Kvote 1: Markant fremgang til skat og laborant
Københavns Professionshøjskole holder det samlede ansøgningstal i forhold til sidste år, men forskelle mellem uddannelserne bliver tydelige.

Fredag den 5. juli kl. 12 lukkede kvote 1 for ansøgninger til videregående uddannelser, og Københavns Professionshøjskole (KP) modtager i år omtrent samme antal ansøgninger som i 2024. I alt har KP fået 16.758 ansøgninger – heraf 5.683 førsteprioriteter – hvilket er en ændring på 2 procent i forhold til sidste års 16.845 samlede og 5.821 førsteprioriteter. Men selvom det samlede billede virker stabilt, skjuler tallene nogle markante udsving mellem uddannelserne.
To mindre uddannelser stikker ud i positiv retning: professionsbachelor i skat og laborantuddannelsen får i år markant flere førsteprioritetsansøgninger. De er gået frem med henholdsvis 47 og 33 procent. Til gengæld fortsætter pædagoguddannelsen sin nedadgående kurve, mens lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne holder et nogenlunde stabilt niveau.
“Det er virkelig positivt, at flere unge søger mod uddannelser som skat og laborant. Det er fagområder, hvor dimittenderne hurtigt kommer i job, og hvor vi samtidig kan tilbyde studiemiljøer med tæt kontakt til undervisere, stærke faglige fællesskaber og god praktiktilknytning,” siger studiechef Jacob Krummes fra KP.
Både professionsbachelor i skat og laborantuddannelsen matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Dimittendledigheden er lav, og begge fagområder forventes at vokse i takt med øget fokus på fx korrekt skatteopkrævning, datahåndtering og sundhedsteknologisk udvikling.
“Vi ser et tydeligt billede: De unge vælger ikke kun med hjertet, men også med hovedet. De søger mod fag, hvor der er mening i opgaven – og gode muligheder bagefter. Det giver håb for fremtidens arbejdsmarked,” siger Jacob Krummes.
Pædagoguddannelsen går tilbage
Anderledes ser det ud for pædagoguddannelsen, som i år igen oplever et fald i antallet af førsteprioritetsansøgninger. Det er syvende år i træk med tilbagegang. I 2018 var der hele 1.604 ansøgere, der havde pædagoguddannelsen som deres førsteprioritet. I år er det blot 964. Et fald på 40 procent over en syvårig periode, og det bekymrer KP’s rektor:
“Det er dybt alvorligt – ikke bare for os, men for hele velfærdssamfundet. Vi kommer til at mangle pædagoger i daginstitutioner, på fritidshjem og i specialpædagogiske tilbud,” siger rektor Anne Vang Rasmussen.
Samtidig understreger hun, at Københavns Professionshøjskoles meritpædagoguddannelse de seneste år har haft medvind - hvor der i dag er over 1.000 indskrevne studerende på uddannelsen. Men det kan på ingen måde lukke det hul, som pt. er på selve grunduddannelsen, og Anne Vang Rasmussen peger på, at det politiske reformarbejde, som netop skal styrke professionsuddannelserne, er afgørende for at vende udviklingen.
“Der er brug for et markant løft af professionsuddannelserne – og især af pædagoguddannelsen. Det kommer der nu med den tiltrængte reform, og vi ser frem til at implementere den i tæt samarbejde med aftagere, studerende og undervisere.”
Lille fremgang på den nye læreruddannelse
Læreruddannelsen har allerede fået et løft med fornyelsen i 2023, og derfor glæder det KP, at søgningen går en smule frem i år - med 3 procent flere førstepriorieteter:
“Vores foreløbige erfaringer med den nye læreruddannelse er rigtig gode. Særligt den integrerede praktik har gjort en forskel. Allerede kort efter studiestart bliver de studerende koblet på en praktikskole, hvor de får konkret erfaring fra hverdagen i folkeskolen. Det styrker motivationen og skaber en bedre kobling mellem teori og praksis,” siger Anne Vang Rasmussen.
Selvom de fire store velfærdsuddannelser stadig udgør størstedelen af optaget på KP, viser årets søgning, at de mindre og teknologisk orienterede uddannelser i stigende grad tiltrækker unge.
“Vi har arbejdet systematisk med at synliggøre uddannelser som skat og laborant, og det bærer nu frugt. Det er også et resultat af stærke samarbejder med både erhvervsliv, kommuner og ungdomsuddannelser,” siger Jacob Krummes.
“De unges valg sender et klart signal: De vil gerne gøre en forskel. Vi skal som professionshøjskole matche den ambition med relevante, praksisnære og bæredygtige uddannelsesveje,” siger Anne Vang Rasmussen.
For yderligere oplysninger:
Anne Vang Rasmussen, rektor for Københavns Professionshøjskole, tlf.: 20691393
Jacob Krummes, studiechef på Københavns Professionshøjskole, tlf.: 31417767
Udviklingen i ansøgninger på Københavns Professionshøjskole
2025: 16.758 ansøgninger - 5.683 førsteprioritetsansøgninger
2024: 16.845 ansøgninger - 5.821 førsteprioritetsansøgninger
2023: 18.505 ansøgninger - 6.151 førsteprioritetsansøgninger
2022: 20.551 ansøgninger - 6.447 førsteprioritetsansøgninger
2021: 25.832 ansøgninger - 7.823 førsteprioritetsansøgninger
2020: 26.179 ansøgninger - 7.938 førsteprioritetsansøgninger
2019: 24.818 ansøgninger - 7.915 førsteprioritetsansøgninger
2018: 23.231 ansøgninger - 7.532 førsteprioritetsansøgninger
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder
Links
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi fremtidens pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. I alt udbyder vi 23 praksisnære videregående uddannelser – også kaldet professionsbacheloruddannelser.
Hos os er livslang læring og karriereveje særligt i fokus. Det betyder, at vi har et rigt udbud af videreuddannelser, ligesom vi også tilbyder merit- og sporskifteuddannelser, som typisk tages senere i livet.
Derudover bedriver vi praksisnær og anvendelsesorienteret forskning inden for de områder, vi uddanner i og til. På den måde udvikler vi ny viden, som bruges i vores undervisning, bidrager til udvikling af vores fagprofessioner og er med til at løse nogle af samfundets største udfordringer.
Som professionshøjskole er et af vores særkender, at al undervisning sker i krydsfeltet mellem teori og praksis. Samtidig udvikler vi konstant indholdet i vores uddannelser, så vi afspejler samfundets store udfordringer.
Vi er med andre ord tæt knyttet til vores omverden – og den til os. Hver dag samarbejder vi med vores meduddannere i kommuner, regioner, fonde og virksomheder om at uddanne dygtige fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Årets Underviser: Husk at udfordre læringsrummet20.5.2025 09:16:58 CEST | Nyhed
Lektor Gry Segoli fra Videreuddannelsen får Årets Undervisningspris 2025 på Københavns Professionshøjskole – bl.a. for sin evne til at få alle sanser i spil i undervisningen. Og så elsker hun at sende sine studerende i aldringsdragten.
Trivselskonference: Er børn og unges trivsel alles sag?12.5.2025 13:23:03 CEST | Presseinvitation
Trivselsarbejde er grundlæggende i velfærdsprofessionelles arbejde med børn og unge. Trivselskonferencen på KP giver et indblik i Trivselskommissionens rapport og oplæg, der udforsker, hvordan dens anbefalinger kan styrke arbejdet med trivsel, mistrivsel og myndiggørelse. Bl.a. med keynote fra Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen og Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Niels Steensen Grundskole og Gymnasium
KP opretter særlige kommunale hold for meritpædagoger6.5.2025 08:40:08 CEST | Pressemeddelelse
Flere kommuner er begyndt at henvende sig til Københavns Professionshøjskole for at høre, om der kan laves målrettet undervisning til netop deres pædagogmedhjælpere
Reform: Tiltrængt kvalitetsløft af vores vigtige professionsuddannelser26.3.2025 13:45:59 CET | Pressemeddelelse
Den nye reform af professionsuddannelserne giver bedre muligheder for holddeling og feedback – og styrker relationen mellem underviser og studerende. Og så glæder KP-rektor Anne Vang Rasmussen sig over det store fokus på livslang læring
KP-lektor vinder naturfagspris20.3.2025 11:11:19 CET | Nyhed
Lektor og biolog Birgitte Damgaard tildeles Novo Nordisk Fondens pris til Naturfagsundervisere på Pædagoguddannelsen for hendes særlige indsats for at engagere og motivere fremtidens pædagoger inden for natur, udeliv og science
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum