The Tall Ships Races dækker op til et kulinarisk eventyr
23.7.2025 12:10:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Duft og smag på hele verden, når The Tall Ships Races tager besætninger og gæster med på en rejse rundt i alverdens køkkener. Langs kajerne frister boder og foodtrucks med mad og drikke til både sømænd og landkrabber.

Når The Tall Ships Races 2025 kaster anker i Esbjerg fra den 6. til 9. august, bliver det ikke kun de smukke sejlskibe, der lokker folk til kajen.
Et væld af food trucks og boder med mad og drikke fra alle verdenshjørner vil nemlig friste både skibenes besætninger og de tusindvis af gæster til den maritime folkefest.
Langs kajen kan de sultne og tørstige smage på hele verden, og ganer og maver kan glæde sig til alt fra fish and chips, burgere, hotdogs, bagels, pandekager og pizzaer til spændende danske, græske, tyrkiske, vietnamesiske, mexicanske og thailandske lækkerier. Og det hele kan skylles ned med kaffe, cocktails, øl, sodavand og andre våde varer.
Mangfoldighed og kvalitet
Det er en af Esbjergs lokale madaktører, Ian Choe Nielsen fra Gadens Gastronomer, der har faciliteret madoplevelserne, og han har lagt vægt på at bringe flest muligt lokale leverandører i spil og samtidig sikre kapacitet og kuverter nok til de mange gæster til The Tall Ships Races.
“Madmæssigt har vi sat kursen mod mangfoldighed og kvalitet, og vi hylder det uformelle måltid, hvor folk samles omkring god mad og glad stemning midt imellem verdens flotteste sejlskibe. Jeg er sikker på, at suset fra verdenshavene sammen med de mange oplevelser på havnen vækker alle sanser og gør appetitten stor, og vi glæder os til at lade folk stille sulten og slukke tørsten på havnen,” siger Ian Choe Nielsen.
De kulinariske oplevelser bliver fordelt rundt i hele området ved Dokhavnen og Trafikhavnen og vil fungere som hyggelige oaser i det maritime landskab. Her kan børnene få en is imellem aktiviteterne, og gæsterne kan slå sig ned ved bordene, spise et måltid mad eller skåle i solnedgangen med udsigt til sejl og sømænd.
Fakta om The Tall Ships Races i Esbjerg 2025
- Esbjerg er vært for sjette gang. Første gang var i 1993 og senest i 2022.
- Byen er udpeget som ankerhavn af Sail Training International, en særlig status for udvalgte nøglebyer.
- 44 skibe deltager, heraf 14 store klasse A-skibe.
- Skibene kommer fra 16 nationer.
- Hovedsponsor er den lokale virksomhed VIKING Life-Saving Equipment.
- Dokhavnen og Trafikhavnen åbnes midlertidigt for offentligheden.
Kontakter
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef, Esbjerg Kommune, tlf. 20 33 62 66, kikir@esbjerg.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
Budgetforlig med fokus på hverdagens velfærd og fremtidens muligheder10.9.2026 16:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år. Forligspartierne er blevet enige om et budget, der kombinerer ansvarlig økonomi med investeringer i velfærd, udvikling og de fysiske rammer til gavn for hverdagslivet i hele kommunen.
Kvinde-VM rammer isen i Esbjerg – nu søges holdet bag mesterskabet9.9.2026 08:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af verdens bedste kvindelige ishockeyspillere kommer til Esbjerg i november. Granly Hockey Arena danner rammen om ti gruppekampe og to kvartfinaler ved VM, og nu åbner rekrutteringen af de frivillige, der skal være med til at skabe mesterskabet.
Et parallelunivers åbner i Esbjerg: Fantasy Quest sender deltagerne ud på Heltens Rejse7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når Esbjergs gader, historie og velkendte bygninger bliver en del af et fantasyunivers? Til årets Fantasy Quest Esbjerg bliver deltagerne selv heltene, når Fantasyfestivals tema, Heltens Rejse, omsættes til et oplevelsesløb gennem byen.
"Præcis den uddannelse, jeg har drømt om." Ny PA-uddannelse tiltrækker elever med interesse for voksne og ældre2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første 11 elever er nu i oplæring på Esbjerg Kommunes målrettede pædagogiske assistentuddannelse med fokus på voksne og ældre. Eleverne fremhæver især den tætte vejledning, det stærke fællesskab og muligheden for at specialisere sig inden for deres interesseområde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum