Landdistrikter: 78 pct. søger fortsat mod de største byer
5.7.2025 23:12:03 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
For tredje år i træk søger 78 pct. af ansøgerne ind på en videregående uddannelse i én af landets fire største byer. Tallene viser, at de politiske tiltag, der skal styrke uddannelsesmulighederne uden for storbyerne, endnu ikke har rykket væsentligt ved den geografiske skævhed, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.

I alt har 18.899 søgt ind på en videregående uddannelse uden for de fire største byer. Det er et lille fald på 31 ansøgere sammenlignet med 2024, og det vækker bekymring hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Vi må konstatere, at de seneste års politiske fokus på at placere flere uddannelsesudbud uden for de fire største byer ikke har rykket på fordelingen af ansøgere mellem land og by. Dermed er de decentrale videregående uddannelser fortsat under stort pres, udtaler formanden.
Til sammenligning er optaget på uddannelserne i de fire største byer steget med 387 ansøgere siden 2024. Dermed var der i år 66.609, der søgte ind på en videregående uddannelse i København, Aarhus, Odense eller Aalborg.
- Jeg vil gerne kvittere for den politiske indsats, der har bidraget til, at der er kommet nye decentrale uddannelser, udflyttede pladser fra de store byer samt flere muligheder for sommer- og vinterstart. Men flere uddannelsesudbud kan tydeligvis ikke stå alene. Det kræver både tid og ressourcer at vende den mangeårige søgning til storbyerne, understreger Steffen Damsgaard.
Han bemærker dog, at der har været en stigning på enkelte decentrale uddannelser, såsom Fredericia Maskinmesterskole med en stigning i ansøgertallet på 25 pct., og Svendborg International Maritime Academy, SIMAC, med en stigning på 16 pct. sammenlignet med 2024.
Landdistrikternes Fællesråd har tidligere foreslået en differentieret SU til gavn for studerende på uddannelser uden for de fire største byer.
Desuden mener organisationen, at praktikpladser og studierelaterede jobs samt jobgaranti lokalt efter studiet er vigtige faktorer.
- Flere studiepladser uden for de største byer fortsat, samt differentieret SU håber vi, at man politisk vil undersøge nærmere. Men foruden et økonomisk incitament, jobgaranti samt praktikpladser, så er stærke studiemiljøer samt etablering af uddannelseskollegier også oplagte løsninger, siger Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum