Samarbejde mellem SFO’er og idrætsforeninger skal sikre mere bevægelse i det lokale børneliv i Næstved og Vordingborg
Flere børn skal opleve glæden ved bevægelse og fællesskab, og vejen dertil går gennem et samarbejde mellem SFO’er og de lokale foreninger. DGI Storstrømmen har testet metoden og ruller den nu ud i samarbejde med Vordingborg Kommune og Næstved Kommune.

”Vores erfaringer viser, at hvis vi gerne vil have flere børn til at være med i idrætsforeningerne og opleve glæden ved bevægelse og fællesskab, så skal vi udvikle og styrke kompetencerne hos de voksne, der allerede er en del af børnenes hverdag. Derfor kommer vi til at arbejde med både personalet i SFO’erne og de frivillige i foreningerne”.
Sådan fortæller Henrik Holmer, der er formand i DGI Storstrømmen, om formålet med projektet ”Mere Bevægelse i det lokale børneliv”, som skal løfte samarbejdet mellem idrætsforeninger og SFO’er om bevægelsesglæde for børn i indskolingsalderen.
Med godt en million kroner fra TrygFonden i ryggen, skal DGI Storstrømmen arbejde ud fra en tredelt model i otte udvalgte områder i Vordingborg og Næstved kommuner. Målet er at skabe sammenhæng mellem SFO’er og de lokale idrætsforeninger, så der skabes muligheder for leg, bevægelse og samvær tæt på børnenes hverdag.
Projektet består af tre hovedelementer:
- Et kompetenceløft til SFO-personale, så bevægelse bliver en naturlig del af børnenes hverdag.
- Brobygningsforløb, hvor børn i SFO-tiden introduceres til lokale idrætsforeninger.
- Udvikling af foreningernes evne til at skabe bevægelse i børnehøjde og inkludere børn, der ikke tidligere har været en del af foreningslivet.
"I Vordingborg Kommune ønsker vi at skabe de bedste rammer for børns sundhed og udvikling – både fysisk og socialt. Når vi bringer SFO’er og idrætsforeninger tættere sammen, bygger vi bro mellem hverdag og fritid – og skaber nye muligheder for, at børn kan vokse op i fællesskaber fyldt med bevægelse, glæde og livsmod. Det handler ikke kun om motion, men om at give vores børn en stærk start på livet, hvor de oplever, at de hører til, og at de kan lykkes sammen med andre,” fortæller Brit Skovgaard, formand for kultur- og fritidsudvalget i Vordingborg Kommune.
Hun bakkes op af Lars Hoppe Søe, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Næstved Kommune; ”Når foreningerne kommer ind i SFO’erne, håber jeg, at flere bliver fristet af at blive en del af foreningslivet. SFO’erne og foreningerne deler en vigtig opgave med, at alle børn og unge lærer og udvikler sig. Det er en vigtig forudsætning for, at de senere får et godt voksenliv og tager en uddannelse. Der er potentiale for, at flere børn og unge mellem 7 og 12 år bliver en del af de fællesskaber, som foreningslivet tilbyder. Det kan projektet være med til.”
Gode erfaringer skal danne grundlag og udvikles
Styrken ved samarbejdet mellem SFO’er og idrætsforeninger er, at deres kerneopgaver i virkeligheden er meget lig hinanden. SFO’erne har en central rolle i at støtte børnenes trivsel, læring, udvikling, almen dannelse og deltagelse i stærke fællesskaber, imens idrætsforeningerne har en vigtig opgave i at fremme fysisk aktivitet, bevægelsesglæde og fællesskab blandt børn.
Metoden er allerede testet af DGI Storstrømmen i et pilotprojekt på Møn, og det er de erfaringer, der nu tages i brug i løbet af de næste to år i samarbejde med Vordingborg og Næstved Kommune.
”Når SFO’er og foreninger trækker i samme retning, kan vi skabe en kombineret indsats, der gør det lettere og sjovere for børn i lokalområdet at få bevægelse ind i hverdagen. Vi ønsker at gøre bevægelse til en naturlig del at børnelivet og være med til at give børn de bedste forudsætninger for et aktivt liv. I både Vordingborg og Næstved Kommune findes allerede mange gode kræfter og lokale ildsjæle, og med støtten fra TrygFonden kan vi nu skabe endnu stærkere fællesskaber”, slår Henrik Holmer fast.
Projektet løber fra september 2025 til december 2027 og omfatter otte SFO’er og op mod 25 idrætsforeninger i de to kommuner.
Kontakter
Jimmy LangelundKommunikationskonsulentDGI Storstrømmen
Tlf:79404858Tlf:42430862jl@dgi.dkDGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6700 foreninger har over 1,9 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Ny bevægelsesjulekalender til børnehaver er et hit1.12.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Over 4.700 pædagoger og andre voksne har sagt ja tak til at modtage DGI’s nye bevægelsesjulekalender. At børn tidligt i livet afprøver forskellige aktiviteter og oplever glæden ved at bruge deres krop, har betydning for deres deltagelse i sport og motion, viser et nyt forskningsnotat fra Idrættens Analyseinstitut.
DGI kæmper for folkeoplysning i den åndelige oprustning1.11.2025 12:12:18 CET | Pressemeddelelse
Folkeoplysning er en særlig dansk tradition og en vigtig del af åndelig oprustning i en urolig tid. Det bør idrætsforeningerne dyrke, siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen
DGI står bag Danmarks første svanemærkede kontorrenovering28.10.2025 09:09:18 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks første svanemærkede kontorrenovering har DGI valgt at investere i både medarbejdernes og bygningens fremtid.
Badmintonduo fik fjerboldene til at flyve igen – nu er de Årets Trænerteam i DGI2.10.2025 20:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Jannik Jensen og Daniel Thorø-Nielsen fra midtjyske Kølkær har pustet nyt liv i badminton og arbejder på at få hele lokalsamfundet med. 2. oktober blev træningen afbrudt af konfetti og flag, da duoen blev kåret som Årets Trænerteam i DGI blandt 189 kandidater.
Ny DGI-undersøgelse: Idrætsforeninger kalder på meget mere samarbejde med kommunen18.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af idrætsforeningerne i Danmark ønsker mere samarbejde med kommunen om særligt idrætsfaciliteter samt om børn, unge og seniorer, der står udenfor foreningslivet. Det viser en ny rundspørge foretaget af DGI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum