Vejrværter værdilader vejrudsigten
9.7.2025 09:21:41 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Tv-meteorologer er ikke neutrale, når de præsenterer vejrudsigten, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Sol og varme omtales som ’godt’, mens ’dårligt vejr’ dækker over regn og lavere temperaturer.

I de seneste uger har vi i Danmark både fået kraftigt regnvejr og temperaturer over 30 grader.
Der findes ikke dårligt vejr, siger nogle. Som regel efterfulgt af en bemærkning om påklædning. Men hvis man lytter til, hvordan vejrværter på tv omtaler vejret, står det klart, at de i høj grad omtaler noget vejr som godt – og andet som dårligt.
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at meteorologerne på de store nationale tv-stationer i høj grad værdilader sproget.
Rent sprogligt deles sol og vind ikke lige i vejrudsigten. Solskin og høje temperaturer omtales i udbredt grad som noget positivt, mens regn og rusk vurderes negativt.
Sprogforsker Søren Beck Nielsen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab har i artiklen ’”Der vil være gode solchancer”: Positive vurderinger af tørt og varmt vejr midt i en klimakrise’ analyseret 62 vejrudsigter på DR og TV 2.
Konklusionen på hans undersøgelse er, at tv-meteorologerne hyppigt foretager vurderinger i vejrudsigterne, når de præsenterer vejret for seerne, og at bestemte vejrforhold vurderes mere positivt end andre.
”Undersøgelsen viser, at sprogbrugen i vejrudsigter generelt er meget vurderende. Nogle gange på et direkte og åbenlyst plan, eksempelvis når meteorologer kalder solskinsvejr ’flot’ eller ’godt’. Andre gange på et lidt mindre direkte plan, som når meteorologer taler om ’chance’ for sol og varme, ’risiko’ for regn og kulde, eller benytter grammatiske konstruktioner vurderende” siger Søren Beck Nielsen.
Der er måske nok mange danskere, der som udgangspunkt er enige med vejrværternes værdiladning. Mange af os opfatter sol og varme som noget rart og foretrækker tørvejr frem for regn. Men den værdiladede vejrudsigt medfører en risiko for at overse, hvordan vejret over en længere tidsperiode kan være udtryk for klimaforandringer og global opvarmning, mener Søren Beck Nielsen.
”Vejrudsigten er udvalgt som et eksempel på en systematisk og eksponeret kommunikationsform med potentiale til at oplyse om og invitere til offentlig samtale om klimaforandring med blandt andet stigende temperaturer og flere ekstreme vejrhændelser til følge,” siger han.
Der er ifølge sprogforskeren ikke noget i vejen for at glæde sig over en prognose med udsigt til solskin og strandvejr, men når tv-meteorologerne systematisk vurderer høje temperaturer som noget positivt, risikerer vi i Danmark at fastholde en psykologisk distance til klimakrisen, som gør os mindre motiverede til den nødvendige handling.
”Der er en risiko for, at TV-meteorologer kun ’taler om vejret’ og derved forbigår dets potentielle forbindelse til klimaet. Det er også værd at forholde sig til sprogbrugens vurderende potentiale, for hvis meteorologerne systematisk vurderer høje temperaturer positivt, risikerer de implicit at normalisere eller bagatellisere global opvarmning,” siger Søren Beck Nielsen.
Kontakter
Søren Beck NielsenLektorInstitut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Tlf:28 93 91 43sbnielsen@hum.ku.dkSimon Thinggaard HjortkjærPresserådgiver, KU Kommunikation
Tlf:93 56 53 20sihj@adm.ku.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
From flat moss to forests and flowers: New discovery may explain how plants conquered land2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Researchers from the University of Copenhagen have identified a previously unknown protein that may help explain how plants managed to colonize land more than 400 million years ago. The protein was studied in moss, and the new findings contribute to our understanding of plant evolution and life on Earth.
Fra flad mos til skove og blomster: Nyt fund kan give svar på, hvordan planter kunne erobre landjorden2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har identificeret et hidtil ukendt protein, som kan gøre os klogere på at forstå, hvordan det for over 400 millioner år siden lykkedes planter at kolonisere jorden. Proteinet er blevet undersøgt i mos, og det nye fund bidrager til historien om planter og menneskeliv på jorden.
”Frivillig” isolation gør indsatte i danske fængsler syge25.5.2026 09:02:44 CEST | Pressemeddelelse
Otte procent af de indsatte i danske fængsler vælger såkaldt frivillig isolation for at undgå overgreb fra andre indsatte. Men den ”frivillige” isolation er ureguleret, og mange sårbare indsatte oplever de ofte langvarige isolationer som en stor lidelse og som en dobbeltstraf. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder.
Henrik Plougmann Olsen bliver nyt bestyrelsesmedlem på Københavns Universitet22.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med erfaring fra flere store offentlige selskaber indtræder Henrik Plougmann Olsen i Københavns Universitets bestyrelse som eksternt medlem fra 1. juli 2026. Han kommer med særlige kompetencer inden for byudvikling, infrastruktur og offentlig styring, som bliver vigtige i de kommende år.
Hvorfor er unges søvn og mentale helbred så dårligt? Forskere peger på ’onde spiraler’ som mulig årsag21.5.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet kortlægger komplekst netværk af faktorer, der potentielt fastholder unge voksne i dårlige søvnmønstre og mental mistrivsel. Forskningen bruges allerede til at lave målrettede indsatser for unge i en kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum