Undgå dyre regninger og bøvl: 3 ting, nye elbilsejere ville ønske, de havde vidst
15.7.2025 07:58:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Rekordmange danskere køber elbil, og det er en helt ny verden for de fleste. Her kommer en række tips, som nye elbilsejere ville ønske, de havde hørt, inden de fik elbil.

Mange nye elbilister oplever situationer, hvor de tænker: 'Hvorfor har ingen fortalt mig dét?' – for selvom meget i en elbil minder om den gode gamle brændstofbil, er der en del nyt at lære.
Danskerne bruger masser af tid på research inden et bilkøb, og det gælder også ved et skifte til elbil og en helt anden teknologi. Trods forarbejdet er det vanskeligt helt at undgå situationer, hvor det er svært at regne ud, hvad der er smartest at gøre – og hvor det derfor kunne være rart at være klædt lidt bedre på.
Disse ting ville mange ønske, de havde vidst, inden de stod med nøglerne til deres første elbil.
Rækkevidden snyder – men du klarer den
Noget, der fylder rigtig meget hos dem, der overvejer eller ejer en elbil, er rækkevidden. Og mange nye elbilister bliver overraskede over, hvor langt bilen reelt kan køre, og hvad der påvirker rækkevidden. Den oplyste rækkevidde er et laboratorietal, som sjældent holder i virkeligheden. Om sommeren kan man - afhængig af bil, forhold og kørestil - som tommelfingerregel forvente omkring 90 procent af den oplyste rækkevidde, mens det om vinteren kan falde til 60 procent eller lavere.
”Det skyldes blandt andet, at bilen bruger energi på at opvarme batteri og kabine – og kulde, regnvejr, modvind og forkert dæktryk reducerer rækkevidden betragteligt, da det giver større energiforbrug og rullemodstand,” siger Thor Folmann Krarup, e-mobilitetschef i energiselskabet OK.
Selvom lang rækkevidde er rart, og den forventede rækkevidde ikke helt holder i virkeligheden, behøver du overordnet ikke være bekymret, da der stadig er rigeligt med kilometer i batteriet til hverdagsturene. Derudover er ladenetværket udviklet betydeligt i Danmark de seneste år. Kører du samtidig fornuftigt, evt. ved at gøre brug af bilens eco-mode, der sparer på strømmen, kommer du langt.
Reparationsforsikring kan spare dig tusindvis af kroner
De mange kørte kilometer slider selvfølgelig på elbilen, der dog generelt kræver mindre vedligehold end en brændstofbil. Til gengæld vil reparationer på elbiler ofte være dyrere. Da brugte elbiler samtidig er faldet meget i pris, giver det ofte mening at bruge lidt af besparelsen på en reparationsforsikring.
Prisen varierer, men den koster typisk omkring 5.000-7.000 kroner for tre år og dækker op til 100.000 kroner. Det kan betale sig at undersøge prisen ved 2-3 forskellige forsikringsselskaber.
”Hvis en konverter eller elbilens motor går i stykker, kan regningen blive stor – blandet andet fordi det kan være svært at finde brugte reservedele, fordi markedet stadig er nyt,” siger Thor Folmann Krarup.
Vælg den rigtige ladeløsning - for dig
Der er overordnet set mange penge at spare ved at skifte til elbil, og det skyldes ikke mindst, at det er billigere at køre på el end brændstof – især hvis du kan lade derhjemme.
Men det er vigtigt at vælge den rigtige ladeløsning. Selvom det kan virke forvirrende, skal du undersøge mulighederne grundigt og tage udgangspunkt i dit eget køremønster og -behov.
”Hvad der er den rigtige løsning, afhænger fuldstændig af, hvordan du bor, og hvor meget du kører. Hvis det er muligt, giver det rigtig god mening at sætte ladeboks op ved din bolig. Når du vælger udbyder og abonnementstype, skal du tage udgangspunkt i dine egne behov, og hvor mange kilometer bilen skal køre om året,” siger Thor Folmann Krarup.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01kommunikation@ok.dkKristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med nye ladeparker i Køge og Korsør til den tunge transport bliver det langt nemmere at lade lastbilen for vognmænd og transportvirksomheder på strategisk vigtige knudepunkter. Bl.a. med Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde.
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum