Fred Eaglesmith må aflyse sin koncert på Tønder Festival
10.7.2025 06:00:00 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Den canadiske singer-songwriter og rootsmusik-ikon Fred Eaglesmith har måttet aflyse sin koncert på grund af sygdom.

Fred Eaglesmith må aflyse sin koncert på Tønder Festival
Den canadiske singer-songwriter og rootsmusik-ikon Fred Eaglesmith har måttet aflyse sin koncert på grund af sygdom.
"Fred er i en helbredsmæssig situation, der forhindrer ham i at flyve lige nu, men vi håber, at han kan komme til fremtidige festivaler," meddeler kunstnerens management.
Det bliver i stedet den amerikanske singer-songwriter og multi-instrumentalist Erik Koskinen, der spiller en koncert sammen med Jeffrey Foucaults band.
Erik Koskinen (USA)
“Skriver som Dylan, ligner Hank Williams, går som John Wayne, ryger som James Dean og spiller som ingen anden.” Sådan har Spinout Records beskrevet den amerikanske sanger og sangskriver, multiinstrumentalist og producer, Erik Koskinen.
Hans musik lader sig ikke inddele i undergenrer - stilistisk står han på egne ben, men er stærkt inspireret af amerikansk rootsmusik.
Født i Fort Collins, Colorado, opvokset i det nordlige Michigan og det nordlige New York og siden bosat i storbyen Minneapolis og nu i det landlige Minnesota har Erik Koskinen levet rytmerne fra fabriksbyer og landbrugsområder. Han arbejdede i en årrække inden for byggeri, mens han sideløbende udviklede sin musikkarriere.
Erik Koskinens rytmiske integritet og den musikalske tone er lige så vigtige som hans sangtekster og det kunstneriske udtryk. Han har med respekt indskrevet sig i rækken af skarptskårne sangskrivere som Woody Guthrie og Ry Cooder, samtidig med at han udtrykker sig enkelt og hverdagsagtigt.
Publikum kan se frem til en koncert med en kunstner, som Minneapolis Star Tribune beskriver som “den ægte vare” og “den bedste country-sangskriver i Minnesota.”
Og på scenen bakkes han op af kollegaen Jeffrey Foucaults band.
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Tønder Festival giver publikum en sidste gave: Fire intimkoncerter med fem publikumsfavoritter.7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Rosendahl, Dorthe Gerlach, Signe Svendsen, Annika Aakjær og Rikke Thomsen indvier festivalens nye intimscene.
Tønder Festival 2026 nærmer sig udsolgt9.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billetsalget til Tønder Festival 2026 er gået historisk stærkt. Fredag er forlængst udsolgt, og også lørdagsbilletterne er tæt på at være væk.
Tønder Festival uddeler midler til almennyttige formål21.5.2026 13:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival Forening åbner nu for årets uddeling af midler til almennyttige og almenvelgørende aktiviteter, i overensstemmelse med foreningens vedtægter.
Tønder Festival rykker igen til København med Friendly Takeover på Den Røde Plads1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival tyvstarter sommerstemningen i hovedstaden, når festivalens populære Friendly Takeover vender tilbage til Den Røde Plads på Nørrebro tirsdag den 7. juli 2026. Her kan københavnere, festivalgængere og musikelskere opleve tre stærke navne, der alle har en særlig forbindelse til Tønder Festival – enten som tidligere optrædende eller som del af årets lineup.
Nordisk anerkendelse: Tønder Festival nomineret ved Americana Music Sweden Awards 202624.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival er nomineret til den nordiske pris ved Americana Music Sweden Awards 2026. Prisuddelingen finder sted onsdag den 20. maj på Debaser Nova i Stockholm. Nomineringen er en af de tungeste brancheanerkendelser, en nordisk folk- og rootsaktør kan modtage, og prisen uddeles i år for anden gang som den eneste af sin art i Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum