VOLD MOD MÆND.DK
Ny, informativ hjemmeside for mænd, der er udsat for vold i familien

Den nye hjemmeside er den mest omfattende om emnet Vold Mod Mænd, der indtil dato har set dagens lys her i landet. Med informationsfilm, artikler, gode råd og links til krisecentre vil vi støtte de voldsudsatte mænd.
I en række film fortæller fire mænd ærligt om, hvordan de endte i relationer præget af trusler, stalking og psykisk vold. Om prisen for at vente længe med at gå og om hvad der omsider fik dem til at bryde voldskæden.
Danmarks førende mandeforsker Svend Aage Madsen medvirker i filmen Mænds Helbred. Han sætter fokus på vigtigheden af mænds venskaber, når det gælder om at komme ud af en krise.
Hvor mange mænd udsættes for vold i familien?
Hvert år udsættes skønsmæssigt 20.000 mænd for fysisk vold begået af en partner, ifølge Statens Institut for Folkesundhed. Siden 2013 har der været en stigning på næsten 50%.
Mange mænd reagerer først, når de er desperate
Mange mænd venter alt for længe før de opsøger hjælp til at komme væk fra volden. De ser det først i øjnene, når det hele mere eller mindre ramler for dem. Mændene er gennemgående bragt meget ud af fatning og nogle er direkte selvmordstruede. Det vil denne hjemmeside ændre på.
Mange former for vold mod mænd
Volden har mange ansigter – men mange kender kun til den fysiske, synlige vold. Trusler, ydmygelser og raseriudbrud er også vold. Den psykiske vold kan på sigt få alvorlige konsekvenser for mandens helbred og hans livskvalitet. Udover fysisk og psykisk vold kan mænd også blive udsat for seksuel, økonomisk vold samt stalking og social kontrol.
Erfaringerne fra Horsens Krisecenter for Mænd
Alt dette har Horsens Krisecenter for Mænd mange erfaringer med. Derfor denne nye hjemmeside – produceret med støtte fra Offerfonden.
Kontakt: Horsens Krisecenter for Mænd. 75 60 20 68. Rædersgade 7B, 3. sal. 8700 Horsens.
SoMe-venlige film: (klik nederst I højre hjørne under playeren hvis man vil downloade).
https://vimeo.com/1074587086?share=copy
https://vimeo.com/1074587110?share=copy
Nøgleord
Billeder





Vold mod mænd
Det er meget vigtigt, at du som mand får konkret, uvildig og professionel rådgivning om din situation hos et krisecenter, en advokat eller socialforvaltningen i din kommune. Informationen på Vold mod mænd er generel og kan ikke erstatte den individuelle rådgivning, som en samtale eller et fysisk møde kan give.
Følg pressemeddelelser fra Batavia Media ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.