Systematic A/S

Systematic allierer sig med norsk ekspert i elektroniske journalsystemer til ambulance og redning

Del
N/A
N/A

Danske ambulancer og lægebiler skal have nyt journalsystem, og på den baggrund har Systematic indgået et partnerskab med norske Bliksund, som står bag den præhospitalsløsning, der med stor succes anvendes i ambulancer og helikoptere i Norge.

Når de fem danske regioner i 2023 forventes at være klar med det nationale udbud til en ny, digital præhospital patientjournal-løsning (PPJ), så er Systematic parat til at byde ind på løsningen med norske Bliksund, som ny samarbejdspartner.

- Bliksund har udviklet et banebrydende ambulancejournalsystem (EWA, Emergency Worker Assistant), som fejede alle konkurrenter af bordet, da alle Norges regioner i 2019 skulle have et nyt journalsystem til præhospitalsområdet. Løsningen er udviklet i tæt dialog med ambulancepersonale, og i Norge, hvor løsningen er i brug, scorer den topkarakterer i både evnen til understøtte de præhospitale arbejdsgange, brugervenlighed, og teknologi, fortæller salgsdirektør Henrik Jespersen fra Systematic.

Tid og it-løsninger kan få betydning for liv og død
Systematic står bag det danske, elektroniske patientjournalsystem (EPJ) Columnca CIS, der anvendes i de tre vestdanske regioner i og borgerjournalsystemet Cura til plejesektoren i de danske kommuner. Derudover har virksomheden leveret en række løsninger til Rigspolitiets køretøjer og administration.

- Som leverandør til sundhedsvæsen, politi og beredskab er vi klar over, at når et menneske skal have akut hjælp, så er tiden afgørende, og velfungerende it-løsninger kan få betydning for liv og død. Efter at have set Bliksunds EWA løsning, er det er vores helt klare overbevisning, at det er den helt rigtige til de danske ambulancer, akutlægebiler, helikoptere, centraler og på hospitalerne, siger Henrik Jespersen.

Han lægger vægt på, at Bliksund og Systematic har flere grundlæggende værdier til fælles, og den opfattelse deles af Bliksunds CEO, Janne T. Morstøl:

- Bliksunds EWA er udviklet af ambulancepersonale til ambulancepersonale. Det er samme princip som Systematic har udviklet det danske EPJ-system til regionerne efter - i et tæt samarbejde med læger og sygeplejersker i regionerne. Begge løsninger høster stor anerkendelse for deres brugervenlighed – og det skyldes, at de er skabt af og til de mennesker, som anvender dem, siger hun.

Et samarbejde med stort internationalt potentiale
Selvom partnerskabet med Bliksund først og fremmest handler om at byde på det danske nationale udbud for en ny, elektronisk ambulancejournal, så ser Henrik Jespersen også muligheder, som rækker ud på det internationale marked.

- Bliksund har lige som os et stærkt fokus på, at deres løsninger skal kunne integreres med andre systemer, så deling og modtagelse af data fungerer uanset, hvilket andre løsninger der indgår. Denne interoperabilitet er et nøgleord, når vi skal eksportere vores løsninger til det internationale marked, forklarer han.

Systematic leverer i forvejen sundheds- og forsvarsløsninger til mere end 50 lande, og her betyder samarbejdet med Bliksund, at Systematics tilbud til sundhedsvæsnet i både ind- og udland udvides til også at omfatte det præhospitale område.

- At tilføje en præhospitalsløsning til vores Columna suite er en vigtig brik i vores mål om at understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen. Behandlingen af en tilskadekommen eller akut syg patient begynder allerede i ambulancen eller helikopteren, og det er her de første informationer om patientens tilstand og behandling registreres og sendes til hospitalet. Man kan sige, at vi vil bringe akutmodtagelsen helt ud til den tilskadekomne. Dermed kommer vores Columna løsning til at understøtte behandling af borgere allerede fra skadesstedet, ambulancetransporten, modtagelse og under hele indlæggelsen og til en evt. efterfølgende pleje og genoptræning i kommunalt regi, forklarer Henrik Jespersen.

Om Bliksund EWA - Emergency Worker Assistant for hele akuthjælpskæden

EWA - Emergency Worker Assistant - er en elektronisk patientjournal for beredskabet, der muliggør datadeling i realtid mellem aktører i hele akutbehandlingskæden. EWA øger effektiviteten gennem en intuitiv brugergrænseflade, automatisk dataindsamling fra alamcentraler, medicinsk udstyr og automatiske triageparametre. Data vises i realtid på akutmodtagelserne, så akutpersonalet kan forberede sig og prioritere forud for patientmodtagelse. Med let integration til øvrige systemer muliggør Bliksund EWA sammenhængende pleje gennem hele sundhedsvæsnet.

2019 vandt Bliksund det nationale udbud om at levere en præhospital journal løsning til de regionale sundhedsmyndigheder i Norge – herunder også den norske luftambulance.

Løsningen muliggør effektiv journalføring, standardiseret og struktureret datainput og -output og datadeling i realtid mellem præhospital og sygehuse. Dette sparer kostbar tid, der kan bruges på patientbehandling.

Bliksund EWA er udviklet af og med ambulancepersonale og vil anvendes over 750 ambulancer og luftambulancer i Norge. Den består af en tablet med ambulancejournal til brug i ambulance, der er integreret med fagsystemet i centralen og giver mulighed for direkte kommunikation med akutmodtagelsen.

Det danske nationale udbud af præhospitalsløsning

De danske regioner er i gang med forberedelsen af et udbud af en digital præhospital patientjournal (PPJ) med tilhørende vedligehold og support, som skal anvendes i ambulancer, akutlægebiler, akutlægehelikoptere, AMK-vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering) og på hospitalerne i alle regioner.

Nøgleord

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Systematic A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Systematic A/S

Systematic har leveret første del af NATOs nye missionskritiske it-system19.6.2025 09:53:07 CEST | Pressemeddelelse

Første fase i udrulningen af NATOs nye kommando-kontrolsystem til landstyrker er sket til tiden og inden for budget, hvilket blev markeret i Bruxelles i går. Den 18. juni markerede NATO’s Kommunikations- og Informationsagentur (NCI Agency) og den danske softwarevirksomhed Systematic en vigtig milepæl. Det skete som led i aftalen om at levere et nyt missionskritisk it-system til kommunikation, planlægning og koordinering af NATO’s landoperationer. Da NATO sidste år valgte et fælles kommando-kontrolsystem til sine landstyrker, faldt valget på Systematics velafprøvede system, SitaWare Headquarters, efter en intensiv udbudsfase med flere leverandører fra den globale forsvarsindustri. Den 18. juni kunne partnerne fejre, at løsningen nu er taget i brug i NATO’s operative kommandostruktur, og dermed er den vigtige milepæl kaldet ”Initial Operational Capability” (IOC) – nået. Det betyder, at installation af software samt test og træning af NATO’s landstyrker nu er gennemført på to primære loka

Ny bog: Modstand, magtkampe og markante forskelle skabte digital revolution i det danske sundhedsvæsen13.6.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse

I en ny bog fortæller politikere, læger, embedsmænd og IT-folk historien om det danskudviklede, elektroniske patientjournalsystem (EPJ). Bogen afdækker de interne kampe, uskrevne spilleregler og den jyske stædighed, der bragte systemet fra Aarhus Amt til alle hospitaler vest for Storebælt. Bogen "Sund tillid – og syge systemer" er en levende og ærlig fortælling om, hvordan en håndfuld visionære politikere, embedsfolk og læger – i tæt samarbejde med softwareudviklere – formåede at skabe et komplekst, men velfungerende it-system til sundhedsvæsenet i Danmark. Projektet, som tog sin begyndelse i 1999, var præget af samarbejdsvilje, faglighed og ansvar – men også af modstand, magtkampe og markante forskelle mellem landsdelene. I en række interviews med journalist Kurt Henriksen, fortæller nøglepersoner frit fra leveren om de ting, der gik godt – og om de ting, der gav grå hår og søvnløse nætter. Ingen havde nogensinde gennemført et projekt af den kompleksitet og kaliber. For at gå fra papi

Talentet kom indefra: Heidi Pedersen er ny GSVP i Systematic Healthcare Operations4.3.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse

Systematic satte headhuntere ind i jagten på den perfekte kandidat. Efter en omfattende afsøgning blev det klart, at den mest velegnede var at finde internt. Heidi Pedersen er den nye Group Senior Vice President for Systematic Healthcare Operations. Hun tiltræder rollen med ni års erfaring fra Systematics Healthcare-forretning, hvor hun har bidraget til alt fra virksomhedens elektroniske patientjournaler og omsorgsjournaler til deres nye sundhedsløsning til soldater, Battlefield Health. Hun har med andre ord allerede indgående kendskab til arbejdsområdets opgaver, udfordringer og muligheder. ”Systematics Healthcare-forretning står et utroligt spændende sted. Vi leverer solide og yderst relevante produkter med stort internationalt potentiale. Samtidig er hele sundhedssektoren i rivende udvikling; både i Danmark og flere andre lande sker der spændende reformer på området, og der er kommet øget fokus på bedre integration på tværs af sundhedssystemet – noget, der altid har ligget Systemati

Systematic henter gammel kending hjem for at drive nyt strategisk fokus20.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse

Softwarevirksomheden Systematic sætter stort ind på at styrke national sikkerhed og kritisk infrastruktur. Til at løse opgaven har virksomheden ansat Anders Goul Nielsen som Group Senior Vice President. Systematic har gennem årtier gjort sig bemærket med software til samfundskritiske sektorer som forsvar, sundhedsvæsen, politi og biblioteker. Nu bringer virksomheden sin ekspertise i spil for at højne det nationale beredskab og vores kritiske infrastruktur. Til at stå i spidsen for indsatsen har Systematic hentet Anders Goul Nielsen hjem fra en stilling som Senior Vice President hos Kamstrup. Han har en 26 år lang karriere bag sig fra Systematic, og han er ivrig efter at vende tilbage for at tage fat på dette nye område: “Man skal langt tilbage i historien for at finde et Danmark i lige så højt beredskab som nu. Som situationen er nu, er det afgørende at have styr på sikkerheden og vores kritiske infrastruktur såsom strøm, vand og internet. Her er Systematic i en unik position til at ku

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye