Innovationsprojekt skal øge tryghed og trivsel på supersygehusene

Supersygehusenes højteknologiske enestuer er praktiske og effektive, men indlagte føler sig ensomme. Et nyt innovationssamarbejde skal udvikle en teknologisk løsning, som bidrager til bedre trivsel og kommunikation for både patienter og personale.
I takt med at sundhedspersonale på moderne sygehuse skal holde øje med flere patienter på enestuer, går der længere mellem at patienterne er i kontakt med personale. Det betyder, at patienter kan føle sig oversete og utrygge samtidig med at fald eller pludselig alvorlig forværring opdages senere, end hvis der havde været flere på stuen.
Et nyt projekt skal undersøge, hvordan brugen af kunstig intelligens og lokationsdata kan øge trivslen og den gensidige opmærksomhed mellem patienter og sundhedspersonale.
Utryghed giver flere kald til personalet
I samarbejde med bl.a. personale og patienter fra Bispebjerg Hospital og forskere fra Københavns Universitet vil Systematic udvikle en it-løsning, som patienter får adgang til via den Powernet Flexcare skærm, der hænger ved sengen. Den kan give patienterne overblik over, hvilke læger og sygeplejersker, de er tilknyttet og hvem af dem, der befinder sig på afdelingen. Patienterne forventes at kunne komme til at se, hvad de kan forvente sig af dagen - lige som de kan bruge skærmen til at komme i kontakt med personalet.
”Med de nye supersygehuse har vi fået de mest højteknologiske – men også ret ensomme - hospitalsstuer. Patienterne får ganske vist ro og pleje, men bagsiden er, at de også mister fornemmelsen af, hvad der foregår omkring dem, og hvornår de kan få mere at vide om deres behandling. Det gør dem utrygge og medfører flere kald til personalet. Det er nogle af udfordringer, vi vil prøve at finde løsninger på med dette projekt,” forklarer Brian Holch Kristensen, Innovationschef på Bispebjerg Hospital, som indgår i konsortiet bag innovationsprojektet iAware.

Teknologi skal fjerne barrierer mellem patienter og personale
Projektet vil med sensorer registrere rutinerne på afsnittene og personalets tilstedeværelse. Tanken er, at ved brug af kunstig intelligens kan disse data anvendes til at give patienterne en indikation af, hvornår de kan forvente stuegang eller besøg af fysioterapeuten den dag.
”Vi vil med andre ord bruge teknologi til at fjerne væggene mellem patienter og personale. iAware skal skabe en form for ‘gensidig opmærksomhed’, hvor patienter og sundhedspersonale bliver mere bevidste om plejeforløb, arbejdsgange og patienters behov. Patienterne kan se det via skærmene på stuen, og personalet kan se det på de telefoner, de bærer på sig,” forklarer Naja Holten Møller, lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Hun forventer, at løsningen via informationsdeling med patienterne vil reducere antallet af patientkald, som kan udgøre en stressfaktor for personalet. Omvendt vil den også sikre, at de mere tilbageholdne patienter, som er kede af at forstyrre de travle medarbejdere, ikke bliver glemt. Systemet giver nemlig også personalet en notifikation om, at det er ved at være tid til at kigge ind til en patient eller udføre en planlagt opgave.

