Systematics nye CFO skal understøtte vækst med data

Systematic henter ny CFO Kathrine Stougaard fra Stibo Systems – en profil med stærk finansiel ekspertise fra softwarebranchen.
Softwarevirksomheden Systematic oplever betydelig vækst i alle sine forretningsområder, og har netop ansat Kathrine Stougaard fra Stibo Systems, der medbringer omfattende finansiel ekspertise inden for softwarebranchen.
”Det er essentielt for mig, at finansafdelingen fungerer som en betroet rådgiver for hele forretningen – en forretningspartner, man kan sparre med, og hvor vi kan bidrage med finansielle analyser og best practices og hjælpe med at realisere idéer,” fortæller Kathrine.
Hun har været ansat hos Stibo Systems de sidste 12 år, senest i to år som CFO. Systematics CEO Nikolaj Bramsen ser hende som den helt rigtige til at forsætte virksomhedens udvikling mod mere datadrevne forretningsbeslutninger.
”Det er en kerneværdi i Systematic at give brugerne af vores software de bedste forudsætninger. Uanset om det er generalen på hovedkontoret eller lægen ved operationsbordet, giver vores løsninger dem data og overblik, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Samme tilgang skal vi selvfølgelig også praktisere i vores egen virksomhed. Her spiller finansafdelingen en central rolle,” siger Systematics CEO, Nikolaj Bramsen.
Kathrine har en kandidatgrad i revision og en bachelorgrad (HA) i finans- og skatteret fra Handelshøjskolen i Aarhus. For hende føles karriereskiftet til Systematic helt naturligt, og hun ser frem til at bidrage til Systematics fortsatte globale vækst.
”Systematic er en interessant virksomhed, hvis systemer understøtter vigtige samfundsroller. Det, at virksomheden drives af en ambition om at skabe langsigtede, bæredygtige løsninger, er vigtigt for mig,” siger hun.
Kathrine Ravn Stougaard tiltrådte den 1. december 2024.
Nøgleord
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Systematic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Systematic A/S
Fra kampplads til kraftværker: Systematic satser stort på national sikkerhed og kritisk infrastruktur med ny forretningsenhed24.11.2025 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske softwarevirksomhed overfører forsvarsteknologi til civil brug og etablerer en ny forretningsenhed, National Security & Infrastructure (NSI), der skal beskytte samfundets vitale systemer mod hybride trusler. Første it-løsning er allerede klar.
Systematic eksporterer Danmarks nationale bibliotekssystem til Tyskland6.11.2025 05:35:00 CET | Pressemeddelelse
Et af Tysklands største folkebiblioteker har efter næsten 40 år med samme it-system indført dansk software, og Systematic håber nu på en eksportbølge til flere tyske delstater.
Ny rapport: AI rykker tættere på ældreplejen og kan frigøre tid5.11.2025 05:35:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark risikerer at mangle op mod 15.000 SOSU-assistenter og -hjælpere i ældreplejen om ti år, viser tal fra Ældreministeriet. Ny rapport er et vigtigt skridt på vejen til at bruge kunstig intelligens til at frigøre tid til pleje og omsorg.
Den tyske hær køber dansk it-system til at håndtere sårede soldater4.11.2025 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Systemet, der er udviklet af Systematic, kombinerer forsvars- og sundhedsteknologi, der håndterer evakueringslogistik og sikrer soldatens sundhedsdata og den medicinske indsats, når soldater bliver såret i kamp.
Systematic satser stort på sundheds-it i Norge14.10.2025 08:33:12 CEST | Pressemeddelelse
Systematic vil erobre op mod halvdelen af markedet for kommunale borgerjournalsystemer i Norge og etablerer nu et norsk selskab som led i den største internationale sundheds-it-satsning i virksomhedens historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
