Nu skal ældre i Sønderborg Kommune kun fortælle deres historie én gang

Når hjemmeplejen besøger borgere i Sønderborg Kommune, er det fremover med et nyt værktøj i tasken. Et nyt elektronisk journalsystem sikrer, at informationer om borgerens helbred, ønsker og behov bliver noteret og gjort tilgængelige for relevante medarbejdere på tværs af forvaltninger - samtidig understøtter det samarbejdet med og omkring borgerne.
I slutningen af februar blev Sønderborg den 36. danske kommune, som anvender borgerjournalen Columna Cura. Systemet er udviklet af den danske softwarevirksomhed Systematic og optimerer dokumentations- og koordineringsopgaver inden for kommunalt sundheds-, omsorgs og socialt arbejde.
Med Cura-appen på tabletten sikrer kommunen, at alt omkring borgeren er dokumenteret, og at relevante oplysninger om borgerens ve og vel bruges på tværs af forvaltninger og medarbejdere, så viden ikke går tabt. Medarbejderen kan let se, hvilke opgaver, der skal udføres hos borgeren, hvilke der allerede er udført, og om der er særlige hensyn at tage. Samtidig understøtter appen medarbejderen i at udføre sit arbejde og dokumentere det.
Columna Cura-systemet består af ni moduler, der sikrer, at der tages hånd om borgeren som helhed. Modulerne understøtter både sagsbehandling og det praktiske arbejde inden for både sundhed, omsorg og det sociale område. Det inkluderer bl.a. håndtering af hjælpemidler, tidlig opsporing og rangering (triage) af sygdom, bolig- og pladsstyring, samt ledelsesinformation på tværs af modulerne.
Én borger – én journal i et tværfagligt journalsystem
”Vi er glade for at få et nyt elektronisk journalsystem, som understøtter vores bestræbelser på at øge digitalisering og mindske bureaukrati. Vi får et system, der understøtter smidighed og sammenhænge i arbejdsfællesskabet, så personalet kan fokusere på dialogen med borgerne og sikre kvalitet i plejen,” siger Anette Andersen Krogh, stabschef Omsorg og Udvikling i Sønderborg Kommune, og roser medarbejderne for deres engagement i forhold til det nye værktøj:
”Medarbejderne har været en vigtig del af implementeringen af systemet. Det er en stor styrke for det faglige fællesskab, at Cura gør arbejdet med både borgere og kolleger lettere,” siger Anette Andersen Krogh.
Med i pakken har kommunen fået Curas ”Mit Team-modul”, som medarbejderne bruger til at koordinere og hjælpe hinanden med opgaver.
”Hvis en kollega kommer bagud med sine besøg, så kan de skrive ud til de andre i teamet og bede om hjælp. Så kan en kollega, som befinder sig tæt på opgaven, byde ind. Det øger samarbejdet og styrker teamets fælles mål om at hjælpe borgerne. Samtidig gør Mit Team det nemmere for teammedlemmer at vurdere, hvad der skal til for at udføre dagens opgaver, også når noget uventet dukker op,” fortæller Henrik Rosenberg Rasmussen, Account Director i Healthcare hos Systematic.
Han fremhæver desuden, at også de pårørende kan få gavn af løsningen. De kan lige, som borgeren, få adgang til Cura Dialog, hvor det er muligt at kontakte kommunen, stille spørgsmål og booke og afbestille tider hos fx behandlere. Derudover kan de holde videomøder med kommunen via Cura Dialog og give pårørende adgang til at følge med i appen og dermed borgerens forløb og aftaler. Kommunen kan desuden lægge videoer ind i løsningen til borgeren f.eks. med øvelser til hjemmetræning.
Sønderborg Kommune råder i Columna Cura også over Børn og Unge-modulet for kommunens sagsbehandlere og udførere.
Yderligere oplysninger:
Anette Andersen Krogh, Stabschef Omsorg og Udvikling, Sønderborg Kommune: akro@sonderborg.dk, Tlf. +45 2790 0143
Nøgleord
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Systematic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Systematic A/S
Systematic gør udbredt militærsystem tilgængeligt i skyen17.7.2025 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Erfaringer fra Ukraine viser, at adgang til realtidsdata og en fleksibel cloud-infrastruktur er afgørende for militær succes. Derfor lancerer den danske softwarevirksomhed nu en cloud-baseret version af kommando-kontrolsystemet SitaWare, som anvendes af NATO og forsvar verden over.
Systematic har leveret første del af NATOs nye missionskritiske it-system19.6.2025 09:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Første fase i udrulningen af NATOs nye kommando-kontrolsystem til landstyrker er sket til tiden og inden for budget, hvilket blev markeret i Bruxelles i går. Den 18. juni markerede NATO’s Kommunikations- og Informationsagentur (NCI Agency) og den danske softwarevirksomhed Systematic en vigtig milepæl. Det skete som led i aftalen om at levere et nyt missionskritisk it-system til kommunikation, planlægning og koordinering af NATO’s landoperationer. Da NATO sidste år valgte et fælles kommando-kontrolsystem til sine landstyrker, faldt valget på Systematics velafprøvede system, SitaWare Headquarters, efter en intensiv udbudsfase med flere leverandører fra den globale forsvarsindustri. Den 18. juni kunne partnerne fejre, at løsningen nu er taget i brug i NATO’s operative kommandostruktur, og dermed er den vigtige milepæl kaldet ”Initial Operational Capability” (IOC) – nået. Det betyder, at installation af software samt test og træning af NATO’s landstyrker nu er gennemført på to primære loka
Ny bog: Modstand, magtkampe og markante forskelle skabte digital revolution i det danske sundhedsvæsen13.6.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny bog fortæller politikere, læger, embedsmænd og IT-folk historien om det danskudviklede, elektroniske patientjournalsystem (EPJ). Bogen afdækker de interne kampe, uskrevne spilleregler og den jyske stædighed, der bragte systemet fra Aarhus Amt til alle hospitaler vest for Storebælt. Bogen "Sund tillid – og syge systemer" er en levende og ærlig fortælling om, hvordan en håndfuld visionære politikere, embedsfolk og læger – i tæt samarbejde med softwareudviklere – formåede at skabe et komplekst, men velfungerende it-system til sundhedsvæsenet i Danmark. Projektet, som tog sin begyndelse i 1999, var præget af samarbejdsvilje, faglighed og ansvar – men også af modstand, magtkampe og markante forskelle mellem landsdelene. I en række interviews med journalist Kurt Henriksen, fortæller nøglepersoner frit fra leveren om de ting, der gik godt – og om de ting, der gav grå hår og søvnløse nætter. Ingen havde nogensinde gennemført et projekt af den kompleksitet og kaliber. For at gå fra papi
Talentet kom indefra: Heidi Pedersen er ny GSVP i Systematic Healthcare Operations4.3.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Systematic satte headhuntere ind i jagten på den perfekte kandidat. Efter en omfattende afsøgning blev det klart, at den mest velegnede var at finde internt. Heidi Pedersen er den nye Group Senior Vice President for Systematic Healthcare Operations. Hun tiltræder rollen med ni års erfaring fra Systematics Healthcare-forretning, hvor hun har bidraget til alt fra virksomhedens elektroniske patientjournaler og omsorgsjournaler til deres nye sundhedsløsning til soldater, Battlefield Health. Hun har med andre ord allerede indgående kendskab til arbejdsområdets opgaver, udfordringer og muligheder. ”Systematics Healthcare-forretning står et utroligt spændende sted. Vi leverer solide og yderst relevante produkter med stort internationalt potentiale. Samtidig er hele sundhedssektoren i rivende udvikling; både i Danmark og flere andre lande sker der spændende reformer på området, og der er kommet øget fokus på bedre integration på tværs af sundhedssystemet – noget, der altid har ligget Systemati
Systematic henter gammel kending hjem for at drive nyt strategisk fokus20.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Softwarevirksomheden Systematic sætter stort ind på at styrke national sikkerhed og kritisk infrastruktur. Til at løse opgaven har virksomheden ansat Anders Goul Nielsen som Group Senior Vice President. Systematic har gennem årtier gjort sig bemærket med software til samfundskritiske sektorer som forsvar, sundhedsvæsen, politi og biblioteker. Nu bringer virksomheden sin ekspertise i spil for at højne det nationale beredskab og vores kritiske infrastruktur. Til at stå i spidsen for indsatsen har Systematic hentet Anders Goul Nielsen hjem fra en stilling som Senior Vice President hos Kamstrup. Han har en 26 år lang karriere bag sig fra Systematic, og han er ivrig efter at vende tilbage for at tage fat på dette nye område: “Man skal langt tilbage i historien for at finde et Danmark i lige så højt beredskab som nu. Som situationen er nu, er det afgørende at have styr på sikkerheden og vores kritiske infrastruktur såsom strøm, vand og internet. Her er Systematic i en unik position til at ku
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum