Borgerne kan fortsat bruge delecykler og delebile
Kommunens deltagelse i EU-projekt slutter 31. juli – derfor fjernes infoskiltene ved stationerne, men muligheden for deletransport fortsætter.

Rudersdal Kommune fjerner inden så længe de store informationsskilte, som markerer de særlige opsamlingssteder for delecykler og delebiler. Skiltene står typisk ved stationerne.
Skiltene fjernes, fordi det EU-finansierede projekt for deletransport afsluttes ved udgangen af juli. Dermed er informationen på dem ikke længere aktuel.
Men politikerne i Klima- og Miljøudvalget har besluttet at fortsætte samarbejdet med delebiler fremadrettet, da der er opnået en bæredygtig forretningsmodel. For delecykler er der foreløbig besluttet at samarbejdet fortsætter året ud.
Aktuelt er sat klistermærker med QR-kode på de store informationsskilte for at gøre opmærksom på, at projektet forgår, men mulighederne består.
Som bruger af deletransport kan man trække på 200 el-delecykler og op mod 60 delebiler fordelt i kommunen.
Opsamling på projektet
Alle tre leverandører, som har været en del af projektet, Dott, GreenMobility og Kinto Share, har valgt at fortsætte med at tilbyde deletransport i Rudersdal. For Dott er forlængelsen foreløbigt indtil udgangen af 2025.
Det skyldes, at de tre virksomheder kan se en mulighed for forretning i at være til stede i Rudersdal.
Derfor koster det heller ikke noget for Rudersdal Kommune at fortsætte med at stille mulighederne for deletransport til rådighed, selv om finansieringen gennem EU-projektet ophører.
Siden forsøget startede, er der kørt knap 20.000 ture med delebiler og mere end 15.000 med delecyklerne, og antallet af ture forventes at stige yderligere henover sommeren.
En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Region Hovedstaden viser da også, at kendskabet til projektet er stort. Af de over 1200 borgere fra Rudersdal kommune, der har svaret i undersøgelsen, svarer syv ud af ti, at de kender til tilbuddene.
Problemer er håndteret
Et kig i bagspejlet viser, at der i begyndelsen af projektet var en del fokus på væltede cykler og cykler, der var smidt rundt omkring.
Men en målrettet indsats fra Rudersdal Kommune betød, at der i hele 2025 kun har været en håndfuld henvendelser fra borgerne. De har især handlet om, at delecyklerne enkelte steder har taget plads fra øvrige cykler.
Konkret har kommunen haft en god og tæt kontakt med leverandøren Dott om at fjerne cykler fra overfyldte hubs samt fejlparkerede cykler.
Stigningen i antal kørte ture har også medvirket til en bedre cirkulation af cyklerne, som igen har givet et mindre behov for at flytte cykler.
Der har kun været enkelte tilfælde af graffiti eller hærværk på skilte eller cykler.
De nyeste HUB’s for delecykler
Siden forsøget gik i gang sommeren 2024, er der kommet en række flere cykel-HUB’ s til, især i Birkerød-området:
- I efteråret 2024 blev etableret et ved Stenhøjgårdsvej i Birkerød for at imødekomme den store trafik til et HUB i nærheden.
- I januar 2025 blev etableret et i Ebberød og et ved 365 på Lupinkrogen.
- I marts 2025 blev tilføjet et på hjørnet af Byagervej og Ravnsnæsvej.
Delemuligheder ved stationer er mest brugt
Ikke overraskende er det de to store S-togsstationer, Birkerød og Holte, som er i top 5 over de mest anvendte HUB’s for delecykler:
- Holte Station
- Birkerød Station
- Øverødvej 91, busstop
- Trørød Torv
- Langhaven/Gøngehusvej, busstop
For delebilerne er det især DTU Science Park og Birkerød bymidte, der er populære destinationer.
Få meget mere viden om brugen af deletransporten i præsentation, bilag til møde i Klima- og Miljøudvalget 11. juni 2025.
Billeder

Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Kom med dit bud på en kandidat til årets Arkitektur- og Bevaringspris30.6.2025 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du har set et spændende nybygget hus eller en smuk og respektfuld renovering af et fint, gammelt hus, kan du indstille dit yndlingsbyggeri på Sammen om Rudersdal.
Vinderprojekt for byggeri af Holte Hal 3 er fundet27.6.2025 09:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at vinderbuddet sikrer de efterspurgte idrætskvaliteter i et bæredygtigt projekt.
Vedbæk Skole indgår partnerskab med museum27.6.2025 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vedbæk Skole og Rudersdal Museer har indgået et tæt samarbejde, som skal bringe fortidens liv tættere på nutidens elever. Fremover vil alle skolens elever stifte bekendtskab med det unikke stenalderfund Vedbækfundene i forskellige tværfaglige sammenhænge.
Rudersdal sætter retning for en sundere hverdag26.6.2025 15:20:07 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed handler selvfølgelig om motion og kost – men det handler også om trivsel, tryghed og fællesskab i hverdagen. Det står centralt i Rudersdal Kommunes nye sundhedspolitik.
Regnskab 2024 er godkendt: Positivt resultat og ingen anmærkninger fra revision26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes regnskab 2024 er nu revideret af revisor og godkendt af kommunalbestyrelsen. Endnu en gang er det et regnskab uden anmærkninger fra revisionen. Resultatet er positivt, da Rudersdal i 2024 brugte færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedrede sin likviditet mere end forudsat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum