Systematic A/S

Nyt borgerjounalsystem til sundheds-, social- og omsorgsområdet i Frederikshavn Kommune

Del
N/A
N/A

I 2021 får hjemmehjælpere, sosu-assistenter, hjemmesygeplejersker og socialarbejdere i Frederikshavns Kommune et nyt journalsystem til at understøtte deres daglige opgaver med kommunens borgere.

Frederikshavns Kommune har indkøbt borgerjournalsystemet Columna Cura, som i forvejen anvendes af fire nordjyske kommuner. Frederikshavn bliver dermed den 33. kommune i Danmark til at vælge løsningen, som er udviklet af den danske softwarevirksomhed, Systematic.

Løsningen giver medarbejdere i sundheds-, social- og omsorgssektoren adgang til et samlet digitalt journalsystem, hvor medarbejdere kan danne sig et overblik over borgerens behov, indtaste og tilgå nødvendige oplysninger – også når de er ude hos borgerne.

- Når man arbejder med ældre, syge og udsatte borgere, skal man have mest muligt fokus på borgeren og bruge mindst mulig tid på skærmen. Derfor er Columna Cura designet til brug på de tablets, som pleje- og omsorgspersonale ofte har med rundt hos borgerne – men den fungerer lige så godt på computer. Vi udvikler vores løsninger i nært samarbejde med de faggrupper, som skal anvende dem, og derfor er systemet og brugerfladen skabt efter deres input og behov, fortæller Senior Group Vice President Henrik Jespersen, fra Systematic.

Om baggrunden for valget af Systematics løsning, fortæller social- og sundhedsdirektør i Frederikshavns Kommune, Rikke Albrektsen:

- Efter en grundig udbudsproces har vi besluttet, at Columna Cura skal være vores fremtidige omsorgssystem. Løsningen passer godt til de behov, vi har, og vi ser frem til en god understøttelse af det daglige arbejde hos vores borgere. Omsorgsområdet er vigtigt for os. Vi får flere ældre, der har brug for hjælp, og vi skal hele tiden tænke i nye baner. Det tror vi på, at Columna Cura kan hjælpe os med på en god måde, siger social- og sundhedsdirektøren.

De øvrige nordjyske kommuner, som allerede anvender Systematics borgerjournalløsning, er Hjørring, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.

It-systemer, der taler sammen, løfter samarbejdet i sundhedssektoren
I sommeren 2019 valgte Region Nordjylland Systematics elektroniske patientjournalløsning, Columna CIS, til sygehuse, og det baner vejen for et givtigt samarbejde, som kan styrke socialområdet og patient- og ældreplejen i hele regionen, mener Henrik Jespersen.

Han hæfter sig desuden ved, at der i Region Nordjylland er stor erfaring med telemedicinske projekter, som Systematic skal levere infrastrukturen til. Også dette understøttes af borger- og patientjournalsystemerne fra Systematic.

- Vores systemer er skabt til at kunne tale sammen, og det vil give et løft til samarbejdet mellem sygehusvæsen, socialområdet og den kommunale pleje, når patienter udskrives fra sygehus eller psykiatri til genoptræning og støtte i kommunalt regi. Samtidig vil det give patienterne en oplevelse af et mere helhedsorienteret forløb, hvor de er i centrum. Det er en stor styrke for kommunerne, at de medarbejdere, som har vigtige roller blandt de svageste borgere, får stærke værktøjer til at løse opgaverne, siger Henrik Jespersen.

Efter planen tager Frederikshavns Kommune borgerjournalen i brug i begyndelsen af 2021.

Om COLUMNA CURA

Løsningen, som Frederikshavns Kommune har købt, hedder Columna Cura og består af fire dele:

  • Cura Omsorg til plejepersonale. Hjælper medarbejderne med at tildele og give borgeren den rette pleje og behandling, samt sikrer korrekt og anvendelig dokumentation
  • Cura Social til socialområdet: Understøtter kerneopgaverne inden for myndighed og udfører i forhold til udsatte og handicappede voksne
  • Cura Bolig- & Pladsstyring. Sikrer at medarbejderne kan finde en passende bolig eller plads til borgere i kommunen.
  • Cura BI. Giver overblik over data på flere niveauer og understøtter således planlægning og optimering af arbejdsgange i organisationen.

Billeder

Foto kan frit anvendes i forbindelse med omtale af Systematics Columna Cura løsning.
Foto kan frit anvendes i forbindelse med omtale af Systematics Columna Cura løsning.
Download

Følg pressemeddelelser fra Systematic A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Systematic A/S

Systematic har leveret første del af NATOs nye missionskritiske it-system19.6.2025 09:53:07 CEST | Pressemeddelelse

Første fase i udrulningen af NATOs nye kommando-kontrolsystem til landstyrker er sket til tiden og inden for budget, hvilket blev markeret i Bruxelles i går. Den 18. juni markerede NATO’s Kommunikations- og Informationsagentur (NCI Agency) og den danske softwarevirksomhed Systematic en vigtig milepæl. Det skete som led i aftalen om at levere et nyt missionskritisk it-system til kommunikation, planlægning og koordinering af NATO’s landoperationer. Da NATO sidste år valgte et fælles kommando-kontrolsystem til sine landstyrker, faldt valget på Systematics velafprøvede system, SitaWare Headquarters, efter en intensiv udbudsfase med flere leverandører fra den globale forsvarsindustri. Den 18. juni kunne partnerne fejre, at løsningen nu er taget i brug i NATO’s operative kommandostruktur, og dermed er den vigtige milepæl kaldet ”Initial Operational Capability” (IOC) – nået. Det betyder, at installation af software samt test og træning af NATO’s landstyrker nu er gennemført på to primære loka

Ny bog: Modstand, magtkampe og markante forskelle skabte digital revolution i det danske sundhedsvæsen13.6.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse

I en ny bog fortæller politikere, læger, embedsmænd og IT-folk historien om det danskudviklede, elektroniske patientjournalsystem (EPJ). Bogen afdækker de interne kampe, uskrevne spilleregler og den jyske stædighed, der bragte systemet fra Aarhus Amt til alle hospitaler vest for Storebælt. Bogen "Sund tillid – og syge systemer" er en levende og ærlig fortælling om, hvordan en håndfuld visionære politikere, embedsfolk og læger – i tæt samarbejde med softwareudviklere – formåede at skabe et komplekst, men velfungerende it-system til sundhedsvæsenet i Danmark. Projektet, som tog sin begyndelse i 1999, var præget af samarbejdsvilje, faglighed og ansvar – men også af modstand, magtkampe og markante forskelle mellem landsdelene. I en række interviews med journalist Kurt Henriksen, fortæller nøglepersoner frit fra leveren om de ting, der gik godt – og om de ting, der gav grå hår og søvnløse nætter. Ingen havde nogensinde gennemført et projekt af den kompleksitet og kaliber. For at gå fra papi

Talentet kom indefra: Heidi Pedersen er ny GSVP i Systematic Healthcare Operations4.3.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse

Systematic satte headhuntere ind i jagten på den perfekte kandidat. Efter en omfattende afsøgning blev det klart, at den mest velegnede var at finde internt. Heidi Pedersen er den nye Group Senior Vice President for Systematic Healthcare Operations. Hun tiltræder rollen med ni års erfaring fra Systematics Healthcare-forretning, hvor hun har bidraget til alt fra virksomhedens elektroniske patientjournaler og omsorgsjournaler til deres nye sundhedsløsning til soldater, Battlefield Health. Hun har med andre ord allerede indgående kendskab til arbejdsområdets opgaver, udfordringer og muligheder. ”Systematics Healthcare-forretning står et utroligt spændende sted. Vi leverer solide og yderst relevante produkter med stort internationalt potentiale. Samtidig er hele sundhedssektoren i rivende udvikling; både i Danmark og flere andre lande sker der spændende reformer på området, og der er kommet øget fokus på bedre integration på tværs af sundhedssystemet – noget, der altid har ligget Systemati

Systematic henter gammel kending hjem for at drive nyt strategisk fokus20.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse

Softwarevirksomheden Systematic sætter stort ind på at styrke national sikkerhed og kritisk infrastruktur. Til at løse opgaven har virksomheden ansat Anders Goul Nielsen som Group Senior Vice President. Systematic har gennem årtier gjort sig bemærket med software til samfundskritiske sektorer som forsvar, sundhedsvæsen, politi og biblioteker. Nu bringer virksomheden sin ekspertise i spil for at højne det nationale beredskab og vores kritiske infrastruktur. Til at stå i spidsen for indsatsen har Systematic hentet Anders Goul Nielsen hjem fra en stilling som Senior Vice President hos Kamstrup. Han har en 26 år lang karriere bag sig fra Systematic, og han er ivrig efter at vende tilbage for at tage fat på dette nye område: “Man skal langt tilbage i historien for at finde et Danmark i lige så højt beredskab som nu. Som situationen er nu, er det afgørende at have styr på sikkerheden og vores kritiske infrastruktur såsom strøm, vand og internet. Her er Systematic i en unik position til at ku

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye