Stilstand i søgningen til professionshøjskolerne – reform skaber håb for fremtiden

Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. Dagens søgetal viser stilstand (0 pct. siden 2024) i antallet af 1. prioritetsansøgere til professionshøjskolernes uddannelser. Tallene viser samme tendens – stilstand – i søgningen til de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser med et samlet, lille fald på 2 pct. siden 2024. Det tal dækker over et fald i antallet af 1. prioritetsansøgere på hhv. 2 og 8 pct. til socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen siden sidste år. Og en mindre stigning på hhv. 1 og 4 pct. til pædagog- og læreruddannelsen siden sidste år.

Selvom der ikke ses en samlet stigning i antallet af ansøgere til de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser, ser Danske Professionshøjskoler med optimisme på fremtiden.

”Det er ingen hemmelighed, at vi som samfund står midt i en længerevarende udfordring med faldende interesse for og søgning til de store velfærdsrettede professionsuddannelser som fx pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Det er bekymrende, men ikke uventet. Der er dog grund til optimisme med forårets politiske aftale, der investerer stort i både et kvalitetsløft af uddannelserne og de fagprofessionelles mulighed for at videreuddanne og specialisere sig gennem arbejdslivet” siger Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.

Reformen af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, som blev vedtaget med bred politisk opbakning, indebærer bl.a. mere professionsrettet undervisning, vejledning og feedback samt bedre muligheder for livslang læring med etablering af nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og mulighed for fri efteruddannelse – alt sammen tiltag, der skal styrke kvaliteten og attraktiviteten af professionsuddannelserne.

Men udviklingen i søgningen til uddannelserne vil ikke vende over natten, fremhæver Camilla Wang:

”Reformens ambitionsniveau er højt, og vi er i fuld gang med at føre de mange positive tiltag ud i livet med stort engagement blandt undervisere, ledelser og samarbejdspartnere. Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel – både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og i erhvervslivet. Der bliver dog tale om et langt, sejt træk, hvis udviklingen skal vendes. Ikke mindst fordi, vi samtidig skal vi forholde os til, at ungdomsårgangene også bliver mindre”.

Danske Professionshøjskoler følger udviklingen i ansøgertallene tæt de kommende år; særligt på de velfærdsrettede professionsuddannelser, hvor der er behov for flere, dygtige fagprofessionelle på landets skoler, dagtilbud, bosteder, sygehuse mv.

Fakta:

• Professionshøjskolerne udbyder blandt andet uddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, bioanalytiker og fysioterapeut.
• I marts 2025 indgik regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet en politisk aftale om en reform af de videregående professions- og erhvervsrettede uddannelser med investeringer på næsten 2 mia. kr. årligt. Reformen er under implementering frem mod 2030.
• Der har gennem en årrække været et fald i antallet af 1. prioritetsansøgere til professionshøjskolernes uddannelser – og særligt de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser. Professionsuddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver har samlet oplevet et fald på 4.108 1. prioritetsansøgere siden 2021, hvilket svarer til et fald på 26 pct.
• Antallet af unge er faldende. Ifølge Danmarks Statistik forventes det, at der i 2035 vil være 45.000 færre unge i alderen 19-26 år sammenlignet med i dag.