APHACA ANNONCERER EKSTRAKONCERTER I FORUM & ACC
7.7.2025 10:00:00 CEST | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Der er gode nyheder til de mange fans, der ikke nåede at sikre sig billet til APHACAs totalt udsolgte forårskoncerter i 2026. Den storhittende københavnske kvartet annoncerer i dag ekstrakoncerter i både Aarhus og København.

Ekstrakoncerterne kommer i kølvandet på en forrygende start på sommeren for APHACA. I maj lagde de hele landet ned med deres udsolgte Danser På Minder-tour, og i torsdags cementerede firkløveren for alvor deres gennembrud med en overvældende koncert foran en tætpakket Arena på Roskilde Festival – en optræden, der fik både publikum og anmeldere til at overgive sig.
"Danmarks varmeste og bedste rockband i årevis," skrev Politiken, mens DR P3 kaldte koncerten "en magtdemonstration". En koncert, der oprindeligt var programsat til en mindre scene under First Days-programmet, men som Roskilde Festival ordinært flyttede til festivalens næststørste scene under de officielle musikdage – en sjælden anerkendelse af bandets folkelige gennembrud.
Kort efter koncerten strøg deres nyeste single ”En drøm om et menneske” direkte ind som #1 på den danske Spotify-liste, som endnu en bekræftelse på, at APHACA har ramt noget helt særligt hos danskerne.
Nu får endnu flere fans mulighed for at opleve bandet live, når de til marts 2026 spiller deres hidtil største koncerter.
Ekstrakoncerterne finder sted i Aarhus Congress Center den 13. marts og i Forum i København den 20. marts 2026. Billetsalget starter torsdag den 10. juli kl. 10.00 via unitedtickets.dk.
APHACA 2026
Aarhus Congress Center – 13. marts (EKSTRAKONCERT)
Aarhus Congress Center – 14. marts (UDSOLGT)
Forum, København – 20. marts (EKSTRAKONCERT)
Forum, København – 21. marts (UDSOLGT)
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Jesse Welles tager sin kompromisløse folkrock med til København30.10.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den Grammy-nominerede amerikanske sangskriver har på rekordtid bevæget sig fra hjemmelavede videoer i Arkansas’ skove til millioner af lyttere verden over. Den 9. februar 2027 indtager han DR Koncertsalen med sange, der skærer gennem tidens støj og rammer en nerve. Billetsalget starter fredag den 6. november kl. 10 via DTD Concerts og DR Koncerthuset.
Acid Arab bringer parisisk klubkultur og arabiske musiktraditioner til Amager Bio30.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det franske electro-kollektiv indtager København med et hypnotisk liveshow, hvor elektronisk musik, tranceformer og musikalske traditioner fra Nordafrika, Mellemøsten og Middelhavet mødes. Billetsalget starter mandag den 2. november kl. 10 via DTD Concerts og Ticketmaster.
Saxon brøler sig tilbage til Danmark med nyt album på ”Gods of Thunder Tour”26.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De britiske heavy metal-legender indtager Amager Bio den 5. marts 2027, hvor publikum kan se frem til udødelige metalhymner, benhårde riffs og nyt materiale fra det kommende album Gods of Thunder, der udkommer 22. januar. Billetsalget starter fredag den 30. oktober kl. 10 på dtdconcerts.dk.
Bicep indtager K.B. Hallen: Elektronisk sværvægterduo vender tilbage til Danmark23.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. marts 2027 indtager Bicep K.B. Hallen i København med deres karakteristiske blanding af pulserende klubbeats og melodisk elektronisk musik. Med et anmelderrost liveshow og ny musik i bagagen må du ikke gå glip af den Belfast-fødte duo i Danmark. Billetsalget starter fredag den 30. oktober kl. 10 via Billetlugen og DTD Concerts.
Fra klassisk klavervirtuos til internationalt musikfænomen: Tyske Levi.Sct indtager DR Koncertsalen13.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en hurtigt udsolgt koncert i DR Koncerthusets Studie 2 tidligere i år vender det internationale klaverfænomen Levi.Sct tilbage den 5. maj 2027 – denne gang i DR Koncertsalen. Billetsalget starter torsdag den 15. oktober kl. 10.00 på drkoncerthuset.dk og dtdconcerts.dk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
