Nye tal: Danskerne bakker op om klimapolistiske tiltag

Billigere kollektiv transport, statsstøtte til teknologi og højere passagerafgift på flyrejser. Det er nogle af de tiltag, som danskerne bakker op om i ny undersøgelse.

Opbakningen er stor både til tiltag, der fremmer teknologiske løsninger, og tiltag der fokuserer på borgernes forbrug og hverdag.

”Noget af det mest iøjnefaldende ved de nye tal er den store tilslutning til at etablere politisk bindende mål for danskernes forbrugsbaserede udledninger. Den politiske linje har i mange år haft et stort fokus på de teknologiske løsninger, og der kan være bekymringer fra politisk side om, hvorvidt borgerne vil gå med til klimatiltag, der griber ind i deres hverdag og påvirker deres muligheder som forbruger,” siger projektleder og postdoc Andrea Veggerby Lind fra Dronning Marys Center på Københavns Universitet.

Undersøgelsen viser, at hele 56 procent går ind for, at der etableres politisk bindende mål for at nedbringe udledningerne fra danskernes forbrug, hvor 19 procent er imod.

”Det peger klart på, at et flertal af danskerne mener, at vores forbrug bliver nødt til at se markant anderledes ud for at nå vores klimamål, og at det også er et politisk anlæggende; ikke bare et forbrugeransvar,” forklarer Andrea Veggerby Lind.

Indenfor de tolv klimapolitiske tiltag, der blev spurgt ind til, er der en tendens til at såkaldte ’pull’-tiltag (tilskyndende tiltag såsom statsstøtte og momsfritagelse) får mere opbakning end ’push’-tiltag (restriktive tiltag som afgifter), men push-tiltag får stadig betydeligt større opbakning end modstand.

Det er ifølge Andrea Veggerby Lind ikke unormalt, at afgifter er sværere at skabe opbakning til end for eksempel tilskudsordninger.

”Den internationale forskning peger ret tydeligt på, at et tiltag skal opfattes som fair for at få opbakning. Og mange kan være bekymrede for, at afgifter kommer til at ramme dem selv eller samfundets mest udsatte på en uretfærdig måde. Derfor er det meget positivt at se, at danskerne i høj grad også slutter op om de restriktive push-tiltag.”

Opbakning til afgifter

Der er ligeledes betydeligt højere opbakning end modstand til højere CO2-afgifter på flytransport (49 procent for, 30 procent imod) og landbrugets udledninger (47 procent for, 29 procent imod) og diesel (46 procent for, 31 procent imod).

”At opbakningen til afgifter er så stor i forhold til modstanden, kan måske forklares af det høje niveau af bekymring om klimaforandringerne blandt danskerne. Derudover er Danmark et land med ret høj politisk tillid relativt til andre lande, og det er vigtig for tiltroen til, at klimapolitik er gennemtænkt, og at pengene bliver brugt fornuftigt.”

Tallene viser desuden, at hele 85 procent af den danske befolkning går lidt eller meget ind for momsfritagelse på frugt og grønt (5 procent imod). 77 procent går ind for større statsstøtte til udvikling og udbredelse af teknologier indenfor vedvarende energi og CO2-fangst (7 procent imod) og billigere offentlig transport i hele landet (9 procent imod).

Listen af klimapolitiske tiltag blev udarbejdet på baggrund af interviews med vigtige aktører indenfor den grønne omstilling. 

Stor opbakning til anlæg i lokalområder

Tallene viser også, at på tværs af kommunetyper er opbakningen til, at landvindmøller, CCS og solcelleparker kan opstilles i lokalområdet større end modstanden. Der er en tendens til større skepsis mod særligt solcelleparker i landkommunerne (55 procent for, 27 procent imod) end i hovedstadskommunerne (68 procent for, 15 procent imod), men opbakningen forbliver betydeligt større end modstanden.

Om datasættet:

ClimAct er et dataobservatorium i klimaengagement under Dronning Marys Center på Københavns Universitet. Datasættet udgør første runde at en løbende monitorering af udviklingen i danskernes opbakning til forskellige klimatiltag. Det rummer også evalueringer af tiltagenes effekt og retfærdig byrdefordeling.

Undersøgelsen er udført af projektet ClimAct igennem Norstats panel og er baseret på besvarelser fra 2663 respondenter fra et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning. Dataene er indsamlet i maj 2025.