Pas på denne gule sommerfare, når du lufter Fido
21.7.2025 13:28:30 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Med til den danske højsommer både sol, regn og varme, og naturen folder sig ud med alt, hvad dertil hører, inkl. vildtlevende planter, der kan være farlige for dyr og mennesker. Lige nu står den smukke, men giftige vilde pastinak i blomst - en plante, som kan skabe store problemer ikke kun for os, men også for vores firbenede venner, advarer Agria Dyreforsikring.

- I juli og august står de danske enge og grøftekanter i blomst, og mange hunde vil elske at løbe en tur igennem det farverige landskab, men det er ikke altid en positiv oplevelse for hverken hund eller ejer, siger Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring;
- Lige nu er det højsæson for vild pastinak, en plante der kan skabe store problemer, hvis man kommer i kontakt med dens saft under solens UV-lys, uddyber Evers.
Den smukke gule skærmplante, der er i familie med kæmpe bjørneko, indeholder en gift, kaldet furanocoumariner, som kan give misfarvninger i huden, smertefulde udslæt og i værste tilfælde vabler, celledød og sår. Giften findes både i plantens blomster, stængel og rødder.
Risikoen for at komme i nærkontakt med den giftige plante er størst udenfor byerne, på enge og i grøftekanter, men de senere år er den vilde pastinak også dukket op på villaveje og endda på legepladser.
Sådan beskytter du din hund
Lotte Evers opfordrer hundeejerne til at være opmærksomme på gåturen, også når de færdes i områder, hvor hunden normalt opholder sig, så man kan holde hunden i sikker afstand fra den giftige plante, og undgå at hunden bevæger sig igennem et område, hvor planterne netop er slået, fordi den også her risikerer at få giftig plantesaft på sig.
- Du skal være ekstra opmærksom, hvis din hund er kort- eller tyndpelset, da disse er mere sårbare overfor plantens giftstoffer, og hold især øje med hudområder, hvor pelsen er tynd, som f.eks. hoved, snude, bug og lyske, opfordrer Lotte Evers.
Heldigvis er den høje gule plante relativt nem at spotte i landskabet, så man kan tage sine forholdsregler. Når planten ikke er i blomst, kan den kendes på sin karakteristiske gulgrønne farve. - Det kan være at du i perioder må gå andre ruter end du plejer, eller må tage hunden i snor på dele af turen, men hellere det, end at hunden kommer i nærkontakt med en af sommerens smertefulde bekendtskaber, siger Lotte Evers.
Hvis du mistænker, at din hund har været i kontakt med vild pastinak eller andre giftige skærmplanter, anbefaler hun at skylle det berørte område grundigt med vand for at mindske risikoen for hudproblemer. Hold godt øje og kontakt din digitale dyrlæge, hvis symptomer som rødme, hævelse eller sår opstår.
Nøgleord
Kontakter
Lotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkAnne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Sensommerens nedfaldsfrugt sender hunde akut til dyrlægen25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Æbler, blommer og pærer, der ligger på jorden, kan være fristende for mange hunde. Men nedfaldsfrugt gemmer på flere alvorlige farer – fra alkohol og giftige frugtsten til hvepsestik og hjertelungeorm. Derfor er det vigtigt at holde ekstra øje med, hvad hunden spiser på gåturen og i haven i sensommeren.
Seks ud af ti kæledyrsejere er bekymrede for AI i veterinærplejen20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv om flere kæledyrsejere allerede bruger kunstig intelligens til at søge information om deres dyrs sundhed, er tilliden begrænset. Seks ud af ti danske hunde- og katteejere er bekymrede for, at AI får en større rolle i veterinærplejen, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.
Når børn ønsker sig en hund: "Jeg skal nok gå med den!"18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn drømmer om en hund og lover glad og gerne at stå for gåture, fodring og pelspleje. Men når hverdagen melder sig med skole, fritidsaktiviteter og legeaftaler, er det sjældent realistisk, at barnet kan løfte ansvaret alene. Derfor bør hele familien være enige om, hvem der har ansvaret for hunden – allerede inden den flytter ind.
Katte undersøger med næse og mund: Dit hjem gemmer på skjulte farer11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år må en lang række katte en tur til dyrlægen for at blive behandlet for forgiftningsskader, der er opstået i katteejerens eget hjem, fordi mange af de ting, vi omgiver os med kan være direkte livsfarlige for katten. Er dit hjem kattesikret? Læs med her og kig dit hjem efter med kattens øjne.
Sommerferien er slut: Forebyg alene hjemme-problemer hos din hund4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med masser af tid sammen kan overgangen til hverdagen være svær for nogle hunde. Når familien vender tilbage til arbejde og skole, risikerer nogle hunde at udvikle alene hjemme-problemer eller separationsangst. Derfor opfordres hundeejere til allerede nu at genindføre de faste rutiner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum