Ny podcastsæson om blod, stoffer og videnskab
10.7.2025 10:24:22 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Når man står med et lig - hvordan finder man så dødstidspunktet? Og hvad siger danskernes tis om den mængde hash, vi ryger? Nu udkommer anden sæson af den populære podcast "Tæt på Retsmedicin", som denne gang tager lytterne med ind i laboratoriet.

De første 10 afsnit er streamet 230.000 gange. Nu går podcasten “Tæt på Retsmedicin” fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet i luften med en ny sæson.
Igen er formålet at gøre lytterne klogere ved at tage dem med ind bag murene på et sted, hvor de færreste kommer, men som mange kender fra kriminalromaner og film.
Hvor den første sæson tog lytterne tæt på de klassiske retsmedicinske discipliner – som at åbne et lig eller undersøge en gerningsmand - handler anden sæson om den allernyeste retsmedicinske forskning.
Forskerne hjælper politiet
”Vi er glade og overraskede over, at så mange har haft lyst til at høre podcasten, som indtil nu har sat fokus på de helt almindelige hverdagsopgaver på instituttet. I den nye sæson fortæller vi om fremtidens retsmedicinske undersøgelser, som er forskningsbaserede,” siger institutleder Christian Lindholst.
Ved siden af hans kontor arbejder forskerne blandt andet på at udvikle metoder, der kan bestemme det nøjagtige dødstidspunkt for en afdød eller redskaber, som kan identificere mennesker ved hjælp af 3D-skanning af tænderne, når der er sket en stor naturkatastrofe.
Den første episode kan downloades fra Spotify og podcastapps den 10. juli. Her fortæller forskere fra instituttet om, hvordan de er tæt på at kunne fastslå, hvor lang tid efter indtagelse man kan måle lattergas i blod, urin, udåndingsluft og spyt. Hvis det lykkes at udvikle en pålidelig metode, som kan spore lattergas hos påvirkede bilister, kan det påvirke lovgivningen og forhindre trafikdrab.
Den nye sæson er, ligesom den første, produceret af journalist Jakob Kehlet.
Kontakt
Institutleder Christian Lindholst
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Mail: cl@forens.au.dk
Telefon: 20 93 92 23
Billeder

Links
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny metode kan reparere fejl i gener13.10.2026 12:10:57 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at en ny form for genbehandling kan rette fejl i patienters stamceller. På sigt kan metoden måske bruges til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, som påvirker vores immunforsvar.
Aarhus Universitet styrker international forskning med 13 topprofessorer12.10.2026 09:53:40 CEST | Pressemeddelelse
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet har fejret og officielt indsat 13 nye Honorary Skou-professorer fra blandt andre Harvard, Oxford og King’s College London. Fakultetet har nu 65 Honorary Skou-professorer i alt.
Drikkevandsforsker modtager Skou-prisen 20268.10.2026 09:38:31 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Jörg Schullehner fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet modtager Jens Christian Skou-prisen 2026 for sin forskning i sammenhængen mellem drikkevand og sundhed.
Patienter efterlyser mere end medicin og kirurgi mod endometriose8.10.2026 09:28:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk studie kortlægger, hvilke former for behandling og støtte personer med endometriose og adenomyose selv finder relevante. Mange peger på specialiseret fysioterapi, fertilitetsbehandling, ernæringsvejledning og psykologisk støtte - og resultaterne kan bidrage til mere sammenhængende behandlingsforløb.
Kan den rigtige musik forbedre unges nattesøvn?8.10.2026 09:23:18 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Kira Vibe Jespersen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet modtager 2,4 mio. kr. fra TrygFonden til at undersøge, hvordan forskellige typer musik påvirker søvnen hos unge med søvnbesvær.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum