L&F: Fremdrift i lavbundsprojekter viser, at frivilligheden virker
9.7.2025 07:45:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Over halvdelen af de lavbundsjorde, der ifølge trepartsaftalen skal udtages, er nu identificeret. Lokal inddragelse og frivillige aftaler er en del af forklaringen på den store succes.

Indsatserne for omlægning af lavbundsjorde er i markant fremgang. Ifølge den seneste opgørelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) er cirka 72.000 hektar, inklusive randarealer, nu under potentiel udtagning. Det betyder, at mere end halvdelen af det samlede mål på 140.000 hektar er identificeret.
Det understreger det store engagement og arbejde, der er i gang blandt både lodsejere og myndigheder, mener Landbrug & Fødevarers viceformand, Martin Hjort Jensen:
”Med den nye status for arbejdet om omlægning af lavbundsjorde gøres det tydeligt, at den frivillige indsats virker. Vi ser nu en meget markant fremgang i antallet af hektar, der er under forundersøgelse eller allerede under etablering. Det vidner om stor opbakning fra landmændene og om, at det kan lade sig gøre at finde de gode og nødvendige løsninger, så vi kan nå de mål, der skal til, for at vi kan komme til at dyrke mere intensivt på de øvrige jorde,” siger han.
Siden september 2022 er arealet, der er under forundersøgelse, tredoblet – fra 15.562 hektar til hele 49.653 hektar i juni 2025. Og siden ’Aftalen om Implementering af et Grønt Danmark’ blev vedtaget i november 2024, er antallet af hektar under etablering steget med over 30 procent til i alt 16.990 hektar.
Samtidig har der gennem ordningen Vand- og klimaprojekter i SGAV været en overansøgning på udtagningsordningerne i 2025. Det viser, at der i den grad er mere på vej, og det forventes derfor, at tallet også fremover vil stige.
”Vi har al mulig grund til at være positive over for den indsats, der bliver lagt, og de projekter, der sættes i gang lokalt. De her projekter kræver tid og grundig forberedelse, og derfor er det heller ikke et arbejde, man nemt kommer i mål med. Det kræver velvilje, samarbejde og benhårde prioriteringer, og det må man i den grad sige, at de lokale treparter leverer,” siger Martin Hjort Jensen.
Omlægning af lavbundsjorde er et af flere elementer i trepartsaftalen, der skal reducere udledningen af drivhusgasser. Incitamentet til landbruget for at omlægge jordene er klar, mener Martin Hjort Jensen:
”Vi har nogle jorde, som ikke er optimale til landbrugsdrift. Det er dem, vi nu omlægger til gavn for både klimaet og et bedre vandmiljø. Tallene viser, at landmændene gerne vil i gang, så min opfordring og forhåbning er, at der er de fornødne ressourcer til at få arbejdet helt i mål hos kommunerne. Når omlægningen er gennemført, kan vi rulle kvælstofreguleringen på markerne tilbage. Det er et kæmpe incitament for os, for vi er dødtrætte af rigide regler om efterafgrøder, datotyranni og meget andet. Vi er ikke i mål endnu, men vi er rigtig godt på vej. Det er en meget stor og kompleks opgave, og derfor er det også afgørende, at det fortsat sker i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem lodsejere og myndigheder,” siger Martin Hjort Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: En svær dag for dansk landbrug3.9.2026 13:33:13 CEST | Pressemeddelelse
Gødskningsloven er vedtaget i Folketinget. Det er en svær dag for dansk landbrug, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Økologien skal tilbage i indkøbskurven: Ny landsdækkende kampagne lanceres på Food Festivalen3.9.2026 12:12:20 CEST | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og en lang række økologiske aktører søsætter fredag den 4. september en ny kampagne, der skal få flere danskere til at vælge økologi. Kampagnen lanceres ved Food Festivalen på Tangkrogen i Aarhus.
Landets skarpeste grøntkokke samledes i Aarhus3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når nogle af Danmarks bedste kokke får frie hænder til at vise, hvad grøntsager kan? Det spørgsmål blev besvaret onsdag aften på Michelin-restauranten Domestic i Aarhus, hvor 50 nøglepersoner fra foodservicebranchen så grøntsager blive løftet til gastronomi på højeste niveau.
L&F: Regeringen truer direkte dansk fødevareproduktion31.8.2026 21:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 4.500 fra landbruget, følgeerhvervene og erhvervslivet har i dag været samlet i Odense, for at sende et klart budskab til Christiansborg. En ufærdig og forhastet kvælstoflovgivning river tæppet væk under fødevareproduktionen i Danmark og bremser arbejdet i de lokale grønne treparter. Dertil kommer et nationalt sprøjteforbud.
Forud for stormøde: Maskinhandlere, elektrikere, entreprenører, vognmænd og fødevarevirksomheder bakker op om danske landmænd30.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 4.000 deltagere ventes til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik. Blandt dem er repræsentanter fra en lang række erhverv, der frygter konsekvenserne af den kommende kvælstofregulering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

