Sommerens indtog bringer ny udbudsprisrekord: Prisen på ejerlejligheder i Hovedstaden stiger markant
9.7.2025 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for juni 2025.
Tallene viser blandt andet:
-
Udbudspriserne på ejerlejligheder i København og Frederiksberg er steget markant det seneste år. I juni 2025 lå gennemsnitsprisen i Københavns Kommune på 73.672 kr. pr. kvm – en stigning på 12,9 pct. sammenlignet med juni sidste år og er nu derfor på det højeste niveau nogensinde. På Frederiksberg var gennemsnitsprisen 74.985 kr. pr. kvm, hvilket er en stigning på 10,4 pct. siden sidste år. Udbudsprisen på Frederiksberg ligger en smule under rekorden fra maj.
-
En gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm blev i juni udbudt til lidt over 6,25 mio. kr. i København og knap 6,4 mio. kr. på Frederiksberg.
-
Udbuddet af ejerlejligheder i Københavns Kommune er faldet med næsten 30 pct. det seneste år, mens Frederiksberg har oplevet et fald på 10 pct.
-
Den høje efterspørgsel på ejerlejlighedsmarkedet i Hovedstaden afspejles i liggetiden. Det gennemsnitlige antal dage, ejerlejligheder er udbudt til salg i København og på Frederiksberg, er faldet med over 30 pct. siden juni 2024.
”Sommeren er startet med rekordhøje udbudspriser på ejerlejligheder i København. På trods af global usikkerhed og lav forbrugertillid fortsætter priserne med at stige, hvilket blandt andet kan skyldes et stærkt arbejdsmarked og et begrænset udbud. Selv når der korrigeres for inflation, er de reale udbudspriser nu højere end nogensinde før i byen,” siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling.
Kontakt pressetelefonen for nærmere info på: 33 70 10 20
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Kamp om sommerhusene: Færre til salg og priserne stiger28.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskere på udkig efter et nyt sommerhus i påsken har langt færre muligheder end sidste år, samtidig med at priserne er steget i mellemtiden. Udbuddet er faldet kraftigt på tværs af hele landet, mens de største prisstigninger ses øst for Storebælt. Men der er også mulighed for at forhandle prisen ned. Det viser nye tal fra Finans Danmark
9. klasse fra Kerteminde nye mestre i privatøkonomi27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9.X på Nymarken skole i Kerteminde har vundet Pengequizzen 2026, som markerer afslutningen på årets Pengeuge.
Færre boliger til salg presser priserne op18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet afsluttede 2025 med markant færre boliger til salg på tværs af alle boligtyper sammenlignet med året før, og priserne er fulgt med op. Faldet er størst for ejerlejligheder i Københavns omegn, hvor udbuddet næsten er halveret på ét år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Høringssvar om udkast til ændring af bekendtgørelse og vejledning om genopretningsplaner16.3.2026 10:27:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
Udbytter sætter rekord: 39 mia. kr. på én måned16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Investorer i danske investeringsfonde har i februar modtaget rekordstore udbytter på næsten 39 mia. kr. Mange vælger at geninvestere udbytterne, og det har løftet det månedlige nettokøb af danske detailfonde til det højeste niveau nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum