Danmarks største skybrudstunnel tættere på første spadestik
10.7.2025 08:00:00 CEST | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
Et kæmpe skridt i kampen mod fremtidens vildere vejr og oversvømmelser i hovedstadsområdet er nu inden for rækkevidde. Svanemøllen Skybrudstunnel, der er 10 kilometer lang og skal løbe under jorden i Gladsaxe, Gentofte og København, står overfor den sidste offentlige høring. Det store byggeprojekt forventes at gå i gang ved udgangen af 2025.

Oversvømmede veje, vand i kældre og en infrastruktur, der er sat ud af drift, er bare nogle af konsekvenserne ved de store skybrud, som både hovedstadsområdet og store dele af landet har været ramt af senest i 2024. Det historiske skybrud en julidag i 2011, hvor hele hovedstaden bogstaveligt talt stod under vand, står sikkert mejslet i mange københavneres hukommelse. Svanemøllen Skybrudstunnel vil gøre en betydelig forskel i kampen mod vandmasserne.
Bag det storstilede tunnelprojekt står tre af hovedstadsområdets forsyningsselskaber – HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning - i et stærkt samarbejde, der skal beskytte det nordlige hovedstadsområde mod fremtidens ekstreme regnmængder.
Skybrudstunnel skal holde på vandmasserne
Svanemøllen Skybrudstunnel blev besluttet af politikerne i hele fire kommuner: København, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe, tilbage i 2013. Projektet har været længe undervejs grundet intensiv planlægning og myndighedsbehandling. Det er derfor en stor milepæl og en god nyhed for klimasikring og miljøet, når høringen begynder den 4. august.
”Svanemøllen Skybrudstunnel vil gøre en betydelig forskel for de mange borgere og virksomheder, der rammes af oversvømmelser og for dem, som ikke kan komme frem på vejene, når der er skybrud. Vi og vores to samarbejdspartnere ser frem til at møde omverdenen og fortælle om de mange fordele sådan en tunnel kan gøre i lokalområdet for borgerne”, siger Helle Kay, der er projektchef i HOFOR med ansvar for Svanemøllen Skybrudstunnel.
Svanemøllen Skybrudstunnel bliver en 10 km lang underjordisk tunnel, der kan rumme op til 100.000 kubikmeter regn- og spildevand – det svarer til, hvis der står vand op til 3. sal langs Strøget i København. Tunnelen fungerer som en slags motorvej under byen, der opsamler og opbevarer regnvand under skybrud, så det kan renses, før det ledes ud i Øresund, Utterslev Mose og nærliggende vandløb.
Tunnel får betydning for vandmiljøet
Udover at tunnelen vil være med til at reducere vand i gaderne og sørge for at trafikken kan glide ubesværet gennem byerne, så vil tunnelen også gøre en afgørende forskel på det omgivende vandmiljø.
”Svanemøllen Skybrudstunnel kan rumme store mængder vand, som i passende tempo ledes til renseanlægget. Det giver en markant forbedring af vandmiljøet. Så Svanemøllen Skybrudstunnel løser to ting på én gang – den forebygger voldsomme oversvømmelser og forbedrer vandmiljøet”, forklarer Helle Kay.
I det område hvor tunnelen opsamler vand, vil den reducere overløb med regn- og spildevand til Utterslev Mose og nærliggende vandløb med 97 procent og med 87 procent til Øresund. Svanemøllen Skybrudstunnel vil forventeligt blive sat i drift i 2033. Det betyder, at 500.000m3 regn- og spildevand kommer til renseanlægget i stedet for at blive ledt direkte ud i vandløb, moser og Øresund.
Svanemøllen Skybrudstunnel:
- Svanemøllen Skybrudstunnel anlægges i det nordlige hovedstadsområde og vil opsamle regn- og spildevand fra Gladsaxe, Gentofte, Frederiksberg og Københavns Kommune.
- Tunnelen bliver 10 km lang og med en diameter på op til 4,9 meter.
- Den kommer til at kunne rumme 100.000 kubikmeter vand.
- Tunnelen kan opbevare regn- og spildevand, som ledes til renseanlægget, hvor det kan blive renset før udledning til Øresund.
- Den forebygger oversvømmelser i det nordlige hovedstadsområde.
- I det område, hvor tunnelen opsamler vand, vil den reducere overløb med regn- og spildevand til Utterslev Mose og vandløb med 97 procent og til Øresund med 87 procent.
- Der kommer 16 skakte til tunnelen – og dermed 16 byggepladser.
- Anlægsarbejdet begynder i slutningen af 2025.
- Tunnelen ventes sat i drift i 2033.
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder



Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Første storby i verden med unik energiløsning: Dit toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med biogas30.9.2026 12:49:25 CEST | Pressemeddelelse
København er nu den første storby i verden til at realisere en unik, cirkulær energiløsning, som forsyner sig selv med biogas, der er baseret på dit toiletskyl og madaffald. Mere end 15 års ambitiøst arbejde ligger bag, og HOFOR fejrer den store milepæl med åbning af et produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
Første storby i verden med unik energiløsning: Toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med lokal biogas30.9.2026 12:41:02 CEST | Pressemeddelelse
København skriver et nyt kapitel i den grønne omstilling. Hovedstaden kan nu forsyne sig selv med lokal biogas baseret på københavnernes toiletskyl og madaffald. Dermed er København den første storby i verden til at realisere en så omfattende cirkulær energiløsning. HOFOR sætter punktum for et mangeårigt udviklingsarbejde med åbningen af et nyt produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1.500 kr. årligt24.9.2026 14:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser HOFOR.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar penge24.9.2026 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis du tænder lidt mere tålmodigt og tænker over dit varmeforbrug, kan du spare både penge og energi. Derfor kommer HOFOR nu med gode spareråd til alle og en opfordring til private boligejere og varmeansvarlige i store ejendomme om at tænde langsomt.
Lokale skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet15.9.2026 13:52:33 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud i dag tirsdag den 15. september fra ca. kl. 23 til i morgen onsdag omkring kl. 04 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum