Danske husstande bombarderes med cyberangreb: Routere har sikkerhedsblokeret skadeligt indhold 179 mio. gange i første halvår
Ny opgørelse viser, at en halv mio. routere med indbygget sikkerhed fra YouSee, som automatisk beskytter alle tilkoblede enheder i hjemmet, har blokeret for over 179 mio. onlinetrusler i årets første seks måneder. Hver husstand har i gennemsnit 11,5 enheder tilkoblet pr. router, der fra januar til juni gennemsnitligt har leveret 2 sikkerhedsblokeringer af skadeligt indhold pr. dag. Tallene viser ifølge Christian Morgan, CEO for YouSee, at automatiserede cyberangreb er et vilkår ved at være online og kan inficere flere og flere smarte ting i hjemmet, der har brug for automatisk beskyttelse.

Flere og flere ting i hjemmet er smarte og online: PC’er, tablets, smartphones, TV, spillekonsoller og printere, men også dørklokker, køleskabe, vaskemaskiner, ladestandere, plæneklippere og babyalamer. Alt, hvad der har en IP-adresse på husstandens WiFi kan spores, hackes og inficeres. Og en ny opgørelse fra YouSee viser, at danske hjem er under konstant beskydning fra forsøg på netop det: 179 mio. gange i første halvår har en halv mio. routere med indbygget sikkerhed fra YouSee sikkerhedsblokeret for onlinetrusler. Det svarer til, at hver husstand hver dag blokerer to gange for sporingsforsøg, svindelforsøg, adgang til tvivlsomme hjemmesider eller andet skadeligt indhold.
”Vores opgørelse viser, at hver husstand i gennemsnit har 11,5 enheder koblet til deres router. Det tocifrede antal enheder understreger den teknologiske udvikling, som betyder, at flere og flere ting kommer online – også ting i hjemmet, der ikke tidligere var på nettet såsom køleskabe og plæneklippere. Dermed kan de også udsattes for cyberangreb, hvilket det svimlende antal sikkerhedsblokeringer i årets først seks måneder viser er et vilkår ved at være online,” siger Christian Morgan, CEO for YouSee.
Her er onlinetruslerne mod de danske hjem
Onlinetruslerne, som routerne blokerer for, kan være alt fra, at enheder kan blive overtaget og kontrolleret af hackere til brug for f.eks. et DDoS-angreb, over phishing-angreb, som skal lokke adgangskoder eller kreditkortnumre ud af brugerne til sporingsforsøg og høst af personlige data. Sikkerhedsblokereringerne handler derfor ikke blot om at undgå virus eller svindel, men også om at beskytte privatlivet.
”Måske tænker vi stadig på cyberangreb som hackeren, der sidder i kælderen og bryder ind i systemer og netværk – men at hver router med indbygget sikkerhed i gennemsnit sikkerhedsblokerer skadeligt indhold to gange pr. dag, vidner om, at de danske hjem dagligt bombarderes med automatiserede angreb. Derfor handler cybersikkerhed om at give tryghed for, at vi beskytter vores kunders data og sikrer dem mod sporing, svindel eller skadelige hjemmesider, når deres enheder er på nettet i hjemmet,” uddyber Christian Morgan.
YouSee tager ansvar for husstandens sikkerhed
Cybersikkerhed skal ikke bare være lettilgængeligt men integreret og automatisk. Det var YouSee’s konklusion, da det stod klart, at kun 17% af kunderne havde aktiveret den sikkerhedspakke, der ellers fulgte med deres internetabonnement, før routerne blev opgraderet med indbygget sikkerhed. Samtidig kan Tingenes Internet som f.eks. kameraer og robotstøvsugere ikke beskyttes med en almindelig sikkerhedspakke. Og hvis en hacker får adgang til en ubeskyttet babyalarm med en IP-adresse, kan det være en potentiel indgang til hele hjemmets netværk.
”YouSee vil være husstandens foretrukne udbyder af samlede løsninger inden for internet, mobiltelefoni og underholdning i form af tv, streaming og musik – alt sammen tjenester, der er online. Det kræver, at vi også tager ansvar for husstandens sikkerhed mod cyberangreb inden for hjemmets fire vægge – og når angrebene er automatiserede, skal sikkerheden være det samme. Derfor har vores routere indbygget sikkerhed, der automatisk beskytter alle tilkoblede enheder i hjemmet mod online-trusler,” slutter Christian Morgan.
Sådan fordeler sikkerhedsblokeringerne sig på YouSee’s routere i 1. halvår:
- Tracking protection – 55,5%: Sikrer mod sporingsforsøg og datahøst, og beskytter dermed brugerens privatliv ved at blokere for tracking cookies, der kan suge et væld af personlige data, som kan sælges eller anvendes til sporing.
- Browsing protection – 44%: Blokerer hjemmesider fra tilsyneladende troværdige kilder, der forsøger at lokke adgangskoder, kreditkortnumre eller anden personlig information ud af brugerne.
- Anomaly detection – 0,5%: Blokerer angreb, der vil overtage kontrollen med enheder på Tingenes Internet, der kan gøre dem til en del af et botnet til brug for koordinerede cyberangreb.
Kontakter
Linnea Marie LichtExternal Communications Manager
Tlf:+45 30 44 22 44llic@nuuday.dkOm YouSee
YouSee er Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming. YouSee tilbyder pålidelige og sikre produkter, og med landets bedste 5G-mobilnetværk, de højeste internethastigheder og markedets bedste og bredeste tv-og streamingunivers er YouSee et naturligt valg for danske husstande på tværs af geografi og størrelse. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.
Læs mere om YouSee på yousee.dk.
Følg pressemeddelelser fra YouSee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee
Ungt stjerneskud topper listerne hos YouSee Musik – i morgen åbner hun Orange Scene1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan godt være dåbsattesten siger fødselsår 2004 og at hendes debutsingle blev udgivet så sent som februar sidste år, men Annikas imponerende år vidner om, at hun har formået at gøre indtryk på den danske musikscene.
Al den bedste underholdning samlet ét sted: Prime Video bliver nu en del af YouSee’s streamingudbud19.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største underholdningsunivers byder nu velkommen til endnu mere underholdning, når YouSee fra i dag som den eneste tv- og streamingudbyder i Danmark lancerer Prime Video. Det betyder, at YouSee’s tv- og streamingkunder får glæde af endnu mere fantastisk indhold, og at de fodboldinteresserede nu kan få adgang til alle de store kampe fra Premier League.
YouSee lancerer dedikeret telefonlinje for kunder med særlige behov11.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 11. marts tager YouSee et nyt skridt mod større hjælp og støtte for kunder med usynlige handicap og særlige behov. Som Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming, lancerer virksomheden nu en såkaldt Solsikkelinje – en ny telefonlinje, hvor særligt trænede kundeservicemedarbejdere står klar til at tilbyde målrettet støtte og forståelse til de kunder, der har behov for det.
Ny tradition etableret: Julekalenderhits er danskernes nye juleklassikere20.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De kendte sange fra danskernes favoritjulekalendere dominerer fuldstændig top-10 listen over julehits hos YouSee musik, og over halvdelen af sangene på listen er nye jule-evergreens, som alle er kommet til inden for det sidste årti med titelsangen til Tinka som klar nr. 1. En unik dansk tradition er etableret ifølge tjenestens musikredaktør.
Danskerne elsker deres egne kunstnere: 9 ud af årets 10 største hits er danske sange9.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi kan ikke få nok af dansk musik. Det er konklusionen på top-10 listen over mest lyttede sange hos YouSee Musik i 2024. Hele 9 ud af 10 sange er med danske kunstnere, og en kvindelig artists debutsingle stryger helt til tops på 1. pladsen: Mumles ”Det Modsatte” er det mest lyttede nummer på YouSee Musik i årets løb, og det viser ifølge tjenestens musikredaktør bare hvor meget talent og potentiale, der er i dansk musik lige nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum