Københavns Universitet

Kæmpe DNA-studie kortlægger 37.000 års sygdomshistorie

9.7.2025 17:05:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

Nyt studie kortlægger fortidens infektionssygdomme og gør os klogere på, hvornår menneskets tætte forhold til dyr ændrede vores helbredsbetingelser for altid.

“Vi har længe haft mistanke om, at overgangen til landbrug og husdyrhold åbnede for en ny æra af sygdomme. Nu har DNA vist, at det skete for minimum 6.500 år siden,” siger professor Eske Willerslev, der står bag det nye studie.
“Vi har længe haft mistanke om, at overgangen til landbrug og husdyrhold åbnede for en ny æra af sygdomme. Nu har DNA vist, at det skete for minimum 6.500 år siden,” siger professor Eske Willerslev, der står bag det nye studie. Illustration: William Brøns Petersen

Et forskerhold under ledelse af Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitet og University of Cambridge, har identificeret 214 sygdomsfremkaldende mikroorganismer i forhistoriske mennesker fra Eurasien.

Studiet viser blandt andet, at den tidligst kendte forekomst af zoonoser – sygdomme der overføres fra dyr til mennesker, som vi blandt andet kender det fra COVID – ses for ca. 6.500 år siden, og at sådanne sygdomme blev mere udbredte for omkring 5.000 år siden. Det er det største studie til dato af infektionssygdommenes fortid og er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Forskerne analyserede DNA fra over 1.300 forhistoriske individer, nogle op til 37.000 år gamle. De ældgamle knogler og tænder har givet forskerne en unik indsigt i udviklingen af sygdomme forårsaget af bakterier, virus og parasitter.

Resultaterne tyder på, at menneskets tætte samliv med husdyr – sammenfaldende med store migrationer af hyrdesamfund fra den Pontiske Steppe – har haft afgørende betydning for udbredelsen af sygdommene.

“Vi har længe haft mistanke om, at overgangen til landbrug og husdyrhold åbnede for en ny æra af sygdomme. Nu har DNA vist, at det skete for minimum 6.500 år siden,” siger professor Eske Willerslev. “Disse infektioner forårsagede ikke blot sygdom, de kan have spillet en rolle i befolkningskollaps, migration og genetisk tilpasning.”

Kan få betydning for fremtidens vacciner

Resultaterne kan få betydning for både udvikling af vacciner og forståelsen af, hvordan sygdomme opstår og muterer over tid.

“Hvis vi forstår, hvad der skete i fortiden, kan det hjælpe os med at forberede os på fremtiden, hvor en stor del af nye infektionssygdomme ser ud til at være zoonoser,” siger lektor Martin Sikora, som er førsteforfatter på studiet.

“De mutationer, der har været succesfulde i fortiden, kan vi forvente, opstår igen. Det giver os viden, som kan være vigtig for fremtidens vacciner, fordi det giver os mulighed for at teste om nuværende vacciner er dækkende, eller om der skal udvikles nye, på grund af mutationer,” tilføjer Eske Willerslev.

Studiet er muliggjort med støtte fra Lundbeckfonden.

Læs om studiet ”The spatiotemporal distribution of human pathogens in ancient Eurasia”.

–––––––

FAKTA: Verdens ældste spor efter pest

I studiet fandt forskerne 214 sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Et markant fund er verdens ældste genetiske spor af pestbakterien Yersinia pestis, identificeret i en 5.500 år gammel prøve. Pest anslås at have dræbt mellem en fjerdedel og halvdelen af Europas befolkning i middelalderen.

Kontakter

Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.

Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Researchers create a Little Big Bang: Bowling-pin-shaped nuclei shed new light on the Universe’s first moments20.8.2026 09:07:36 CEST | Press release

Researchers from the University of Copenhagen have succeeded in recreating the primordial matter that filled the Universe shortly after the Big Bang – by smashing much smaller atomic nuclei together than previously thought possible. These microscopic Big Bangs could provide new insights into the Universe’s earliest moments while also helping researchers understand one of the fundamental questions in nuclear physics.

Forskere skaber et mini-Big Bang: Bowlingkegle-formede atomkerner giver nyt indblik i Universets første øjeblikke20.8.2026 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse

Det er lykkedes forskere fra Københavns Universitet at genskabe det urstof, som Universet bestod af lige efter Big Bang – men ved at smadre langt lettere atomkerner mod hinanden end man hidtil har troet muligt. Disse mikroskopiske Big Bangs kan give os nye indsigter i Universets fødsel og samtidig hjælpe os til at forstå et af kernefysikkens grundmysterier.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye