Kæmpe DNA-studie kortlægger 37.000 års sygdomshistorie
Nyt studie kortlægger fortidens infektionssygdomme og gør os klogere på, hvornår menneskets tætte forhold til dyr ændrede vores helbredsbetingelser for altid.

Et forskerhold under ledelse af Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitet og University of Cambridge, har identificeret 214 sygdomsfremkaldende mikroorganismer i forhistoriske mennesker fra Eurasien.
Studiet viser blandt andet, at den tidligst kendte forekomst af zoonoser – sygdomme der overføres fra dyr til mennesker, som vi blandt andet kender det fra COVID – ses for ca. 6.500 år siden, og at sådanne sygdomme blev mere udbredte for omkring 5.000 år siden. Det er det største studie til dato af infektionssygdommenes fortid og er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Forskerne analyserede DNA fra over 1.300 forhistoriske individer, nogle op til 37.000 år gamle. De ældgamle knogler og tænder har givet forskerne en unik indsigt i udviklingen af sygdomme forårsaget af bakterier, virus og parasitter.
Resultaterne tyder på, at menneskets tætte samliv med husdyr – sammenfaldende med store migrationer af hyrdesamfund fra den Pontiske Steppe – har haft afgørende betydning for udbredelsen af sygdommene.
“Vi har længe haft mistanke om, at overgangen til landbrug og husdyrhold åbnede for en ny æra af sygdomme. Nu har DNA vist, at det skete for minimum 6.500 år siden,” siger professor Eske Willerslev. “Disse infektioner forårsagede ikke blot sygdom, de kan have spillet en rolle i befolkningskollaps, migration og genetisk tilpasning.”
Kan få betydning for fremtidens vacciner
Resultaterne kan få betydning for både udvikling af vacciner og forståelsen af, hvordan sygdomme opstår og muterer over tid.
“Hvis vi forstår, hvad der skete i fortiden, kan det hjælpe os med at forberede os på fremtiden, hvor en stor del af nye infektionssygdomme ser ud til at være zoonoser,” siger lektor Martin Sikora, som er førsteforfatter på studiet.
“De mutationer, der har været succesfulde i fortiden, kan vi forvente, opstår igen. Det giver os viden, som kan være vigtig for fremtidens vacciner, fordi det giver os mulighed for at teste om nuværende vacciner er dækkende, eller om der skal udvikles nye, på grund af mutationer,” tilføjer Eske Willerslev.
Studiet er muliggjort med støtte fra Lundbeckfonden.
Læs om studiet ”The spatiotemporal distribution of human pathogens in ancient Eurasia”.
–––––––
FAKTA: Verdens ældste spor efter pest
I studiet fandt forskerne 214 sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Et markant fund er verdens ældste genetiske spor af pestbakterien Yersinia pestis, identificeret i en 5.500 år gammel prøve. Pest anslås at have dræbt mellem en fjerdedel og halvdelen af Europas befolkning i middelalderen.
Kontakter
Eske WillerslevProfessor
Tlf:28 75 13 09ewillerslev@sund.ku.dkMartin SikoraLektor
Tlf:93 56 54 03martin.sikora@sund.ku.dkHenriette Meier-JensenKommunikationsmedarbejder
Tlf:22 18 02 28henriette.meier-jensen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vaccine forklædt som virus snyder kroppen til stærkere immunitet19.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere effektiv vaccineteknologi kan være på vej, efter forskere fra Københavns Universitet i et studie på mus viser, at de med en tilføjelse til mRNA-vaccinen kan forbedre dens virkning. Det kan blive et stærkt redskab under den næste pandemi. Næste skridt er at teste teknologien på mennesker.
Nu kan forskere give flere kvinder svar på, om de har arvelig risiko for bryst- og æggestokkræft17.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en ny genredigeringsmetode, der gør det muligt oftere end tidligere at afgøre, om en patient har arvet en øget risiko for at udvikle kræft, allerede inden sygdommen viser sig. På Rigshospitalet har forskere nu afprøvet metoden, og de vurderer, at den kan redde liv verden over.
Klimakrisen presser ’Ishavets kæmpe’: Levesteder risikerer at forsvinde helt4.6.2025 10:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod grønlandshvalens levesteder, som reduceres med op til 75 procent inden århundredets udgang. Det viser ny fremskrivning fra Københavns Universitet.
Nyopdagede ‘molekylære fingeraftryk’ kan styrke behandling og diagnosticering af diabetes28.5.2025 08:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Ny viden om insulinresistens kan bane vejen for bedre behandlinger og tidlig påvisning af type 2-diabetes.
Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Moderne HIV-medicin er baseret på en udbredt genfejl. Nu har forskere opsporet, hvor og hvornår mutationen opstod – og hvordan den beskyttede vores forfædre mod datidens sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum