Nu kan Aalborgs borgere følge med i deres sager og ydelser hos kommunen
9.10.2023 06:45:00 CEST | Systematic A/S | Pressemeddelelse

Som de første i landet giver Aalborg Kommune borgere adgang til data om egne forløb. It-løsning muliggør pilotprojektet, der giver borgerne mere gennemsigtighed og ejerskab.
Er min sagsbehandler mon i gang med at se på min sag om at få genoptrænet mit knæ? Og hvilke dage er det, at hjemmehjælperen kommer forbi?
Borgerne i Aalborg Kommune er nu kommet et skridt nærmere at se og følge egne sager og relevante data i den kommunale forvaltning via Mit Overblik på Borger.dk.
Tidligere kunne borgeren ikke se disse oplysninger. Men som et led i en mere helhedsorienteret sagsbehandling samles oplysninger fra forskellige siloer af systemer nu på Borger.dk, og det giver borgeren mere åbenhed og ejerskab i kontakten med kommunen.
Aalborg Kommune Senior og Omsorg er nemlig begyndt at dele data på Borger.dk ved at tage Systematics løsning til at indberette til det Fælleskommunale Sags- og dokumentindeks samt det Fælleskommunale Ydelsesindeks i brug.
- Der er ingen tvivl om, at det vil give værdi for borgerne, at de kan se et samlet overblik over deres sager og ydelser i kommunalt regi, siger Niels Rygaard, IT-chef i Aalborg Kommune.
Aalborg Kommune er en ud 35 kommuner, som anvender Systematics borgerjournalløsning, Columna Cura på sundheds- og omsorgsområdet. Gennem en testperiode har Aalborg afprøvet Systematics løsning til indberetningen, og er nu den første Cura-kommune klar til at lade borgerne få gavn af løsningen. Flere andre kommuner står også på spring til at komme i gang.
Borgerjournalen Columna Cura sikrer overblik og gennemsigtighed gennem en tværfaglig journal, hvor viden om borgeren deles mellem sundhedspersonale på Jobcentre samt ældre-, social- og sundhedsområdet – og det er nogle af de data, der nu også deles med borgeren.
- Hele tanken med dette er, at kommunerne lukker op for deres data på tværs. Det giver en gennemsigtighed overfor borgerne, som nu kan følge med og få et samlet overblik over, hvad de har af sager og ydelser hos de forskellige afdelinger i kommunen. For os betyder det rigtig meget, at kommuner som Aalborg tager de første skridt og vælger at afprøve det sammen med os. De har virkelig taget opgaven som pilotkommune til sig og løst opgaven professionelt, siger Lærke Kaae Pedersen, som er Domain Advisor i Systematic.
I Aalborg Kommune er tilfredsheden også til at få øje på, og forhåbningen er nu, at også borgerne vil tage godt imod de nye muligheder for selv at følge med i sagerne.
- Samarbejdet omkring Curas tilslutning til indekserne har været virkelig positivt. Systematic har som leverandør understøttet os med råd og vejledning, og vi har haft nogle gode drøftelser af både fagfaglige og tekniske udfordringer, og i fællesskab har vi fundet en rigtig god løsning, der på sigt kræver minimalt vedligehold, siger Niels Rygaard, IT-chef i Aalborg Kommune.
For yderligere information kontakt:
Aalborg Kommune
Kontaktperson: Niels Rygaard, IT-chef
Telefon: +4525205446
Email: rygaard@aalborg.dk
Systematic
Kontaktperson: Lærke Kaae Pedersen, Domain Advisor
Nøgleord
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Systematic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Systematic A/S
Dansk forsvarssoftware i centrum for international undervandsøvelse i Tyskland24.4.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsvar, myndigheder og virksomheder fra fem lande har nu i to uger testet, hvordan trusler mod kabler, havne og offshoreanlæg kan opdages og håndteres. Systematic leverede det fælles maritime overblik i øvelsen.
Ukrainske sygehjælpere tester dansk system til sårede soldater1.4.2026 11:18:44 CEST | Pressemeddelelse
50 sygehjælpere fra den ukrainske frontlinje var forbi softwarevirksomheden Systematic i Aarhus for at opleve og give feedback på et danskudviklet, militært sundhedssystem til sårede soldater.
Dansk softwarefirma erobrer nordiske hovedstæder på tre år31.3.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Systematic vinder kontrakt med finske biblioteker til 27 mio. kr. som led i virksomhedens mål om at levere softwareløsninger til de store biblioteker i nordiske hovedstæder.
Systematic henter endnu en topprofil fra Forsvaret20.3.2026 13:04:33 CET | Pressemeddelelse
Forsvar verden over har investeret massivt i avanceret software – men tænker stadig analogt. Hos Systematic skal Susanne Kiholm Lund styrke kundernes brug, så de får fuld effekt af teknologien.
Stockholms stadsbibliotek er gået live med ny, dansk biblioteksløsning25.2.2026 06:42:00 CET | Pressemeddelelse
Sveriges største bibliotek skiftede kernesystem midt i driften: 1,5 mio. materialer og 12,7 mio. historiske lån flyttet i én samlet overgang. Biblioteket har nu en fælles digital platform, der automatiserer arbejdsgange og frigiver tid hos medarbejderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

