Kulturværftet fuldender lineuppet til sommerens store hiphop-koncert på havnefronten i Helsingør
7.7.2025 12:00:00 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Kulturværftets KUTO Club kan i dag løfte sløret for, at hitproduceren og den aktuelle albumdebutant Anton Westerlin runder aftenen af med et DJ-set, når der er hiphop-fest den 22. august i Helsingør. Med et lineup, der i forvejen tæller TopGunn, Kundo og flere af tidens stærkeste navne, er der lagt op til en aften med høj energi, tunge beats og stærke punchlines fra start til slut. Billetsalget er i gang på kuto.dk.

Fra bag kulisserne til forreste række
Er man ikke allerede bekendt med Anton Westerlin, kender man uden tvivl hans produktioner. Den 30-årige producer har de seneste år stået bag en lang række store danske hiphophits og er bl.a. manden bag Lamin og Artigeardits signaturlyde. I januar udgav han singlen ‘Blodigt’ feat. Annika som første smagsprøve fra sit kommende debutalbum med elektronisk dansemusik inspireret af amapiano, house og funk.
“Jeg har skabt et track, der kombinerer sydafrikansk groove med europæisk house-pop. Akkorderne trækker på soulet energi, og jeg vidste, at Annika ville være perfekt som vokalist. Jeg lavede produktionen i Costa Rica og var heldig, at hun sagde ja,” fortæller Anton Westerlin om singlen.
Stærkt lineup på havnefronten
Koncerten præsenteres af Kulturværftets KUTO Club, der samler tidens største hiphop- og urban-navne for byens unge i alderen 15-25 år. Aftenens lineup ser ud som følger:
- 23:20-24:00 ANTON WESTERLIN
- 22:40-23:10 MAS
- 22:00-22:30 MILLE
- 21:20-21:50 KUNDO
- 20:40-21:10 TOPGUNN
- 20:00-20:30 OZZY
- 19:20-19:50 ZULOO
- 18:40-19:10 FAZA
- 18:00-18:30 TBA (Sverige)
- 17:00-18:00 TBA DJ (Sverige)
Tid, sted og billetter
Tid: Fredag den 22. august. Pladsen åbner kl. 17.00.
Sted: Havnefronten ved Kulturværftet, Allegade 2 i Helsingør
Billetter: 195 kr. via kuto.dk
Om KUTO Club
KUTO Club er Kulturværftets unikke musikformat, der krydser natklub med koncertoplevelse målrettet 15-25-årige. Her præsenteres tidens musik med visuelle greb og fokus på festen – fra intime shows til store udendørskoncerter som denne.
Regionalt spillested
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. KUTO Club er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene. I 2024 præsenterede Kulturværftet i alt 267 koncerter for 51.000 koncertgæster i sit musikprogram.
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Ny forpagter i Toldkammeret vil gøre Spisekammeret til hele Helsingørs mødested27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september får Kulturværftets kulturhus Toldkammeret ny caféforpagter. Det bliver Thomas Isaksen, der overtager driften af Spisekammeret. Ambitionen er at skabe et levende og uformelt mødested, hvor god mad, fællesskab og kultur går hånd i hånd.
Stor interesse fra unge kunsttalenter i Nordsjælland til Kulturværftets kunstuddannelse25.8.2026 13:12:55 CEST | Pressemeddelelse
I alt 12 nye elever er optaget på BGK Artlab, der netop har afsluttet årets optag på den treårige billedkunstneriske talentuddannelse på Kulturværftet. Interessen er dermed fortsat stor: Over 20 unge søgte optagelse i år, og 16 blev udvalgt til optagelsesprøven – et niveau, der afspejler en stigende interesse blandt unge for målrettede, kreative talentmiljøer.
Nyt samarbejde skal skabe mere lige adgang til kulturlivet i Helsingør19.8.2026 11:00:08 CEST | Pressemeddelelse
Boliggården, Helsingørs Boligsociale Helhedsplan, Kulturværftet, Helsingør Teater og M/S Museet for Søfart går sammen om et treårigt projekt med titlen ”Kunsten at trives”. Med en bevilling på 2.786.000 kroner fra Augustinus Fonden skal partnerskabet udvikle nye metoder, der gør kunst, kultur og frivillige fællesskaber mere tilgængelige for voksne i socialt udsatte positioner.
Kulturværftet går all in på efteråret – og gør Helsingør til hospot for kunst og kultur på tværs af generationer18.8.2026 14:13:42 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver alt andet end et stille efterår i Helsingør. Kulturværftet præsenterer et sæsonprogram, der går all in på stærke kulturoplevelser med en bred vifte af internationale navne, aktuelle danske artister og markante sceniske formater. Samtidig lægger byen scene til en international musikbegivenhed for børn og unge, som samler deltagere fra hele verden.
Popkorn Nordic er tilbage: I august åbner ansøgningen for musikere, der er vil styrke deres performance på livescenerne12.8.2026 11:38:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er hverken dommere eller udstemninger her. Til gengæld er der scener, tid og sparring til at finde sit eget udtryk i professionelle rammer. Popkorn Nordic vender tilbage, og nu får nye musikere mulighed for at blive en del af et forløb, hvor liveerfaring og fællesskab er i centrum. Ansøgning om at blive en del af Popkorn Nordic åbner den 17. august på Kulturværftets hjemmeside kuto.dk, og forløbet besøger igen en række af Sjællands spillesteder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum







