Tønder Kommune klar til dialog med lodsejere om lavbundsprojekter
Tønder Kommune er nu klar til at tage næste skridt i arbejdet med den grønne trepart. Efter et intensivt forarbejde er kommunen i samarbejde med den Lokale Lokale Trepartsgruppe (LLT) klar til at tage en snak med lodsejerne om indsatsen. Der er identificeret flere områder, der har potentiale til at blive kollektive lavbundsprojekter i forskellige størrelser og skalaer. Arbejdet sker som led i den nationale Grønne Trepart, hvor målet er at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, forbedre den økologiske tilstand i kystvande og skabe mere sammenhængende natur.

For at afsøge mulighederne for konkrete projekter inviterer Tønder Kommune nu lodsejere til en række dialogmøder. Fire lodsejermøder vil blive holdt medio til ultimo august i henholdsvis Skærbæk, Øster Højst, Agerskov og Tønder. Alle lodsejere med 5 Hektar jord eller mere, vil modtage en invitation via Digital Post.
Møderne er planlagt til følgende tidspunkter, og alle møder holdes fra klokken 17.00 til 19.30:
- Skærbækcentret: mandag den 18. august
- Tønder Hal 1: tirsdag den 19. august
- Øster Højst Kro: torsdag den 21. august
- Agerskov Kro: mandag den 25. august
”Det er en både spændende og omfattende proces, vi er i gang med,” siger Bo Jessen, der er udpeget som medlem af LLT af kommunalbestyrelsen og fortsætter:
”Jeg er glad for, at vi nu har identificeret nogle potentielle områder, som parterne i vores lokale trepartsgruppe - landbruget, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen - er enige om, at vi skal gå i dialog med lodsejerne om.”
På møderne vil Tønder Kommune præsentere de mulige identificerede projektområder og fremlægge de indledende tanker, som lodsejere kan forholde sig til og bidrage til at kvalificere. Der vil også være mulighed for at komme i direkte dialog med kommunens fagfolk og udtagningskonsulenter, og til at melde egne arealer ind til den grønne trepart. På møderne ønskes det således også, at der meldes ind med andre mindre områder, hvor man som lodsejer ser mulighed for fx etablering af lavbundsprojekter eller ekstensivering af arealer.
Landmand Niels Martin Krag, der selv har deltaget i det lokale samarbejde, understreger vigtigheden af den lokale forankring.
”Jeg er godt tilfreds med, at lokal inddragelse er i højsædet i Tønder Kommune. Det er de lokale landmænd, Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, der i fællesskab - og med respekt for hinandens ståsteder - har forsøgt at lave rammerne for en plan, der kan meldes ind til den samlede omlægningsplan i Danmark.”
Også Henrik Lauritsen fra Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at arbejdet tager et bredt naturhensyn.
”Det er positivt, at vi i Tønder arbejder seriøst med at tænke de større sammenhængende naturområder ind i arbejdet med lavbundsprojekter. Det er afgørende for at skabe reelle forbedringer for natur og biodiversitet.”
De kommende lodsejermøder markerer et vigtigt skridt på vejen mod den omlægningsplan, som skal politisk godkendes i december. Kommunen ser frem til en konstruktiv og åben dialog med lodsejerne.
Fakta om Grøn Trepart
Mål:
- Nedbringe landbrugssektorens CO₂-udledninger og nå Danmarks klimamål
- Forbedre den økologiske tilstand i kystvande og reducere risikoen for iltsvind
- Skabe større sammenhængende naturarealer
Midler:
- Udtagning af 140.000 ha kulstofholdige lavbundsjorder inkl. randarealer inden 2030
- Etablering af 250.000 ha skov frem mod 2045
- Opnå, at mindst 20 % af Danmarks areal er beskyttet eller strengt beskyttet natur
Fakta om Tønder Kommune:
- Kommunens samlede areal: ca. 128.000 ha
- Landbrugets del af det samlede areal: ca. 90.000 ha
- Potentiale jorder med tørv (jf. det officielle tørvekort 2022): ca. 9.500 ha
- Skovareal: ca. 8.600 ha
- Samlet areal beskyttet eller strengt beskyttet natur: 21% (ca. 25.300 ha)
Medlemmer af Tønder Kommunes Lokale Lokale Trepart (LLT):
Bo Jessen, politiker, Tønder Kommune
Anders Friis Sørensen, Sønderjysk Familielandbrug
Bo Bejer, Spiras
Niels Martin Krag, Spiras
Uwe Matzen, LHN
Henrik Lauritsen, Danmarks Naturfredningsforening
Gunvor Vibe, Danmarks Naturfredningsforening
Bent Rasmussen, Naturstyrelsen
Lars-Erik Skydsbjerg, Tønder Kommune
Kontakter
Lars-Erik SkydsbjergFagchefPlan & Udvikling
Tlf:24 25 73 24les@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Måltidsglæde på menuen i Toftlund26.6.2025 16:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab og livskvalitet for mennesker med synkebesvær trækker opmærksomhed fra politikere, eksperter og presse til Tønder Kommune.
Nu er der hjælp at hente for pårørende til psykisk sårbare i Tønder Kommune24.6.2025 10:38:41 CEST | Pressemeddelelse
Ny pårørendevejleder skal støtte og guide pårørende i en svær hverdag.
Hurtig indsats mod olieforurening: Oprensning i gang på Rømø12.6.2025 19:54:46 CEST | Pressemeddelelse
To traktorer med strandrensere arbejder i disse timer intenst på Lakolk Strand for at fjerne de olieperler, som tidligere på dagen blev konstateret på kysten.
Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.
Tre bygninger hædret ved årets bygningspræmiering i Tønder Kommune6.6.2025 14:09:01 CEST | Pressemeddelelse
Bygninger i Tønder, Højer og Skærbæk præmieres for at bidrage til kulturarv, byforskønnelse og nytænkning i byggeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum