Landdistrikter: 78 pct. søger fortsat mod de største byer

I alt har 18.899 søgt ind på en videregående uddannelse uden for de fire største byer. Det er et lille fald på 31 ansøgere sammenlignet med 2024, og det vækker bekymring hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Vi må konstatere, at de seneste års politiske fokus på at placere flere uddannelsesudbud uden for de fire største byer ikke har rykket på fordelingen af ansøgere mellem land og by. Dermed er de decentrale videregående uddannelser fortsat under stort pres, udtaler formanden.

Til sammenligning er optaget på uddannelserne i de fire største byer steget med 387 ansøgere siden 2024. Dermed var der i år 66.609, der søgte ind på en videregående uddannelse i København, Aarhus, Odense eller Aalborg.

- Jeg vil gerne kvittere for den politiske indsats, der har bidraget til, at der er kommet nye decentrale uddannelser, udflyttede pladser fra de store byer samt flere muligheder for sommer- og vinterstart. Men flere uddannelsesudbud kan tydeligvis ikke stå alene. Det kræver både tid og ressourcer at vende den mangeårige søgning til storbyerne, understreger Steffen Damsgaard.

Han bemærker dog, at der har været en stigning på enkelte decentrale uddannelser, såsom Fredericia Maskinmesterskole med en stigning i ansøgertallet på 25 pct., og Svendborg International Maritime Academy, SIMAC, med en stigning på 16 pct. sammenlignet med 2024.

Landdistrikternes Fællesråd har tidligere foreslået en differentieret SU til gavn for studerende på uddannelser uden for de fire største byer. 

Desuden mener organisationen, at praktikpladser og studierelaterede jobs samt jobgaranti lokalt efter studiet er vigtige faktorer. 

- Flere studiepladser uden for de største byer fortsat, samt differentieret SU håber vi, at man politisk vil undersøge nærmere. Men foruden et økonomisk incitament, jobgaranti samt praktikpladser, så er stærke studiemiljøer samt etablering af uddannelseskollegier også oplagte løsninger, siger Steffen Damsgaard.