Danmarks største skybrudstunnel tættere på første spadestik

Oversvømmede veje, vand i kældre og en infrastruktur, der er sat ud af drift, er bare nogle af konsekvenserne ved de store skybrud, som både hovedstadsområdet og store dele af landet har været ramt af senest i 2024. Det historiske skybrud en julidag i 2011, hvor hele hovedstaden bogstaveligt talt stod under vand, står sikkert mejslet i mange københavneres hukommelse.  Svanemøllen Skybrudstunnel vil gøre en betydelig forskel i kampen mod vandmasserne.

Bag det storstilede tunnelprojekt står tre af hovedstadsområdets forsyningsselskaber – HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning - i et stærkt samarbejde, der skal beskytte det nordlige hovedstadsområde mod fremtidens ekstreme regnmængder.

Skybrudstunnel skal holde på vandmasserne
Svanemøllen Skybrudstunnel blev besluttet af politikerne i hele fire kommuner: København, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe, tilbage i 2013. Projektet har været længe undervejs grundet intensiv planlægning og myndighedsbehandling. Det er derfor en stor milepæl og en god nyhed for klimasikring og miljøet, når høringen begynder den 4. august.

”Svanemøllen Skybrudstunnel vil gøre en betydelig forskel for de mange borgere og virksomheder, der rammes af oversvømmelser og for dem, som ikke kan komme frem på vejene, når der er skybrud. Vi og vores to samarbejdspartnere ser frem til at møde omverdenen og fortælle om de mange fordele sådan en tunnel kan gøre i lokalområdet for borgerne”, siger Helle Kay, der er projektchef i HOFOR med ansvar for Svanemøllen Skybrudstunnel.

Svanemøllen Skybrudstunnel bliver en 10 km lang underjordisk tunnel, der kan rumme op til 100.000 kubikmeter regn- og spildevand – det svarer til, hvis der står vand op til 3. sal langs Strøget i København. Tunnelen fungerer som en slags motorvej under byen, der opsamler og opbevarer regnvand under skybrud, så det kan renses, før det ledes ud i Øresund, Utterslev Mose og nærliggende vandløb.

Tunnel får betydning for vandmiljøet 
Udover at tunnelen vil være med til at reducere vand i gaderne og sørge for at trafikken kan glide ubesværet gennem byerne, så vil tunnelen også gøre en afgørende forskel på det omgivende vandmiljø. 

”Svanemøllen Skybrudstunnel kan rumme store mængder vand, som i passende tempo ledes til renseanlægget. Det giver en markant forbedring af vandmiljøet. Så Svanemøllen Skybrudstunnel løser to ting på én gang – den forebygger voldsomme oversvømmelser og forbedrer vandmiljøet”, forklarer Helle Kay.

I det område hvor tunnelen opsamler vand, vil den reducere overløb med regn- og spildevand til Utterslev Mose og nærliggende vandløb med 97 procent og med 87 procent til Øresund. Svanemøllen Skybrudstunnel vil forventeligt blive sat i drift i 2033. Det betyder, at 500.000m3 regn- og spildevand kommer til renseanlægget i stedet for at blive ledt direkte ud i vandløb, moser og Øresund.

Svanemøllen Skybrudstunnel: 

• Svanemøllen Skybrudstunnel anlægges i det nordlige hovedstadsområde og vil opsamle regn- og spildevand fra Gladsaxe, Gentofte, Frederiksberg og Københavns Kommune.
• Tunnelen bliver 10 km lang og med en diameter på op til 4,9 meter.
• Den kommer til at kunne rumme 100.000 kubikmeter vand.
• Tunnelen kan opbevare regn- og spildevand, som ledes til renseanlægget, hvor det kan blive renset før udledning til Øresund.
• Den forebygger oversvømmelser i det nordlige hovedstadsområde.
• I det område, hvor tunnelen opsamler vand, vil den reducere overløb med regn- og spildevand til Utterslev Mose og vandløb med 97 procent og til Øresund med 87 procent.
• Der kommer 16 skakte til tunnelen – og dermed 16 byggepladser.
• Anlægsarbejdet begynder i slutningen af 2025.
• Tunnelen ventes sat i drift i 2033.