Voksende desperation og hjerteskærende beretninger fra Gaza: Børn fortæller, at de gerne vil dø
Børn i Gaza ønsker noget at spise og noget at drikke. Og nogle ønsker ikke længere at leve, fortæller Red Barnets humanitære direktør i Gaza.

Den humanitære situation i Gaza er efterhånden nærmest ubeskrivelig, og den forværres for hver dag, der går. Red Barnet er i denne uge gået sammen med flere end 200 andre NGO’er for at slå alarm over de katastrofale og umenneskelige leveforhold, som i særdeleshed rammer børn i Gaza.
Mange dør af underernæring. Der er ikke blevet leveret modermælkserstatning i over fire måneder. Der bliver skudt mod børn, mens de venter på nødhjælp. Læger er tvunget til at foretage amputationer på børn uden bedøvelse. Gazas børn mister deres venner og familie på daglig basis.
Det gælder blandt andet ved de dødbringende uddelinger af nødhjælp som organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF) i fem uger har stået for. Her er de 400 uddelingssteder, som var i brug under våbenhvilen i Gaza, erstattet af blot fire militærkontrollerede uddelingszoner, hvor mennesker i desperat søgen efter nødhjælp gang på gang er blevet skudt. Børn har været blandt de sårede eller dræbte ved 10 af 19 dødbringende episoder i sidste måned, hvor over 500 mennesker er blevet dræbt.
Rachael Cummings, som er humanitær direktør for Red Barnet i Gaza, har været i Gazastriben i omkring halvandet år. Hun siger, at situationen i Gaza er uden sidestykke.
– I 20 måneder er børn blevet bombet. De er blevet sendt på flugt og evakueret. De er blevet tvangsfordrevet til steder, hvor de ikke er i sikkerhed. Der ikke er nogen beskyttelse. Der er ikke noget sted, som er sikkert for børn i Gaza, fortæller Rachael Cummings.
Hun peger på, at to millioner mennesker i Gaza er på randen af hungersnød. En million af dem er børn.
– Folk er sultne overalt i Gaza. Hver dag ser vi folk på gaden, der desperat leder efter mad – børn der slæber på tomme skåle eller flasker, som de forsøger at få fyldt med mad eller vand. Det er en fuldstændig desperat situation, siger den humanitære direktør.
Red Barnet står for børnebeskyttelsesprogrammer (child protection services) i Gaza, hvor børn blandt andet har mulighed for at komme i særlige rammer og få lov til at lege og være børn for en stund. Her er der en aktivitet, der hedder ønske-rundkredsen, hvor børnene kan fortælle, hvad de ønsker sig.
– På det seneste har vi lagt mærke til, at børn ønsker sig brød. De ønsker at drikke vand. Og på dybt bekymrende vis er børn på det seneste begyndt at fortælle, at de ønsker at dø. Børn har fortalt os, at de ønsker at dø. At de gerne vil i paradis. At de gerne vil være sammen med deres mor eller far, der er blevet dræbt. Og i paradis er der mad, og der er vand, siger Rachael Cummings, der beskriver det som hjerteskærende.
– Vi må ikke glemme, at der er tusinder af lastbiler på den anden side af grænsen til Gaza med mad og humanitære forsyninger, siger Rachael Cummings.
Hun peger på, at de humanitære organisationer, der er til stede i Gaza, ved, hvordan man skal fordele nødhjælp og behandle og undgå fejlernæring.
– Men der er brug for, at vi får lov til at gøre vores arbejde, at vi får lukket forsyningerne ind, og at vi får lov til at hjælpe børn og deres familier i Gaza, pointerer Rachael Cummings.
Sammen med over 200 andre NGO’er kræver Red Barnet øjeblikkelig handling for at standse den dødbringende israelske uddelingsmodel i Gaza – herunder gennem (GHF) – og vende tilbage til FN-ledet uddeling.
Red Barnet og de andre NGO’er opfordrer også til, at den israelske regering ophæver sin blokade af nødhjælp og kommercielle varer til Gaza. Det humanitære system i Gaza bliver lige nu bevidst og systematisk afviklet til fordel for et dødbringende og militærkontrolleret alternativ, der hverken beskytter civile eller dækker basale behov.
Nøgleord
Kontakter
Sean CooganPresseansvarlig
Tlf:23 47 77 01seco@redbarnet.dkLinks
Om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 116 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Tusindvis af elever lærer om retten til at være sig selv på Børnerettighedsdagen: ”For mange børn føler sig forkerte i skolen”20.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Over 200 skoler har tilmeldt sig Red Barnets fejring af Børnerettighedsdagen. Her vil eleverne lære om deres egne rettigheder. I år sætter Red Barnet særligt fokus på børns ret til at være den, man er.
Hver dag bliver 78 børn dræbt, lemlæstet, bortført eller udsat for seksuel vold i verdens konflikter4.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Red Barnet viser, at antallet af børn, der lever i konfliktzoner, er vokset voldsomt. Ikke siden Anden Verdenskrig har verden oplevet så meget krig og konflikt. Det internationale samfund skal gøre meget mere for at beskytte børn og sikre fred i uroplagede regioner, lyder det fra Red Barnet.
Red Barnet holder et minuts stilhed for Gazas børn: Nu skal vi skabe en fremtid for dem, der er tilbage24.10.2025 14:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Pausen i kamphandlingerne i Gaza giver anledning til håb, men der skal mere til. Der er brug for en massiv indsats for at bremse katastrofen i Gaza, hvor behovet for hjælp er enormt.
Red Barnet om ny lov: Børn er markant bedre beskyttet mod grooming24.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny analyse gør Red Barnet status på to år med en grooming-paragraf i lovgivningen. I perioden har der været 364 anmeldelser og 12 domme om grooming. Snapchat er brugt aktivt i over halvdelen af sagerne. Med lovændringen har børn fået langt bedre mulighed for at rejse en sag om grooming, vurderer Red Barnet. Men analysen afdækker også store geografiske forskelle, som bør undersøges, så alle børn uanset postnummer er lige godt beskyttet af loven.
23 organisationer i fælles opråb til kommunerne: Afhjælp konsekvenserne af børnefattigdom og stigende fødevarepriser9.10.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarepriserne er på himmelflugt, og antallet af fattige børnefamilier er steget. Derfor skal det kommende kommunalvalg også handle om, hvordan vi hjælper de 49.500 børn, der vokser op i fattigdom, mener 23 organisationer. I dag præsenterer de 10 anbefalinger til kommunerne, der skal sikre, at færre børn – uanset postnummer – lider under de vidtrækkende konsekvenser af børnefattigdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum