EU støtter udrulning af nyt signalsystem på Fyn med 176 millioner kroner
Europa-Kommissionen har besluttet at støtte det nye signalsystem mellem Middelfart og Korsør med penge fra EU’s infrastrukturfond. Udover signalprogrammet kommer der også støtte til blandt andet Vejdirektoratet. Danmark modtager støtte for i alt 191 millioner kroner.
Der udmøntes årligt midler fra EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF), der støtter anlæg af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T). TEN-T har til formål at styrke det indre marked ved blandt andet at fjerne flaskehalse og fremme mere effektive, grænseoverskridende transportkorridorer.
I år får Danmark del i støttemidlerne til at gennemføre et baneprojekt på Fyn og Storebæltsbroen, hvor det nye signalsystem skal udrulles, det såkaldte ERTMS-system. Det er besluttet i EU at alle EU-lande skal bruges det samme system, og Danmark er allerede godt i gang med at udrulle det nye system. Forventeligt bliver Danmark det første land i EU (sandsynligvis i verden) med fuldt digital styring af togdriften uden gamle lyssignaler.
Det er Banedanmark og Sund & Bælt der modtager de 177 millioner kroner til udrulningen af signalsystemet (23,6 millioner euro).
- Fra dansk side er opgradering af jernbanen højt prioriteret, og det arbejde rummer også at udstyre banen med nye moderne signaler. Med støttemidlerne fra EU bliver vigtigheden af udrulningen af signalsystemet tydelig, ikke bare i en dansk kontekst, men for hele EU, fordi et fælles europæisk signalsystem vil fjerne grænsehindringer for togtrafikken, siger transportminister Thomas Danielsen.
Med det nye signalsystem vil togene over Fyn kunne køre op til 200 km i timen, hvilket vil forbedre både den internationale og den nationale togtrafik. Et af EU’s argumenter for at støtte ERTMS på den danske jernbane er, at det også fremmer godstransporten, hvor Danmark er bindeleddet mellem Norden og resten af Europa via den såkaldte ScanMed-korridor.
Udover støtten til signalsystemet gives der også midler til fire andre projekter:
ERTMS trackside deployment Korsør-Middelfart
Støttemodtager: Banedanmark og Sund & Bælt
Bevilling: 175,9 mio. DKK
Digital Capacity Management Implementation 2025-2029
Støttemodtager: Banedanmark (projektet er en del af et større konsortium med blandt andet infrastrukturforvaltere fra en række europæiske lande).
Bevilling: 9,6 mio. DKK
VERKKO
Støttemodtager: Vejdirektoratet (med en række private og offentlige deltagere fra flere europæiske lande)
Bevilling: 3,5 mio. DKK
Traffic Information Services upGRADe Europe (TISGRADE)
Støttemodtager: Vejdirektoratet (i et konsortium med en række europæiske vejmyndigheder)
Bevilling: 1,5 mio. DKK
CP1 Deployment – Synchronised Modernisation of ATM (Part 3): CLEAN ATM 3 (Air Traffic Management)
Støttemodtager: Naviair og Sunclass A/S (I et større internationalt konsortium ledet af SESAR Deployment Manageren)
Bevilling: 0,3 mio. DKK
Links
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Aalborg-København får grøn flyrute8.10.2025 12:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Norwegian har vundet udbuddet af den første grønne indenrigsrute og skal flyve med grønt flybrændstof på ruten Aalborg-København.
Konference om grøn omstilling af vejtransporten under EU-formandskabet den 1.-2. oktober 20251.10.2025 07:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Den første konference på Transportministeriets område under det danske formandskab for Ministerrådet løber af stablen den 1.-2. oktober 2025 i København. På dagsordenen er den grønne omstilling af vejtransporten. Offentligheden har mulighed for at se el-lastbiler og møde branchen på Rådhuspladsen i København forud for konferencens start.
Luftrummet lukkes for al civil droneflyvning28.9.2025 13:36:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra og med mandag den 29. september til og med fredag den 3. oktober i forbindelse med EU-topmødet vil al civil droneflyning i det danske luftrum være forbudt.
Fortsat stor tilfredshed med færgen til Bornholm19.9.2025 10:55:05 CEST | Pressemeddelelse
Den halvårlige kundetilfredshedsmåling på færgen til Bornholm viser, at passagererne fortsat er meget tilfredse med færgebetjeningen.
22 til- og frakørsler på motorvejsnettet ombygges til dobbelttrailerkørsel17.9.2025 15:58:10 CEST | Pressemeddelelse
22 til- og frakørsler ombygges, så det bliver muligt at køre med de såkaldte dobbelttrailervogntog; lastbiler der kører med to sættevogne, og dermed er større og tungere end gennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum