DGI Landsstævne i gang med et brag af en åbning
3.7.2025 23:40:45 CEST | DGI | Pressemeddelelse
Danmarks største idrætsfestival blev sat i gang med et spektakulært åbningsshow i Vejle, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, at ”det er det her, vi lever for”

DGI Landsstævne er både tradition og nye trends. Det viste åbningen af DGI Landsstævne i Vejle, der torsdag blev sat i gang med taler, faner og et forrygende show, inden de næste tre dage byder på 30 idrætter og 300 aktiviteter for de over 22.200 deltagere.
Formand for DGI, Charlotte Bach Thomassen, slog i sin åbningstale fast, at når vi bevæger os sammen, og når vi bevæger hinanden, så bevæger vi verden.
”Landsstævnet er tradition og fornyelse. Det er store oplevelser og venner for livet. Landsstævnet viser betydningen af at møde op og være med,” sagde Charlotte Bach Thomassen.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sin tale, at DGI Landsstævne er en helt fantastisk begivenhed, og at den frivillige idræt har enorm betydning for os alle sammen.
”Der er nogen, der regerer verden, men I er verden. Og det, tror jeg, er hovedforklaringen på, at idrætsforeningernes medlemstal bliver ved med at stige. For vi søger sammenholdet i det nære, og måske særligt når skyerne kommer op, når der er ufred i verden, så samles vi i det nære og det, der rigtig giver mening,” sagde Lars Løkke Rasmussen.
Fra åbningsparade til åbningsshow
Inden åbningen gik 15.314 landsstævnedeltagere i parade gennem Vejle på en 2,5 kilometer lang rute krydret med over 17 happenings undervejs.
På Landsstævnestadion var der fællessang og faneborg, hvor 18 fanebærere kom ind til en særlig komponeret flaghymne. Vejles borgmester Jens Ejner Christensen holdt tale, et kæmpekor med 400 sangere underholdt, og landsstævnesangen ’Se op’ blev sunget af X-faktor-vinderen i 2024 Helene Frank.
Hele 350 aktører var en del af åbningsshowet med spektakulære koreografier og idrætsindslag. Heriblandt fire swaypole-artister fra Italien, gymnaster fra DGI Verdensholdet og et væld af lokale foreninger.
Foreningerne er der, hvor Danmark mødes
DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen pointerede, at det altid har været vigtigt at mødes i forening.
”Idrætsforeningerne er der, hvor Danmark mødes. Vi er ikke ens, og vi er ikke altid enige, men vi er sammen om en fælles interesse. Vi mødes om idræt, og vi får et demokratisk fællesskab. Alle vinder, når alle er med,” sagde Charlotte Bach Thomassen.
Siden det første landsstævne i 1862 er der sket meget. Landsstævnet har i 2025 udover gymnastik fokus på nye idrætstrends som isbadning, padel og pickleball, ligesom der er lagt vægt på bæredygtige tiltag som at mindske madspild og ved at stille 1.715 landsstævnecykler gratis til rådighed.
Frem til søndag kan Landsstævnedeltagerne prøve kræfter med et væld af idrætter, koncerter og talks. Desuden opfører 5.196 deltagende efterskoleelever showet ’Dare to Dream’ tre gange, og søndag rundes DGI Landsstævne af med et gigantisk afslutningsshow.
Fakta om DGI Landsstævne
- Finder sted fra torsdag den 3. juli til søndag den 6. juli 2025 i Vejle. Det er Danmarks største idrætsfestival med over 22.200 deltagere, 30 idrætter, 19 koncerter og flere end 300 aktiviteter.
- Deltagerne kommer fra hele Danmark. 30 procent er under 25 år – og tælles efterskoleeleverne med, er halvdelen af deltagerne 23 år eller yngre.
- Omkring 4.000 frivillige – primært fra Vejleområdet – er afgørende for, at Landsstævnet bliver en god oplevelse.
- DGI og Vejle Kommune står bag DGI Landsstævne 2025. Der er fokus på bæredygtighed, blandt andet modtager to sociale væresteder overskudsmad hver dag for at minimere madspild
- Ny Rosborg er Landsstævnets centrum men også en ny bæredygtig bydel. For få år siden var det en genbrugsplads, og efter landsstævnet skal 4.-5.000 vejlensere bo i bydelen.
- Der var også Landsstævne i Vejle i 1961. I 2029 er der DGI Landsstævne i Sønderborg.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Bach ThomassenFormand
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkMajbritt AndersenPressechef
Tlf:21294115majbritt.andersen@dgi.dkLinks
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6700 foreninger har over 1,9 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Alle børn skal gå til en fritidsaktivitet i Bispebjerg12.3.2026 15:45:16 CET | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn. Når børn går til en fritidsaktivitet, får de ofte både nye venner, større selvtillid og et fællesskab at være en del af. Derfor styrkes samarbejdet mellem Tagensbo Skole og det lokale fritidsliv i Bispebjerg nu med to nye indsatser.
Ny national mission: Alle børn skal have et fritidsfællesskab25.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn står uden et fritidsfællesskab efter skoletid. Det skal en ny national Fritidsmission ændre.
Ny rekord: Over 140.000 gymnaster på gulvet til DGI’s forårsopvisninger18.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er deltagerrekord til DGI’s traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI står bag 95 opvisningsdage over hele landet, de første den 22. februar.
1.500 landsstævnecykler er blevet til hverdagscykler23.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet, Røde Kors centre og idrætsforeninger er blot tre eksempler på, hvor landsstævnecyklerne nu suser rundt. Under DGI Landsstævne i Vejle var cyklerne en bragende succes – nu er de doneret til 74 nye modtagere, hvor de skaber bevægelse og glæde i hverdagen.
9 ud af 10 vil anbefale DGI Landsstævne til andre17.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9 ud af 10 deltagere til DGI Landsstævne i Vejle vil anbefale andre at deltage næste gang. Også de frivillige er positive, og Vejle-foreninger modtager 717.000 kr. for den frivillige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum