Danmarks største skybrudstunnel tættere på første spadestik
Et kæmpe skridt i kampen mod fremtidens vildere vejr og oversvømmelser i hovedstadsområdet er nu inden for rækkevidde. Svanemøllen Skybrudstunnel, der er 10 kilometer lang og skal løbe under jorden i Gladsaxe, Gentofte og København, står overfor den sidste offentlige høring, hvor det er muligt at deltage i møder og høre mere om projektet.

Oversvømmede veje, vand i kældre og en infrastruktur, der er sat ud af drift, er bare nogle af konsekvenserne ved de store skybrud, som både hovedstadsområdet og store dele af landet har været ramt af senest i 2024. Det historiske skybrud en julidag i 2011, hvor hele hovedstaden bogstaveligt talt stod under vand, står sikkert mejslet i manges hukommelse. Svanemøllen Skybrudstunnel vil gøre en betydelig forskel i kampen mod vandmasserne.
Bag det storstilede tunnelprojekt står tre af hovedstadsområdets forsyningsselskaber – HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning - i et stærkt samarbejde, der skal beskytte det nordlige hovedstadsområde mod fremtidens ekstreme regnmængder.
Skybrudstunnel skal holde på vandmasserne
Svanemøllen Skybrudstunnel blev besluttet af politikerne i hele fire kommuner: København, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe, tilbage i 2013. Projektet har været længe undervejs grundet intensiv planlægning og myndighedsbehandling. Det er derfor en stor milepæl og en god nyhed for klimasikring og miljøet, når høringen begynder den 4. august.
”Svanemøllen Skybrudstunnel vil gøre en betydelig forskel for de mange borgere og virksomheder, der rammes af oversvømmelser og for dem, som ikke kan komme frem på vejene, når der er skybrud. Vi og vores to samarbejdspartnere ser frem til at møde omverdenen og fortælle om de mange fordele sådan en tunnel kan gøre i lokalområdet for borgerne”, siger Helle Kay, der er projektchef i HOFOR med ansvar for Svanemøllen Skybrudstunnel.
Svanemøllen Skybrudstunnel bliver en 10 km lang underjordisk tunnel, der kan rumme op til 100.000 kubikmeter regn- og spildevand – det svarer til, hvis der står vand op til 3. sal langs Strøget i København. Tunnelen vil altså betyde, at der er færre oversvømmelser når det regner kraftigt. Samtidig vil tunnelen føre til betydeligt færre overløb med regn- og spildevand til bl.a. Utterslev Mose, Søborghusrenden, Gentofterenden og Øresund.
I det område hvor tunnelen opsamler vand, vil den reducere overløb med regn- og spildevand til Utterslev Mose og nærliggende vandløb med 97 procent og med 87 procent til Øresund.
Projektet inviterer til dialog
Et så stort projekt skal gøre rede for, hvordan projektet påvirker miljøet omkring. Der er derfor lavet en Miljøkonsekvensrapport, som bliver offentliggjort den 4. august – og samtidig starter en høring. I de seks følgende uger er det muligt at sende et høringssvar. I den forbindelse bliver de kommende naboer til byggeriet og øvrige interesserede inviteret til at deltage i informationsmøder, hvor alle kan få indblik i projektets detaljer og stille spørgsmål.
Projektfolk fra Svanemøllen Skybrudstunnel vil i den første uge i august byde på en kop kaffe og en snak følgende steder:
- Tirsdag den 5. august: På Gladsaxevej ved Nordkanalen kl. 17.00-18.00
- Torsdag den 7. august: på Grønnemose Allé kl. 17.00-18.00.
Der bliver afholdt en række informationsmøder, bl.a. et online og et i Gladsaxe:
- Mandag den 18. august: Informationsmøde kl. 19-20.30 i Festsalen på Grønnemose Skole.
- Onsdag den 20. august: Online informationsmøde - du kan deltage via www.hofor.dk/sst.
Svanemøllen Skybrudstunnel bliver efter planen sat i drift i 2033, og du kan se mere om skybrudstunnelen samt tidspunkterne for informationsmøder på www.hofor.dk/sst.
Svanemøllen Skybrudstunnel
- Tunnelen anlægges med en gren fra Lygten over Ryparken til Svanemøllen Kaserne og en anden tunnelgren fra Nordkanalen via Dyssegårdsparken og Søholmlund til Svanemøllen Kaserne og derfra videre ud til en pumpestation på spidsen af Nordhavn i Fiskerihavnen. I Fiskerihavnen vil også blive anlagt et nyt kystfjernt overløb.
- Tunnelrørene bliver i diameter fra 1,8 meter og op til knapt 5 meter.
- Hvert år vil der blive pumpet ca. 500.000 m3 vand til renseanlæg frem for at løbe ud i vandløb, moser og Øresund.
Tunnelens betydning i Gladsaxe Kommune
- Overløb til Utterslev Mose med regnvand blandet med spildevand formindskes med 80.900 (fra 83.200 m3 til omkring 2.300 m3) om året.
- Fire overløb til Utterslev Mose lukkes.
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder



Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Danmarks største skybrudstunnel tættere på første spadestik10.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et kæmpe skridt i kampen mod fremtidens vildere vejr og oversvømmelser i hovedstadsområdet er nu inden for rækkevidde. Svanemøllen Skybrudstunnel, der er 10 kilometer lang og skal løbe under jorden i Gladsaxe, Gentofte og København, står overfor den sidste offentlige høring, hvor det er muligt at deltage i møder og høre mere om projektet.
Danmarks største skybrudstunnel tættere på første spadestik10.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et kæmpe skridt i kampen mod fremtidens vildere vejr og oversvømmelser i hovedstadsområdet er nu inden for rækkevidde. Svanemøllen Skybrudstunnel, der er 10 kilometer lang og skal løbe under jorden i Gladsaxe, Gentofte og København, står overfor den sidste offentlige høring, hvor det er muligt at deltage i møder og høre mere om projektet.
Danmarks største skybrudstunnel tættere på første spadestik10.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et kæmpe skridt i kampen mod fremtidens vildere vejr og oversvømmelser i hovedstadsområdet er nu inden for rækkevidde. Svanemøllen Skybrudstunnel, der er 10 kilometer lang og skal løbe under jorden i Gladsaxe, Gentofte og København, står overfor den sidste offentlige høring, hvor det er muligt at deltage i møder og høre mere om projektet.
Danmarks største skybrudstunnel tættere på første spadestik10.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et kæmpe skridt i kampen mod fremtidens vildere vejr og oversvømmelser i hovedstadsområdet er nu inden for rækkevidde. Svanemøllen Skybrudstunnel, der er 10 kilometer lang og skal løbe under jorden i Gladsaxe, Gentofte og København, står overfor den sidste offentlige høring. Det store byggeprojekt forventes at gå i gang ved udgangen af 2025.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet6.7.2025 19:37:56 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud søndag aften den 6. juli til mandag den 7. juli kl. 12.00 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum