Liv, fællesskab og handel skal sikres på Værløse Bymidte
10.7.2025 10:56:49 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vil fremtidssikre Værløse Bymidte: Udkastet til en ny rammelokalplan, der nu er sendt i høring, skal sikre, at den kommende udvikling udføres med fokus på kvalitet og helhed.

Den 25. juni 2025 vedtog byrådet at sende Forslag til Rammelokalplan 166 for Værløse Bymidte i offentlig høring. Rammelokalplanen bygger på Udviklingsplanen for Værløse Bymidte, som byrådet vedtog i december 2024 – et resultat af et tæt samarbejde med borgere og interessenter. Nu inviteres alle til at komme med input i høringsperioden fra 30. juni til 18. august 2025.
Uden en målrettet indsats er der risiko for, at bymidten gradvist mister det liv og den aktivitet, der gør den til et samlingspunkt for borgere og besøgende. Formålet med rammelokalplanen er at sikre, at bymidten udvikles med fokus på kvalitet, og at bymidten også i fremtiden er et levende sted med handel, kultur og fællesskab.
”Hvis vi ikke gør noget nu, risikerer vi at miste det bankende hjerte i vores by,” siger Bettina Ugelvig (A), formand for Plan og Byudvikling. ”Mange bymidter landet over er i tilbagegang. Vi har valgt at handle nu – fordi vi ønsker en levende og attraktiv bymidte, hvor mennesker mødes, handler og oplever, og hvor endnu flere end i dag bor.”
Forslaget fastlægger de overordnede og juridisk bindende rammer for udviklingen af Værløse Bymidte. Det betyder, at planen sætter retningen for, hvordan området kan udvikle sig, men den giver ikke i sig selv ret til at bygge. Før konkrete byggeprojekter kan realiseres, skal der udarbejdes mere detaljerede lokalplaner for de enkelte delområder.
Rammelokalplanen stiller krav til arkitektur og byrum for at sikre, at den fremtidige udvikling sker med fokus på kvalitet og helhed. Der gives mulighed for lavere bebyggelse i midten og højere bebyggelse i randen, for at bevare åbne og lyse byrum. Der stilles overordnede krav til bebyggelsens udseende såsom tagform, materialer og detaljeringsgrad.
For at sikre grønne og attraktive byrum stiller lokalplanen krav om opholdsmuligheder, grønne facader og zoner med grønt langs bygningerne. Der udpeges egnede steder til regnvandshåndtering og bynatur og stilles krav om, at beplantningen skal bestå af varierede arter, der fremmer biodiversitet og har gode vækstvilkår. Rammelokalplanen bliver et vigtigt redskab i dialogen med kommende investorer og bygherrer og skal bidrage til, at nye projekter styrker bymidtens samlede udtryk og værdi.
Et sted med liv – hele dagen
Rammelokalplanen skaber mulighed for nye funktioner omkring Kulturtorvet mellem biografen, Galaksen og den tidligere Nordea-bygning. Så det kan blive et samlingspunkt med plads til foreninger, frivillige og lokale aktiviteter og kan være med til at skabe liv på flere tidspunkter på dagen end i dag og samtidig styrke kultur- og handelsliv.
”Vi skal udvikle med omtanke. Og vi skal gøre det sammen med dem, der bruger byen hver dag,” siger Egil Hulgaard (C), næstformand for Plan og Byudvikling. ”Rammelokalplanen er et værktøj, der kan gøre os i stand til at sikre, at udviklingen sker med kvalitet, bæredygtighed og fællesskab for øje.”
Borgermøde 11. august
Rammelokalplanen sendes nu i offentlig høring i syv uger. Borgere, erhvervsdrivende og andre interesserede inviteres til at læse planforslaget og komme med input. Der vil i høringsperioden blive afholdt et borgermøde den 11. august 2025, kl. 19.00-20.00 i Multisalen på rådhuset, Stiager 2 3500 Værløse, hvor alle kan få indblik i planens indhold og muligheder.

Kontakter
Bettina Ugelvig (A)
1. viceborgmester,
Formand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Økonomiudvalget
Egil Hulgaard (C)
Næstformand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Kultur, Fritid og Idræt
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Kultur og Ejendomme, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
Tilfredsheden med Furesøs dagtilbud er steget31.8.2026 12:04:09 CEST | Pressemeddelelse
Forældrene i Furesø er mere tilfredse med deres børns dagtilbud end for fire år siden. En ny landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse viser, at næsten ni ud af ti forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, og at tilfredsheden er steget markant siden 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum