
Tjekvik og CitNOW styrker partnerskabet for at optimere effektiviteten i bilbranchen og kundeoplevelsen
- Tjekvik og CitNOW udvider deres integration for at tilbyde en mere gnidningsfri og sammenhængende eftermarkedsoplevelse.
- Den øgede gennemsigtighed styrker beslutningstagningen og effektiviserer kommunikationen med kunderne.
- Tjekvik og CitNOW deler data for at give overblik og minimere behovet for at skifte mellem platforme, ved at dele videostatus og fremdrift på aftaler på tværs af begge platforme.

Tjekvik, den førende leverandør af digitale selvbetjeningsløsninger til eftermarkedet i autobranchen, og CitNOW, en del af CitNOW Group og markedsleder inden for video- og digitale kommunikationsløsninger til bilforhandlere, har udvidet deres partnerskab med nye og dybere integrationer, der styrker effektivitet, kommunikation og kundetilfredshed gennem hele serviceforløbet.
Ved at integrere deres teknologier hjælper Tjekvik og CitNOW bilforhandlere med at effektivisere driften, forbedre servicerådgivernes produktivitet og levere en mere ensartet og sammenhængende kundeoplevelse. Det styrkede samarbejde forenkler kommunikationen, fremskynder godkendelser på værkstedet og sikrer, at kunderne modtager opdateringer rettidigt på deres foretrukne kanaler. Resultatet er smidigere overdragelser, hurtigere beslutningsprocesser og øget kundetilfredshed.
“Denne styrkede integration handler om at fjerne friktion for både forhandlerteams og deres kunder,” siger Christian Mark, CEO for Tjekvik. “Sammen med CitNOW hjælper vi forhandlere med at levere en smartere, mere transparent og mere tilfredsstillende oplevelse på eftermarkedet.”
“Efterhånden som serviceafdelingerne fortsætter digitaliseringen, er gnidningsfri integration mellem nøglesystemer afgørende,” tilføjer Carol Fairchild, Chief Operating Officer hos CitNOW Group. “Dette partnerskab er et vigtigt skridt fremad i at sikre, at serviceteams har de nødvendige værktøjer og det rette overblik – uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen eller brugervenligheden.”
Servicerådgivere får nu glæde af status for hver CitNOW Workshop-video og eVHC-godkendelse direkte i Tjekviks intuitive kanban-dashboard, hvilket giver dem det overblik, de har brug for til at handle hurtigt og kommunikere klart. Et direkte link til CitNOW Dashboardet sikrer hurtig adgang til mere detaljerede oplysninger, uden at de behøver at skifte mellem systemerne.
Med CitNOW Conversations kan alle Tjekvik-notifikationer, såsom hjemme-check-in, check-in bekræftelse, klar til check-ud og check-ud bekræftelse, nu sendes via kundernes foretrukne kanaler, herunder OEM-app-chat, WhatsApp, SMS eller e-mail. Dette sikrer en konsekvent og gennemsigtig kommunikation gennem hele kunderejsen.
Yderligere udvikling er planlagt for at forbedre brugeroplevelsen på begge platforme.
Nøgleord
Kontakter
Edward ThomasPFPR Communications Ltd
edward.thomas@pfpr.comBilleder
OM Tjekvik
Tjekvik udvikler intelligente selvbetjeningsløsninger til eftermarkedsafdelingerne hos forhandlerne, som gør check-in og check-ud mere effektive og produktive samtidig med, at de skaber en bedre oplevelse for kunderne. Tjekvik giver service-, vedligeholdelses- og reparationskunder mulighed for at undgå køer og tjekke ind og ud, når, hvordan og hvor de vil – hjemmefra, hos forhandleren eller sikkert udendørs. Ved at bruge Tjekvik kan eftermarkedsmedarbejderne fokusere på det arbejde, der virkelig betyder noget, samtidig med at forhandleren opnår øget omsætning ved at præsentere forskellige tillægsydelser for kunderne under den digitale check-in/check-ud-proces. Tjekviks mobilvenlige software og sikre kiosker til både indendørs og udendørs brug kan fuldt ud brandes med en OEM’s eller forhandlers visuelle identitet og sikrer dermed en problemfri online-til-offline kunderejse.
Tjekvik er til stede i 34 lande, og softwaren findes på 30 sprog. Tjekvik er hurtigt ved at blive en foretrukken løsning for franchiseforhandlere over hele Europa. For mere information om Tjekviks intelligente selvbetjeningsløsninger, besøg www.tjekvik.com
OM CitNOW Group
CitNOW Group leverer avancerede digitale løsninger, der hjælper bilforhandlere med at maksimere både kundeerhvervelse og fastholdelse på alle stadier af kunderejsen. Med en vision om at tilbyde markedets førende løsninger til bilbranchen, der skaber effektivitet og sømløst forvandler hvert kundemøde, forbedrer Gruppens produkter både salgs- og eftermarkedsoplevelserne, sikrer bedre og mere produktive kundeinteraktioner samt giver forhandlerne værdifulde data og indsigt.
Oprindeligt kendt for vores brancheanerkendte CitNOW-video produkter har vi gennem de sidste 20 år opbygget et automotivt økosystem, der leverer bilbranchens bedste løsninger til mere end 11.000 forhandlere, 19.500 brugere i over 80 lande verden over.
Følg pressemeddelelser fra Tjekvik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.