Data går begge veje
Kald fra en patient som ønsker hjælp til en særlig opgave, bliver sendt til den relevante medarbejder, det vil sige en med de rigtige kompetencer til opgaven, som befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten. Det betyder færre skridt og bedre udnyttelse af medarbejdernes tid, og man undgår de blinkende lamper, som forstyrrer alle på gangen.
”Der er lavet masser af hospitalsteknologi, som understøtter det kliniske arbejde. Det, som er nyskabende ved iAware, er i virkeligheden, at løsningen har fokus på trivsel og tryghed hos både patienter og medarbejdere, og at det også giver patienterne et indblik i personalets arbejdsgange. Indtil nu har fokus været på indsamling af data om patienterne, nu får patienterne også indsigt i arbejdet på afdelingen,” siger Lene Buch, Senior Clinical Adviser, Systematic.
Hun understreger desuden vigtigheden af en etisk og ansvarlig tilgang til brug af AI og sporingsteknologi, og derfor inddrages også patienter og personale i udviklingsarbejdet, så løsningen bliver skabt ved co-creation mellem alle relevante parter.
Det forventes, at en prototype vil kunne afprøves i løbet af 2026.
Konsortiet bag iAware-projektet består af softwarevirksomheden Systematic, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, Bispebjerg Hospital, teknologi-virksomheden PowerNet og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Projektet er støttet med ni millioner kroner fra Innovationsfonden.
Yderligere oplysninger:
Datalogisk Institut, Københavns Universitet: Naja Holten Møller, Lektor. Telefon: +45 27 59 57 92. Mail: naja@di.ku.dk
Bispebjerg Hospital: Brian Holch Kristensen, Innovationschef: Telefon: +45 26 29 99 24. Mail: brian.holch.kristensen@regionh.dk.
PowerNet Flexcare: Jan Timmermann Kildelund, Produktansvarlig: Telefon: + 45 22 28 08 70 Mail: jk@powernet.dk
Dansk Selskab for Patientsikkerhed: Mona Lykke von Osmanski, Specialkonsulent. Telefon +45 22 25 58 05. Mail: mlo@patientsikkerhed.dk
Systematic: Mikkel Harbo, Director, Business Development & Product Management, Healthcare. Telefon +45 2544 2803. Mail: mikkel.harbo@systematic.com
Nøgleord
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Systematic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Systematic A/S
Systematic gør udbredt militærsystem tilgængeligt i skyen17.7.2025 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Erfaringer fra Ukraine viser, at adgang til realtidsdata og en fleksibel cloud-infrastruktur er afgørende for militær succes. Derfor lancerer den danske softwarevirksomhed nu en cloud-baseret version af kommando-kontrolsystemet SitaWare, som anvendes af NATO og forsvar verden over.
Systematic har leveret første del af NATOs nye missionskritiske it-system19.6.2025 09:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Første fase i udrulningen af NATOs nye kommando-kontrolsystem til landstyrker er sket til tiden og inden for budget, hvilket blev markeret i Bruxelles i går. Den 18. juni markerede NATO’s Kommunikations- og Informationsagentur (NCI Agency) og den danske softwarevirksomhed Systematic en vigtig milepæl. Det skete som led i aftalen om at levere et nyt missionskritisk it-system til kommunikation, planlægning og koordinering af NATO’s landoperationer. Da NATO sidste år valgte et fælles kommando-kontrolsystem til sine landstyrker, faldt valget på Systematics velafprøvede system, SitaWare Headquarters, efter en intensiv udbudsfase med flere leverandører fra den globale forsvarsindustri. Den 18. juni kunne partnerne fejre, at løsningen nu er taget i brug i NATO’s operative kommandostruktur, og dermed er den vigtige milepæl kaldet ”Initial Operational Capability” (IOC) – nået. Det betyder, at installation af software samt test og træning af NATO’s landstyrker nu er gennemført på to primære loka
Ny bog: Modstand, magtkampe og markante forskelle skabte digital revolution i det danske sundhedsvæsen13.6.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny bog fortæller politikere, læger, embedsmænd og IT-folk historien om det danskudviklede, elektroniske patientjournalsystem (EPJ). Bogen afdækker de interne kampe, uskrevne spilleregler og den jyske stædighed, der bragte systemet fra Aarhus Amt til alle hospitaler vest for Storebælt. Bogen "Sund tillid – og syge systemer" er en levende og ærlig fortælling om, hvordan en håndfuld visionære politikere, embedsfolk og læger – i tæt samarbejde med softwareudviklere – formåede at skabe et komplekst, men velfungerende it-system til sundhedsvæsenet i Danmark. Projektet, som tog sin begyndelse i 1999, var præget af samarbejdsvilje, faglighed og ansvar – men også af modstand, magtkampe og markante forskelle mellem landsdelene. I en række interviews med journalist Kurt Henriksen, fortæller nøglepersoner frit fra leveren om de ting, der gik godt – og om de ting, der gav grå hår og søvnløse nætter. Ingen havde nogensinde gennemført et projekt af den kompleksitet og kaliber. For at gå fra papi
Talentet kom indefra: Heidi Pedersen er ny GSVP i Systematic Healthcare Operations4.3.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Systematic satte headhuntere ind i jagten på den perfekte kandidat. Efter en omfattende afsøgning blev det klart, at den mest velegnede var at finde internt. Heidi Pedersen er den nye Group Senior Vice President for Systematic Healthcare Operations. Hun tiltræder rollen med ni års erfaring fra Systematics Healthcare-forretning, hvor hun har bidraget til alt fra virksomhedens elektroniske patientjournaler og omsorgsjournaler til deres nye sundhedsløsning til soldater, Battlefield Health. Hun har med andre ord allerede indgående kendskab til arbejdsområdets opgaver, udfordringer og muligheder. ”Systematics Healthcare-forretning står et utroligt spændende sted. Vi leverer solide og yderst relevante produkter med stort internationalt potentiale. Samtidig er hele sundhedssektoren i rivende udvikling; både i Danmark og flere andre lande sker der spændende reformer på området, og der er kommet øget fokus på bedre integration på tværs af sundhedssystemet – noget, der altid har ligget Systemati
Systematic henter gammel kending hjem for at drive nyt strategisk fokus20.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Softwarevirksomheden Systematic sætter stort ind på at styrke national sikkerhed og kritisk infrastruktur. Til at løse opgaven har virksomheden ansat Anders Goul Nielsen som Group Senior Vice President. Systematic har gennem årtier gjort sig bemærket med software til samfundskritiske sektorer som forsvar, sundhedsvæsen, politi og biblioteker. Nu bringer virksomheden sin ekspertise i spil for at højne det nationale beredskab og vores kritiske infrastruktur. Til at stå i spidsen for indsatsen har Systematic hentet Anders Goul Nielsen hjem fra en stilling som Senior Vice President hos Kamstrup. Han har en 26 år lang karriere bag sig fra Systematic, og han er ivrig efter at vende tilbage for at tage fat på dette nye område: “Man skal langt tilbage i historien for at finde et Danmark i lige så højt beredskab som nu. Som situationen er nu, er det afgørende at have styr på sikkerheden og vores kritiske infrastruktur såsom strøm, vand og internet. Her er Systematic i en unik position til at ku
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum