Viborg fastholder flot position som uddannelsesby
1.345 unge har Viborg som førsteprioritet, når de søger ind på en videregående uddannelse i 2025. Tallet viser samlet set en lille stigning i forhold til 2024, hvor 1.308 søgte.

De foreløbige ansøgertal til de videregående uddannelser viser, at Viborg fortsat er en populær studieby, som formår at tiltrække mange ansøgere. I modsætning til 2024 er der ikke åbnet nye uddannelser i år, men der er til gengæld tilført 30 ekstra uddannelsespladser på uddannelsen i veterinærmedicin (dyrlægeuddannelsen) på AU Viborg. Det glæder Peter Vestergaard, der som chef for Erhverv og Udvikling i Viborg Kommune, som blandt andet arbejder for at gøre Viborg til et attraktivt valg for de nye studerende:
– Viborg er et godt sted at studere og bo. Det budskab, tror jeg, er ved at slå godt igennem. Fra de nuværende studerende i byen hører vi i al fald, at de er glade for mulighederne for et sjovt liv ved siden af studierne – ikke mindst i det nye studenterhus Vesterbro 10, hvor de studerende mødes om mange forskellige sociale arrangementer, fortæller Peter Vestergaard, chef for Erhverv og Udvikling i Viborg Kommune.
Viborg fastholder med årets ansøgertal den positive udvikling, som navnlig er slået igennem de seneste år, for langt hovedparten af de uddannelser, der udbydes.
Tallene for AU Viborg viser, at Dyrevidenskab har i alt modtaget 145 ansøgere, heraf 27 som 1. prioritet. Uddannelsen Plante- og fødevarevidenskab har 18 ansøgere, med 6 som 1. prioritet. Veterinærmedicin har fået i alt 509 ansøgere, hvoraf de 267 har søgt som 1. prioritet.
Flere søger Viborg som første prioritet
VIA University College i Viborg har i alt modtaget 1.258 ved ansøgningsfristens deadline – heraf er 914 førsteprioritetsansøgere, som har uddannelsen i Viborg øverst på deres ønskeliste. Det er 17% højere end sidste år.
Uddannelsen til softwareingeniør skal i gang med sit andet år hos VIA i Viborg. Uddannelsen giver de studerende kompetencer i bl.a. XR-teknologier og spiludvikling, og den har i år modtaget 11 ansøgninger som 1. prioritet til de i alt 45 studiepladser.
Positivt ser det også ud for animationsuddannelsen på The Animation Workshop, som kun optager studerende på baggrund af kvote 2-ansøgninger. I alt er der modtaget 709 ansøgninger, hvilket igen-igen er langt flere, end der er studiepladser til på de internationalt anerkendte uddannelser inden for Animation og Graphic Storytelling.
Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg oplever i år et fald i søgningen til uddannelsen til campus i Viborg. Til gengæld er der en stigning i antallet af ansøgere til onlineuddannelsen.
Pædagoguddannelsen har i år modtaget 122 ansøgninger, hvilket er stort set samme antal som sidste år. I 2025 er der en stigning på 8% i antallet af ansøgere, der søger Viborg som første prioritet. Også blandt pædagogerne er der en stigning i ansøgerne til online uddannelse.
Fremgang hos Dania
På Erhvervsakademi Dania glæder de sig til at tage imod nye studerende til uddannelserne som professionsbachelor i Dataanalyse, samt IT-teknolog og Markedsføringsøkonom. Erhvervsakademiet Dania har en stigning på 16% i sit samlede ansøgertal til sine videregående uddannelser. 114 ansøgninger er kommet ind på 1. prioritet til campus mod 97 sidste år. På totalen er ansøgertallet 162 mod 140 sidste år.
Maskinmesterskolen har fået 17 ansøgere på 1. prioritet og 23 på øvrig prioritet; i alt 40. Sidste år var der 43 ansøgninger.
Foreløbige tal
Alle ansøgertallene er foreløbige. Ansøgerne får alle svar den 28. juli via digitalpost eller nemstudie.dk, om de er kommet ind på deres drømmeuddannelse.
Selvom man ikke er blevet optaget på det studie, man drømte om, er der stadig mulighed for at komme i gang med en videregående uddannelse på en af de uddannelser, der har ledige pladser.
Det gælder også ansøgere, der ikke nåede at få søgt inden fristen udløb den 5. juli. De kan efterfølgende søge ind på uddannelser, hvor der er ledige pladser.
Nøgleord
Kontakter
Peter VestergaardChef for Erhverv og Udvikling, Viborg Kommune
Tlf:40 22 92 11pev@viborg.dkAnders Hanberg SørensenRektor, Aarhus Maskinmesterskole
Tlf:41 22 71 04ahs@aams.dkPoul Smed FolmersenUddannelsesleder pædagoguddannelsen
Tlf:87 55 37 57PSF@via.dkHelle BlochUddannelsesleder softwareingeniør, VIA University College
Tlf:87 55 44 46hblo@via.dkLouise Møller HaaseProdekan for uddannelse, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Tlf:61 46 93 72vicedean.education.tech@au.dkAnne-Mette Gyldenløv GrosenPressemedarbejder, Dania
Tlf:72 29 10 11amgy@eadania.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Broen over Simested Å vinder Viborg Kommunes Arkitekturpris 20256.10.2025 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Broen over Simested Å i forbindelse med Kirkestien mellem Låstrup og Skringstrup har vundet årets arkitekturpris.
Brevstem før kommunalvalget6.10.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 7. oktober kan du brevstemme til kommunal- og regionalvalget syv steder i Viborg Kommune.
Viborg Kommune skal lede tværkommunalt samarbejde om skærmbesøg2.10.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skærmbesøg er allerede en fast del af hverdagen i Viborg Kommune. Nu skal kommunen dele erfaringerne og hjælpe andre kommuner med at komme godt i gang.
Enighed i Lokal Trepart Randers Fjord om omlægningsplanen: Et ambitiøst projektkatalog der forbedrer miljø og klima med god plads til landbruget1.10.2025 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
13 kommuner, landbrugets lokale foreninger, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen står nu samlet om et udkast til en omlægningsplan for vandoplandet til Randers Fjord. Omlægningsplanen indebærer et samlet katalog over potentielle projekter, som nu skal principvedtages i hver af de 13 kommuner.
Kickoff: Ungeløftet i Viborg Kommune bæres af fællesskabet23.9.2025 15:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi flere unge i uddannelse eller i arbejde – og hvem vil hjælpe med det? Det var de store spørgsmål, som Viborg Kommunes beskæftigelsesudvalg havde inviteret lokale virksomheder, foreninger og organisationer til Bjerringbro for at debattere sammen med repræsentant for regeringen, ældreminister Mette Kierkgaard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum