hørning og <49> Aarhus S. Mens arbejdet foregår, er det ikke muligt at benytte de pågældende motorvejsramper, og trafikanter må finde alternativer.
Broarbejde på motorvejen mellem Brande og Arnborg16.7.2025 13:46:53 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på Midtjyske Motorvej ved Brande må tage en mindre omvej i to uger, mens Vejdirektoratet reparerer fuger på motorvejsbroen over Holtum Å.
Nørremark Rasteplads spærres i sensommeren14.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er ved at skabe mere plads til Pile Bæk under E45 Østjyske Motorvej, og første halvdel er nu færdig. Derfor flytter arbejdet til østsiden af motorvejen. Det betyder, at Nørremark Rasteplads lukker midlertidigt fra den 3. august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum