Unge på landet arbejder oftere frivilligt
52 % af de unge på landet arbejder frivilligt, viser en undersøgelse, LandboUngdom netop har offentliggjort.

Byfest og fodboldtræning, bryggerlaug, fællesspisning og fastelavn. Landsbyerne bugner med tilbud. Fælles for dem er, at de er skabt og drevet af frivillige og ifølge en ny undersøgelse foretaget af LandboUngdom, bidrager de unge i høj grad til det frivillige arbejde.
Hele 52 % af de unge mellem 15 og 25 år, der bor på landet, arbejder frivilligt. Til sammenligning er det ifølge VIVE’s frivillighedsundersøgelse fra 2024 kun er 36 % af de unge på landsplan. Den store forskel hænger formand for LandboUngdom 26-årige Christian Orthmann, der selv bor i Allested-Vejle på Fyn, blandt andet sammen med, at landbokulturen er drevet af, at alle giver en hånd med.
”Tag bare høsten. Når høsten skal ind, så hjælper man hinanden, fordi alle er afhængige af, at det lykkes, mens vejret er godt. Det samme gælder på mere formelt plan, hvis der ikke er nogen træner, er der ikke noget fodboldhold. Det frivillige engagement er en forudsætning for, at der er liv på landet, også ungdomsliv,” siger han.
Højere livskvalitet
Ud over det frivillige arbejde er en forudsætning for at opretholde kultur og fritidstilbud på landet, viser undersøgelsen også, at de unge, der laver frivilligt arbejde, har en 14 % højere oplevelse af at have indflydelse på samfundets beslutninger end de unge, der ikke er frivillige. En anden positiv sidegevinst er de unges trivsel, påpeger Christian Orthmann.
”Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en god vej til at opnå netop det,” siger han.
Den pointe bakkes op af tidligere undersøgelser foretaget af blandt andre Real Dania i 2023, der viser, at danskere i land- og oplandskommunerne generelt oplever en højere livskvalitet end i byerne. Og at en af årsagerne til forskellen kan være, at danskere på landet ofte føler, at de bidrager mere til deres lokale fællesskaber.
Frivillighed går i arv
Mange af de unge i undersøgelsen opfatter frivilligt arbejde som en selvfølgelig del af deres hverdag. En af grundene kan være, at de unge bogstavelig talt får det frivillige engagement ind med modermælken. Hele 73 % af de unge, der laver frivilligt arbejde, har nemlig forældre, der arbejder frivilligt, og det betyder noget at have frivillige rollemodeller, understreger Christian Orthmann.
”Jeg har set både min mor og min far engagere sig i skolebestyrelser, vandværk og idrætsklubben. På den måde har jeg jo tidligt fået en opfattelse af, at det er en del af livet, at man bidrager, hvor man kan, og med det man kan,” siger han.
Forkvinde for DUF Christine Ravn Lund bakker op:
”Unge, der engagerer sig i det frivillige foreningsliv, tager ansvar og skaber stærke lokalsamfund. Når man oplever at være en del af et fællesskab, hvor man er vigtig for andre, styrker det både trivsel og troen på sig selv. Derfor skal vi sikre, at alle unge får muligheden for at blive en del af foreningsfællesskabet, også unge som ikke er vokset op med foreningslivet tæt på.”
Data til undersøgelsen Unge på landet er indsamlet af LandboUngdom i perioden februar-maj 2025 blandt unge i alderen 15-25 år, som angiver at være bosat i byer med maks 5000 indbyggere.
Nøgleord
Kontakter
Christian Orthmann AndersenFormand
Tlf:27577098christianorthmann@lu.dkDitte Jensen
Tlf:51880603dije@landboungdom.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
LandboUngdoms hovedbestyrelse har fået to nye medlemmer27.9.2025 16:13:57 CEST | Pressemeddelelse
I alt tre ledige hovedbestyrelsespladser var på valg, da LandboUngdom den 27. september holdt årsmøde på Bygholm Landbrugsskole. Og med fire kandidater i spil, betød det kampvalg.
LandboUngdom oplever historisk højt medlemstal27.9.2025 06:04:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 6.600 unge er nu medlemmer af LandboUngdom, der ikke har oplevet et så højt medlemstal i mere end 20 år. Men ambitionen stopper ikke her, fastslår formand Christian Orthmann.
LandboUngdom mødes med EU-kommissær om generationsskifte9.9.2025 07:31:22 CEST | Pressemeddelelse
EU’s støtte til etablering af unge, selvstændige landbrugere er på dagsordenen, når LandboUngdoms formand Christian Orthmann i dag skal mødes med EU’s landbrugskommisær Christophe Hansen.
DM i traktortræk er mere populært end nogensinde5.9.2025 09:49:49 CEST | Pressemeddelelse
De brede dæk er fundet frem, når LandboUngdom lørdag den 6. september afholder DM i Traktortræk 2025 i Vendsyssel. Arrangørerne regner med, at flere end nogensinde vil lægge vejen forbi. En af dem, der deltager, er 35-årige René Schrum Jensen fra Aalborg, som stiller op med traktoren Alfur.
LandboUngdoms nye profilvideo gør op med fordommene om unge på landet14.8.2025 06:12:38 CEST | Pressemeddelelse
Et ungdomsliv på landet er meget andet en leverpostejmadder og billige dåseøl. Faktisk stortrives de unge i landdistrikterne, og det samme gør fællesskabet. Det sætter LandboUngdom fokus på i ny videokampagne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum