Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser
8.7.2025 09:17:05 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.

Vejdirektoratets entreprenør har i løbet af de seneste måneder etableret nye til- og frakørselsramper ved rastepladserne <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej.
Trafikanter har siden maj været nødt til at finde andre til- og frakørsler og andre steder at holde hvil, da Vejdirektoratets entreprenør først har ombygget ramperne på Ejer Bavnehøj Vest og siden på Ejer Bavnehøj Øst.
På vestsiden af motorvejen har der været åbent i et par uger, og fra torsdag den 10. juli åbnes der også for Ejer Bavnehøj Øst. Dermed er der igen fri passage og rastepladserne på begge sider af motorvejen er klar til sommerens ferietravlhed.
Sneptrup-stien åbner
Samtidig med at rastepladserne samt til- og frakørslerne åbner bliver det også muligt at passere under motorvejen og til- frakørslerne lige nord for rastepladserne via Sneptrup-stien.
Stien har været lukket i et års tid, og nu kan man endelig igen skyde genvej til fods og på cykel.
Arbejde på rastepladserne
Mens arbejdet med til- og frakørslerne i forbindelse med Ejer Bavnehøj-rastepladserne er afsluttede, vil trafikanter fortsat kunne se vejarbejde fra rastepladserne. Det skyldes, at Vejdirektoratet er i færd med at udvide rastepladserne med ladeparker til el-biler.
Ladeparkerne forventes at stå klar i januar 2026.
|
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk |
Nøgleord
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde10.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
Rute 11 får ny asfalt ved Rejsby og Brøns7.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 10. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 ved Rejsby og Brøns. Arbejdet forventes at tage omkring fire uger.
Venstresvingsbane øger sikkerheden i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej ved Viborg6.8.2026 12:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet etablerer en venstresvingsbane i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej sydvest for Viborg for at øge sikkerheden i krydset. Arbejdet, som netop er gået i gang, forventes at være afsluttet inden udgangen af oktober i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum