Dansk Metal: Ny aftale kan sikre dansk skibsbygning
4.7.2025 19:01:51 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Politisk aftale om bygning af forsvarsskibe i Danmark er et fremskridt for dansk forsvarsindustri og vores sikkerhed. Det kan skabe massevis af arbejdspladser.

Dansk Metal hilser den politiske aftale om, at flere af Danmarks kommende forsvarsskibe kan bygges herhjemme, velkommen. Aftalen markerer en historisk mulighed for igen at gøre Danmark til en stærk skibsbyggernation og kan samtidig skabe massevis af arbejdspladser over hele landet, hvis det bliver til virkelighed.
– Det her er en god nyhed, som vi i Dansk Metal har presset hårdt på for i årevis. Når vi investerer milliarder i vores forsvar, er det fuldstændig afgørende, at vi også sikrer, at pengene skaber værdi herhjemme, siger Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen.
Han understreger, at aftalen ikke kun handler om at styrke Danmarks sikkerhed, men også om at bevare og udvikle vigtige kompetencer inden for skibsbygning.
– Vi har både kompetencerne og kapaciteten i Danmark, og det vil være komplet meningsløst at sende ordrerne til udlandet. Beslutningen betyder, at vi nu er ét skridt nærmere på at skabe højteknologiske arbejdspladser for smede, industriteknikere og skibsmontører over hele landet, siger Claus Jensen.
Dansk Metal har længe advaret mod et ukritisk kapløb mod udenlandske våbenkøb og opfordret politikerne til at sikre, at genoprustningen også bliver en industri- og erhvervspolitisk satsning.
– Nu har politikerne lyttet, og det fortjener ros. Men det er vigtigt, at der hurtigt kommer handling bag ordene. Vi skal ikke bare være et showroom for udenlandske producenter, men en reel industrination med en stærk, danskbygget flåde, siger Claus Jensen.
Dansk Metal opfordrer derfor politikerne til hurtigt at sætte konkrete initiativer i gang, så byggeriet af fremtidens danske krigsskibe kan komme i gang hurtigst muligt.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Stor forskel på Øst- og Vestdanmark, når det kommer til unge fritidsjobbere26.2.2026 05:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hver fjerde industrivirksomhed vest for Storebælt har ansat en ungarbejder. Det gælder kun for omkring 7 procent på Sjælland. Det viser en analyse fra Dansk Metal.
2035-plan: Forsvarsmilliarder skal skabe danske job24.2.2026 10:19:45 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal bakker op om regeringens investeringer i velfærd og understreger, at de historiske investeringer til materiel til Forsvaret også bør føre til arbejdspladser i Danmark. Der er råd til at genindføre store bededag.
Dansk Metal: Vi bakker op om genindførelsen af store bededag11.2.2026 11:18:04 CET | Pressemeddelelse
I dag har Pia Olsen Dyhr og SF foreslået at genindføre store bededag. Det bakker man op om i fagforeningen Dansk Metal.
Stor aftale med Indien sikrer EU nye venner i verden27.1.2026 08:26:03 CET | Pressemeddelelse
Ny samarbejdsaftale er godt nyt for Danmark og Europa, mener fagforeningen Dansk Metal.
Et år med Trump: Industrien står bomstærkt27.1.2026 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Spørger man industriens tillidsfolk, har det seneste år med Donald Trump som præsident ikke slået industrien omkuld. Tværtimod er optimismen stor blandt tillidsmændene. Det viser ny analyse fra Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum