Anlægslove om Midtjyske Motorvej sendt i høring
Anlægsloven for Midtjysk motorvej (Give - Billund Vest og Klode Mølle - Løvel) er netop sendt i offentlig høring.
Nu er næste skridt taget på vej mod Midtjyske Motorvej. Transportministeriet har netop sendt anlægslov i høring for de to etaper, som er besluttet af forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 her i foråret - etapen mellem Give og Billund og etapen fra Klode Mølle til Løvel.
- Det er en vigtig milepæl for Midt- og Vestjylland. Med de to etaper af Midtjysk Motorvej får vi bedre vejforbindelser og dermed et godt grundlag for regional udvikling. Når vejene bliver færdige, vil der blandt andet være bedre fremkommelighed omkring Viborg, og det bliver nemmere og hurtigere at komme til og fra lufthavnen i Billund. Jeg ser frem til at fremsætte og behandle anlægsloven til efteråret, siger transportminister Thomas Danielsen.
I Infrastrukturplan 2035 blev der afsat penge til at lave en ny motorvej i Midtjylland. Lovforslagene er nu sendt i offentlig høring i juli og fremsættes efter planen for Folketinget i efteråret.
Motorvejen ventes at åbne i etaper fra 2032 og stå færdig i 2034.
Links
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Aalborg-København får grøn flyrute8.10.2025 12:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Norwegian har vundet udbuddet af den første grønne indenrigsrute og skal flyve med grønt flybrændstof på ruten Aalborg-København.
Konference om grøn omstilling af vejtransporten under EU-formandskabet den 1.-2. oktober 20251.10.2025 07:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Den første konference på Transportministeriets område under det danske formandskab for Ministerrådet løber af stablen den 1.-2. oktober 2025 i København. På dagsordenen er den grønne omstilling af vejtransporten. Offentligheden har mulighed for at se el-lastbiler og møde branchen på Rådhuspladsen i København forud for konferencens start.
Luftrummet lukkes for al civil droneflyvning28.9.2025 13:36:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra og med mandag den 29. september til og med fredag den 3. oktober i forbindelse med EU-topmødet vil al civil droneflyning i det danske luftrum være forbudt.
Fortsat stor tilfredshed med færgen til Bornholm19.9.2025 10:55:05 CEST | Pressemeddelelse
Den halvårlige kundetilfredshedsmåling på færgen til Bornholm viser, at passagererne fortsat er meget tilfredse med færgebetjeningen.
22 til- og frakørsler på motorvejsnettet ombygges til dobbelttrailerkørsel17.9.2025 15:58:10 CEST | Pressemeddelelse
22 til- og frakørsler ombygges, så det bliver muligt at køre med de såkaldte dobbelttrailervogntog; lastbiler der kører med to sættevogne, og dermed er større og tungere end gennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum