Alm. Brand: Sådan er du stillet ved flystrejker og missede fly
4.7.2025 15:56:08 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Feriedrømmen kan hurtigt blive til en frustrerende oplevelse, hvis flyet bliver aflyst på grund af strejke eller du misser flyet. Men hvad har du egentlig ret til, og hvad dækker din rejseforsikring?

Lige nu strejker franske flyledere, hvilket betyder, at op mod 20 flyafgange til og fra Frankrig er aflyst fredag. Flere kan komme til i de kommende dage, og samtidig er der også udfordringer med at komme hjem, hvis man er i Frankrig.
Strejker der kan have indflydelse på ens ferie, kan skabe usikkerhed for de mange danskere, der har bestilt sommerferie i juli og august.
Ifølge forsikringsselskabet Alm. Brand handler det om at kende forskellen på, hvad flyselskabet har ansvar for, og hvad rejseforsikringen dækker.
”Når dit fly bliver aflyst på grund af strejke, er det flyselskabets ansvar at tilbyde ombooking eller refundering. Rejseforsikringen dækker ikke aflysninger eller forsinkelser som følge af strejker,” siger Britta Bjerregaard, skadedirektør i Alm. Brand.
Til gengæld kan en rejseforsikring i nogle tilfælde hjælpe, hvis du selv misser dit fly for eksempel, hvis der sker uforudsete ting på vej til lufthavnen eller på grund af ekstraordinært lange køer i sikkerhedskontrollen.
”Hvis du er mødt op i god tid, men alligevel ikke når dit fly, kan du i visse tilfælde få dækket nødvendige ekstraudgifter som en ny flybillet, til hotel eller til transport. Det afhænger dog af, hvilken dækning du har, og om det skyldes tekniske eller klimatiske forhold. Det vil sige, at du ikke selv er skyld i det,” siger Britta Bjerregaard og fortsætter:
”Sommerferien er noget, mange ser frem til hele året. Vores vigtigste opgave er at hjælpe vores kunder godt videre, hvis noget går galt.”
Hvis du er utryg ved, om din rejse bliver påvirket af flere aflysninger eller strejker, anbefaler Britta Bjerregaard, at du holder dig opdateret og kontakter flyselskabet hurtigst muligt for at høre om dine muligheder for ombooking eller ændringer.
Tre gode råd fra Alm. Brand:
- Kontakt flyselskabet først: Det er flyselskabets ansvar at finde en løsning ved strejker, aflysninger og væsentlige forsinkelser.
- Tjek din rejseforsikring: Sørg for, at du har den rette dækning, hvis du selv misser dit fly pga. forhold, du ikke er skyld i.
- Gem al dokumentation: Kvitteringer, boardingkort og mails er nødvendige, hvis du vil søge om dækning for ekstraudgifter.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
121 alvorligt kvæstet i ulykker med el-løbehjul på seks år10.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 har el-løbehjul været involveret i 692 registrerede ulykker i Danmark. 121 personer er blevet alvorligt kvæstet, og én person har mistet livet. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Vejdirektoratet.
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum