Vejdirektoratet

Festivaltrafik og vejarbejde kan give trængsel omkring Skanderborg

Del

Trafikanter skal forberede sig på forlænget rejsetid, når dette års Smukfest løber af stablen fra søndag 3. august til søndag 10. august – midt i en periode med vejarbejde på E45.

Dette års udgave af festivalen i bøgeskovene finder sted 3.-10. august. Foto: Smukfest
Dette års udgave af festivalen i bøgeskovene finder sted 3.-10. august. Foto: Smukfest

Når tusindvis af mennesker om få dage sætter kurs mod Skanderborg og dette års Smukfest, vil mange tage turen ad festivalens hovedfærdselsåre, E45, hvor Vejdirektoratet i disse år har gang i det helt store vejarbejde med udvidelsen af motorvejen.

Denne kombination betyder et ekstraordinært stort pres på vejnettet, og Vejdirektoratet opfordrer derfor festivalgæster og øvrige trafikanter i området til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.         

Risikoen for at havne i en kø på E45 er størst ved frakørslerne til Ejer Bavnehøj og i tidsrummet fra morgen til midt på eftermiddagen.

Gode råd til trafikanter

For gæster til Smukfest:

  • Kør hjemmefra i god tid. Trafikken vil især være påvirket søndag 3. august, tirsdag 5. august og onsdag 6. august. På alle dage forventes der at være størst risiko for kødannelser i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 16.00.
  • Slå navigationen fra og følg de gule skilte i området med teksten ”Smukfest”.
  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, inden du kører.
  • Lyt til P4 Trafik, mens du kører.

For øvrige trafikanter:

  • Forvent kødannelser i og omkring Skanderborg hele ugen – særligt på E45 mellem Skanderborg og Ejer Bavnehøj. Risikoen for kø er størst mellem kl. 11.00 og 14.00.
  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, inden du kører.
  • Lyt til P4 Trafik, mens du kører.

For rejsende med kollektiv trafik:

  • Tjek Rejseplanen og Midttrafiks hjemmeside.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på vejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Søg information på Midttrafiks hjemmeside

Læs mere om trafikken på Trafikinfo.dk

Læs mere om udbygningen af E45

Læs mere om Smukfest

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye